Forskel på indlåns- og udlåns-rente

“Udlånsrenten"?? Hvilken udlånsrente?

Forbrugslån? Boliglån? Billån? Andelsboliglån? Realkredit?

Hvad indlånsrenten angår er det som bekendt således, at Nationalbankens indlånsrente er negativ dvs. bankerne skal BETALE for at placere penge her. Det giver jo så sig selv, at så kan man ikke tilbyde bankernes kunder høje renter ved indlån.

Hej Fastrente,

Der er en tendens til at man altid mindes gamle dage – som de gode gamle dage – men glemmer at nytiden er langt bedre end de gamle dage man sammenligner med og synes er bedre.

Baggrunden herfor er helt menneskeligt, og dem måde vores hjerne er bygget – og er med til at styrke vores livopretholdelse, at hjernen forvansker fakta. Men det er en helt anden historie og langt mere komplekst end dit spørgsmål, lige bortset fra at dit spørgsmål bunder i netop dette fakta.

Rentemarginalen som defineret som spændet mellem den gennemsnitlige indlånsrente og den gennemsnitlige udlånsrente, har slet ikke udviklet jeg som du tror.

Rentemarginalen har generelt været faldende i de seneste mange år og nåede et absolut lavpunkt i 2008 – for at stige lidt i 2009 for herefter igen at ligge næsten konstant og på niveau med det historiske gennemsnit.

Den enkelte persons indlåns og udlånsrente, har ikke nødvendigvis udviklet sig som gennemsnittet – det er den hyppigste fejl, at man generalisere alle ind- og udlån efter 1 persons ind- og udlån. Dette kan man statistisk godt gøre, man skal blot være opmærksom på at usikkerheden på resultatet er enormt – og derfor reelt ubrugeligt som grundlag.

Men dette er din første helt grundlæggende fejl.

Rentemarginalen er i princippen og nu meget forenklet forklaret en sum af bankens fortjenestes krav og risikoen på lånene (tabssandsynligheden). Det siger sig næsten selv, at står man med 2 kunder der hver skal låne 100.000 kr., hvor den ene har et årligt overskud på 1.000.000 kr. og ingen anden gæld mens den anden kunde har et årligt underskud på 1.000.000 kr. og anden nettogæld på 10.000.000 kr. så vil renten forventeligt ikke være ens.

I 2007/2008 satte finanskrisen ind og mange aktiver faldt i værdi, du ved det nok selv for huspriserne som begyndte at falde. Dette medførte, at samfundets aktiver fald i værdi og dermed også de værdier bankerne havde til sikkerhed i deres lån. Derfor steg rentemarginalen, fordi lånene i gennemsnit blev mere risikofyldte.

Derudover er der blev stillet øgede kapitalkrav til bankerne som også har påvirket rentetespændet i opadgående retning.

Der har også været effektiviseringer der har gjort bankdrift billigere som har medført at bankerne omkostninger er faldet som delvis er kommet kunderne til gode.

Endeligt og det er måske mærkeligt, så er det sådan at falder indlånsrenten så er der ikke nødvendigvis sammen effekt på udlån.

Jeg vil godt give et eksempel der er (indrømmer jeg taget ud af ekstremerne), for at eksemplificere baggrunden.

I de seneste år, har der været et stigende indlånsoverskud i Danmark, som har tvunget indlånsrenten ned under 0%. Hvis du kan huske tilbage da presset var på sit højeste – var nationalbanken ude og meddele, at banken med alle mindre ville forsvare kronekursen over for euro også selv om det ville medføre en negativindlånsrente på 2 cifrede negative procenter.

Baggrunden herfor, er og det er lidt komplekst, at Nationalbanken ikke ønsker at udenlandske banker og virksomheder ønsker at veksle udenlandsk valuta til danske kroner, hvorved valutabeholdningen kunne eksplodere.

Ved at sænke indlånsrenten til store minus satser, mister de udenlandske kunder større og større beløb ved deres handling. I teorien ville en rente på 1.000% årligt medføre at man efter 1 måned havde tabt sit indestående og dermed foræret det til Nationalbanken. Så Nationalbanken vil altid kunne vinde den kamp – der er kun 1 sikker vinder!

Man hvis indlånsrenten nu blev lad os blot blev -20 % så siger det sig jo også selv, at udlånsrenten aldrig kan komme under 0% og dermed ville rentemarginale være steget eksplosivt.

Men hvorfor kunne udlånsrenten ikke blive minus 10% har jeg ofte hørt nogle sige. Men det spørgsmål skylde alene manglede indsigt. For tænk hvis du kunne låne til minus 10% – mod ikke du så ville løbe i banken og bede om et lån på 10.000.000 kr. i rente – og så nyde at du blev betalt 1 mio. kr. for at have lånt beløbet og lagt pengene i boksen. Og hvorfor nøjes med 10 mio. kr. til -10 % hvis du i stedet kunne låne 100 mio. kr. til minus 5%.

