Skal man kun sammenligne bidrag?
-
Indlæg -
Jeg har 2 lån i Nordea..
Et kort rente uden afdrag der ligger først og et fastrente med afdrag tilsidst.
Bidrag er 0,55 på det første og 0,57 på det sidste
belåning er pt. 50% af husets værdi men var nok lige under 60% da jeg fik det.
Vi har en mere end sund økonomi…
Er vi enige om at det ikke er en speciel god bidragssats?
Hvad har i andre?
Hov glemte…
Men bidrag alene er vel ikke det hele.
Renterne kan vel godt være forskellige mellem Nordea og andre realkredit inst.?
Er der nogen der ved hvordan reglerne er mht at investere penge fra et depot (pengene har før stået i en ratepension) til et iværksætterselskab (IVS)? Normalt hvis man trækker penge ud fra pensions-opsparingen, bliver det beskattet med 60%. I går læste jeg i Børsen at det er muligt at investere fra kr. 100.000,- fra en pensionsopsparing til iværksættere / iværksættervirksomeheder. Det var en artikkel hvor Alternativet forslog at grænsen blev sat til kr. 20.000,- Men jeg vidste ikke at det allerede var muligt ved en grænse på 100.000,- Jeg har ikke kunne finde reglerne beskrevet nogen steder og banken siger at det ikke kan lade sig gøre.
Hvad vi andre betaler i bidrag kan vel være ligegyldigt. Du kan selv se alle kreditforeningers bidragssatser herinde
http://www.mybanker.dk/sammenlign/bolig/bidragssatser/
Jeg forstår så heller ikke din sammenblanding af flex og fastrente. Formentlig er dit fastrentelån det lille lån hvorved din sikkerhed for evt. rentestigninger er temmelig begrænset. I din situation havde jeg i stedet valgt ét lån med afdrag.
hej Michael
ved godt de har nogle faste satser..men ved også at de kan forhandles nogle steder.
men er renten ens på et 2% lån uanset hvor den kommer fra?
der er den vel ikke?nej det er lige omvendt stort lån er fast 2/3 lille lån 1/3 er kort rente uden afdrag
jeg har overvejet at samle dem i et stort, men da jeg helst vil have 20 år fast, så vil min ydelse blive lidt stor.
men hvorfor forstår du ikke opdelingen i 2? Det er der mange der gør…
Renten på et 2%-lån er 2% sjovt nok. Forskellen ligger i kursen som afviger (lidt) institutterne imellem.
Nej, du kan ikke forhandle dig til en lavere bidragssats. Den fastsættes på baggrund af belåningsgraden alene. Er der tale om et egentligt bankprodukt som fx. Jyskes forskellige produkter er situationen en anden hvad forhandling angår, men du skal ikke forvente at forhandle dig til en lavere bidragssats hos fx. Nykredit eller Realkredit Danmark. I bedste fald kan man forhandle på stiftelsesgebyrerne. Hvad der derimod KAN afvige institutterne imellem er vurderingen af ejendommen hvilket afspejles i bidragssatsen.
Du vil helst have 20 årigt fastforrentet lån, men samtidigt har du et afdragsfrit lån på 1/3 af gælden? Den manøvre forstår jeg ganske enkelt ikke. Hvad er formålet med det? Du ved jo, at afdragsfriheden ophører på et tidspunkt hvorved du enten skal afdrage eller omlægge. Hvis din ydelse bliver for stor med ét fastforrentet lån over 20 år så kommer du da også i knibe når afdragsfriheden udløber. Særligt hvis renten er steget til den tid og så skal du måske alligevel omlægge det store fastforrentede lån.
Når man kombinerer fastforrentet med flex så sætter man sig mellem to stole i tilfælde af rentestigning. Desuden er det 20-årige lån knap så kursfølsomt hvorved en evt. kursgevinst hurtigt udvandes.
