Banklån trods (“mindre”) gæld og RKI?

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #95055
    AnonymForfatter

    Er der nogen, der ved, om det er muligt at optage et banklån el realkreditlån, hvis man er registreret i RKI?

    Jeg har det problem, at jeg er blevet registreret i RKI for en gæld på pt 19000 kr. Jeg har dog indgået en afdragsordning, hvor jeg afdrager med 1700kr om måneden. Dvs. jeg er gældsfri om ca. om lille år.

    Jeg har fast job med fast indtægt og tjener ca. 22000 kr om måneden efter skat. Jeg bor pt i lejebolig og har ingen gæld udover SU gæld på 71000, som jeg også har en fortløbende afdragsordning, som jeg overholder. Min bank er Arbejdernes Landsbank.

    Jeg er nu i den sitution, at kæresten og jeg rigtig gerne vil flytte sammen – enten i andel eller ejer. Ved I, om der reelt er en mulighed for at jeg kan låne penge til bolig – eller skal jeg glemme alt om det sålænge jeg er RKI registreret?

    #217038
    BangeeForfatter

    Det er ikke muligt at låne i banker og realkreditinstitutter når du står i RKI

    Og jeg vil ikke anbefale at bruge en “låneformidler" som ikke ser RKI som en hindring

    Så evt tråden reformlån

    #217042
    MichaelForfatter

    Flyt sammen i én af jeres lejeboliger hvilket vil frigøre midler til at få den lille gæld væk. I øvrigt kræver et boligkøb i dag også en kontant udbetaling på 5% så det er ikke nok at være ude af RKI. Der skal også en opsparing til.

    #217044
    morsdrengForfatter

    Når man bliver registreret i RKI er det i langt de fleste tilfælde fordi man ikke har overholdt en aftale om betaling af gæld. RKI registreringen er derfor alene et symptom på at man har eller har haft økonomiske problemer – men ikke selve årsagen hertil.

    Selv om du ikke havde været registreret i RKI, vil din betaling af 1.700 kr. månedligt samt din betaling på SU-lånet, naturligvis have betydning, både når et PI skal tage stilling til finansiering af en bolig og for den pris du/I kan købe bolig for.

    Når du har indfriet lånet, som ligger til grund for registreringen i RKI, slipper du ikke kun for selve registreringen, men også for betalingen af en månedlig udgift, som kan begrænse din/jeres muligheder for at købe ejerbolig.

    I stedet for kun at fokusere på symptomet (RKI registreringen), bør du se på selve årsagen (gælden), og få denne bragt ud af verdenen hurtigst muligt ved at forhøje din månedlige ydelse på 1.700 kr. – og så varer det langt mindre tid end 1 år inden du er slettet i RKI og kan se på køb af bolig.

    #217058
    HalliHalloForfatter

    Thamilde, er det da virkelig ikke muligt for dig at låne et sådant lille beløb af et familiemedlem eller svigerforældre?

    For så er “drømmeboligen" jo indenfor rækkevidde i løbet af kort tid………

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.