Jeg har lagt dette link og der er mange andre der viser nogenlunde det tilsvarende på rentemarginalen.

http://www.nationalbanken.dk/da/statistik/find_statistik/Sider/Rentestatistik-for-penge–og-realkreditinstitutter.aspx

For private kunder er marginalen ca. 4% i gennemsnit når man ser alle kunder over en kam. Så oplever du en rentemarginal på 11-12% så siger det kun er dine lån ligger meget over det gennemsnitlige af alle lån. Der kan være en årsag, en ku være du ikke har været god til at forhandle – en anden din risiko er højere end gennemsnittet.

Indtil renterne begynde at stige svagt, har jeg fået tilbudt udlånsrenter i Nykredit Bank til under 1% i årligt rente. Det var så lavt, at jeg selv ikke kan forstå hvordan de overhovedet kan tjene penge på det – men viser niveauet i den anden ende.

Men igen lav ikke konklusioner ud fra 1 lån og 1 kunde – som jeg nævnte. Det er den fejl alt for mange laver – det er ikke derfor vi har fået vores navle 🙂

Håber dette gav lidt forståelse – og jeg kan sagtens forstå mange løber sur i alt med lån og renter og er det ikke ens kompetencer hvordan skulle man så vide bedre.

Når jer ser en neurokirug, tænker jeg hver gang jeg ser deres arbejde, hvordan i alverden har de fået den viden – jeg ville selv ikke have den ringeste chance for at udføre hans arbejde. Sådan er det med mange fag økonomi er et af dem.

Havde håndværkere for noget tid siden til at bygge om. Jeg havde selv lavet en del gør det selv arbejde og syntes selv jeg var temmelig skrap og da de kom ville jeg gerne selv prale lidt med mine evner. Men er efterfølgende helt sikker på de ikke var nær så imoneret af mig som jeg selv var da jeg fortalte dem om mine evner.

Vil give et kort referat fra mit pral. Jeg har byttet en del om og ret stolt af det – er også blevet temmelig pænt. Men metoden har været helt gal 🙂 Når jeg har skulle lægge gulv og skære gulvbrædder til langt væggen i rette mål, ja så købte jeg den bedste sav – naturligvis er det udstyret der går det – og ja udstyret var mindst på højde at de håndværkere jeg havde. Så det var ikke der jeg faldt af – det punkt var de faktisk imponeret af “mig". Men når jeg skulle skære længden af, så målte jeg med en tommestok og stregede af på brættet. Målte endnu engang og kontrollerede. Skar så altid i første omgang 2-3 mm for lidt af, i de tilfælde hvor jeg af og til havde målt lidt galt. Så savede jeg 1mm af ad gangen eller mindre 🙂 lige indtil gulvbrættet passede 100%. Det blev flot og tog kun nogle få uger at lægge gulvet og mange poser savsmuld 🙂

Var selv som sagt stolt af resultatet og fortalte min historie lidt som ovenfor til de håndværkere der skulle lægge gulv hos mig i et andet rum. Men da jeg gik og fulgte med i deres arbejde – blev min selvopfattelse revideret. De mere eller mindre brugte ikke tommestok – og hvor der skulle skæres til ved vægen, kunne de gøre det på øjemål! og savede direkte med stiksav.

Jeg var lige ved da tømmeren startede – så sige “hallo, hvad med lige at måle, det er mig der betaler for gulvbrædderne – hvad med lige at gøre dig umage med at måle op" Skal siges vi selv have købt gulvbrædderne og lægningen af gulvet var til fast pris. Så sjuskede han ved at skynde sig, var det så at sige hans fortjeneste ved at bruge færre timer og mit problem, at jeg skulle købe en masse ekstra gulvbrædder.

Men jeg lov tvivlen komme ham til gode. Heldigvis!!! Så han frihånd og øjemål – ja det medførte at det første bræt faldt 100% perfekt på plads. Ikke 99,8% som mine brædder – men 100,0%. Lidt målløs var jeg – men begynder held tænkte jeg. Næste bræt gav dog samme resultat – og efter få timer – var alt på plads. Ikke én eneste fejlsavning. En imponerende hastighed – var min konklusion – og når jeg regnede hans timeløn om – en alt for god timeløn. Det tilbud jeg havde fået på fast pris, som jeg havde syntes oprindeligt var vanvittigt billigt, var nu pludseligt blevet alt for dyrt. Hvordan kunne en tømrer have en timeløn på over 800 kr. i timen ved bare at lægge gulv var min konklusion da han sagde farvel og lod en pose savsmuld stå tilbage, der var en brøkdel af hvad jeg skal ville have produceret.

Øv tænkte jeg- men forstod dog kort efter, at forskellen jo blot var, at han var god til noget jeg havde troet jeg havde været god til, men ikke havde været det. Han var en dygtig fagmand – det er jeg også men på et helt andet felt.

Jeg tænker sjovt nok selv det samme om andre når det vedrører økonomi eller jura, som håndværkeren givet har tænkt om mig. Men altid rart at blive imponeret af andre kompetencer og faglige kunden – og jeg må så leve med at jeg ikke er “100 m mester" på alle områder 🙂 ….. nogle vil måske endda mene slet ingen områder 🙂 … men der er i det mindste områder jeg er bedre til end andre 🙂 ….. og det er jo det væsentligste 🙂

Var blot en lille hyggelig fortælling – der havde meget lidt med spørgsmålets substans at gøre.