PS: Jeg har selv delt min gæld i 2 lige store dele hvor den ene halvdel er med afdragsfrihed. Det har fra starten være intentionen af jeg ville omlægge når de 10 år er gået hvilket sker med udgangen af 2017.
Jeg er ikke uenig med dig.
Men den mill. uden afdrag har jeg stort set stående.
Så jeg kan altid indfri den.
Men jeg kan godt lide at have penge til rådighed, da jeg inv. i aktier og andre sjove ting.
D.v.s. handler med lidt af hvert hele tiden.men som sagt overvejr jeg at putte den sidste mill. ind i det 20 årige og så køre et lidt strammere dagligt budget.
gør det hvis renten falder en anelse mere…
men da jeg optog lån sidste år havde jeg nok ikke helt overblikket over mine udgifter.
det har jeg nu 🙂
jeg betaler faktisk 7000 (brutto)om året for at låne den million og ja det er sgu’ lidt skørt når jeg kunne få et samlet 20 årigt lån på 3.2 i stedet for det nuværende 2.2. Det bliver lidt hårdere hver måned og jeg vil være lidt mere låst.
men til gengæld afdrager jeg en masse.
ja jeg kunne tage 30 år og få mere kursfølsomhed.
Men nu hvor vi er nede i så lave renter, så tror jeg ikke jeg vil benytte mig at opkonvertering.
man ved jo ikke om renten kommer ned igen, så jeg har altid syntes at det konvertering op var lidt for meget spekulation.men igen kan man jo spørge så sig selv…hvorfor egentlig afdrage.
Det spørger mange af mine bekendte mig om som kører afdragsfrit.En dag når man runder de 60 år får man svært ved at låne noget og så er alt bundet i et hus man så er nødt til at sælge…o.s.v. o.s.v.
Livet var nemmere da der kun fandtes en type lån 🙂
Kursen har bestemt betydning, den er omkring 99,1 hos de 3 store, men kun 98,78 hos BRF, så slet ikke sikkert at de 0,02% i forskel i adm.bidrag kan opveje den højere restgæld.
Ved et lån på 2 mill. kontant og 10.000 kr i omk. medfører dette at restgælden bliver ca. 6.600 kr højere.
Samlet netto over 20 år.
1) obl. gæld 2.028.254 rente 2% adm.bidrag 0,57%, netto i alt 2.405.025
2) obl. gæld 2.034.825 rente 2% adm.bidrag 0,55%, netto i alt 2.409.874BRF er altså noget dyrere, da man kun sparer ca. 4.000 kr i adm.bidrag, men skal betale flere renter og afdrage en støre gæld.
Selv ved 0,60% i adm.bidrag og den bedre kurs er den samlede betaling lidt mindre. 451 kr er forskellen i så fald.
PS: har set bort fra kursskæring i beregningen, der vil gøre BRF yderligere lidt dyrere, da alle kurser bliver 0,2 point dårligere.
Til thsv: BRFkredit tager som eneste institut ikke kursskæring på 0,2 point ved udbetaling af nyt lån, så du må lige frem med lommeregneren igen. ;o)
Kurser og kursforskelle varierer desuden fra dag til dag og afhængigt af låntype/obligationsserie, så gennemsnitskursen en enkelt dag er ikke nødvendigvis repræsentativ. Det er imidlertid rigtigt, at kurserne på BRFs obligationer generelt har været lidt lavere end de andre institutters og i nogen grad stadig er det, selvom årsagerne til det bliver sværere og sværere at få øje på. Det kunne da også tyde på, at de er ved at indhente spændet, da de p.t. tager markedsandele sammen med Jyske Bank, så de er ikke i samme grad som tidligere udfordret af at have mindre volumen i deres obligationsserier, ligesom de ratingproblemer de havde i de første år af finanskrisen også for længst er et overstået kapitel (igen cementeret ved fusionen med Jyske Bank, selvom de også allerede forinden havde fået AAA-rating på obligationerne tilbage).
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.