Førstegangskøb
-
AnonymForfatter27-05-2016 22:16
Indlæg
-
27. maj 2016 kl. 22:16 #95357AnonymForfatter27-05-2016 22:16
Hej
Vi er en ung familie med 2 børn og 2 voksne, der er ved at købe hus første gang. Købsaftalen er underskrevet, og nu skal der vælges lån i bank, og realkredit.
Vi har ikke mange penge mellem hænderne, men er også gode til at klare os for lidt. Egen bolig (hus) er utrolig vigtigt for os, efter mange år i lejlighed.Vi skal låne de knap 20% i banken, og resten i realkredit.
Banken har lavet 3 forslag til finansiering. Boliglånet har vi kunne få til 5,25%
Forslag 1: F5 afdragsfrit i 10 år, boliglån betales af på 10 år.
Forslag 2: Fastforrentet 2,50% afdragsfrit i 10 år, boliglån betales af på 10 år.
Forslag 3: F5 afdragsfrit i 10 år, boliglån betales af på 5 år. Dette er dog udelukket, da det vil give os et alt for lavt rådighedsbeløb.
Der er ingen tvivl om at F5 giver os et noget bedre rådighedsbeløb, end det fastforrentet, men vi er ikke typerne der har is i maven. Vi spekulerer meget, og økonomi kan gå os rigtig meget på.
1) Hvad kan i anbefale? Er der overhovedet nogen risiko for at et F5 lån vil have højere rente end de 2,50% om 5 år, når lånet skal fornys?
2) Når nu man vælger afdragsfrihed i 10 år, og boliglån betales af over 10 år, hvordan ser det så ud, hvis der f.eks. skal nyt tag på huset om 5 år? Vil de 150.000 kunne ryge ind under realkreditten, eller vil det skulle forhøjes i boliglånet?
3) Når man har afdragsfrihed de første 10 år af ens tid i huset, betyder det så ikke at man aldrig vil kunne få afdragsfrihed igen, på samme realkreditlån?
På forhånd tak for hjælp!
27. maj 2016 kl. 22:41 #221462peter holm larsenForfatter27-05-2016 22:41Hej
Spørgsmål 1 er umuligt at svare på men nogen rimelighed. Der er jo banker der yder jer lånene – hvis de vidste svaret ville de jo kun yde det lån der ville give dem bedste afkast. Så der er en lotto-kupon – begge valg.
Spørgsmål 2 realkreditlånet kan kun forhøjes hvis husprisen er steget. Da lånet til taget er ret lille 150.000 vil det muligvis også være billigere at forhøje banklånet igen.
Spørgsmål 3 I kan ikke få 10 års ny afdragsfrihed med mindre i omlægger realkreditlånet og under forudsætning at husprisen er steget i forhold til i købte huset.
27. maj 2016 kl. 23:07 #221468AnonymForfatter27-05-2016 23:07Tak for svar. Jeg tænkte nok at der selvfølgelig ikke kan gives garantier for hvordan renten vil udvikle sig 🙂 Jeg tænker bare at der er et utrolig spring fra de 0,3%(F5) til de 2,5%(Fast).
Okay, så havde jeg misforstået det med afdragsfrihed. Jeg troede der maksimalt kunne være 10 år på et realkreditlån, uanset om det omlægges på et tidspunkt.
Er der noget man skal være OBS på ved det fastforrentet lån? Jeg har fundet et link om det, men må ærligt indrømme at det er volapyk for mig.
Derstår ikke noget om kurs i beregningen fra banken.28. maj 2016 kl. 0:07 #221470testForfatter28-05-2016 0:07Du skal kun regne med en gang afdragsfrihed på 10. Så nej det havde du ikke misforstået
28. maj 2016 kl. 7:42 #221472peter holm larsenForfatter28-05-2016 7:42Hej Test,
Hvad man skal regne med eller ej – er jo ikke spørgsmålet!
Spørgsmålet er om man hvis man har haft et realkreditlån med 10 års afdragsfrihed kan opnå et realkreditlån med 10 års afdragsfrihed igen. Det er sådan jeg læser spørgsmålet.
Og er det spørgsmålet så kan man godt optage et nyt realkreditlån med 10 års afdragsfrihed når det oprindelige afdragsfrie lån udløber. Eneste udfordring er hvis boligpriserne er faldet. Idet det nye 10 års afdragsfrie lån påny skal kunne optages inden for 80% af boligens værdi – og så skal den økonomi naturligvis på det tidspunkt på ny vurderes – så hvis du eksempelvis har mistet jobbet kan det blive vanskeligere.
Jeg kender ganske mange der er indfriet et afdragsfrit realkreditlån og omlagt det til et nyt lån med 10 års afdragsfrihed.
Har her til 30/6 en familie der har opsagt deres fastforrentede 5 % afdragsfrie lån for at få et 2,5% afdragsfrit lån med nye 10 års løbetid.
29. maj 2016 kl. 7:39 #221476Rasmus DejenfeltForfatter29-05-2016 7:39Vi valgte selv F5 med 10 års afdragsfrihed, før et år siden. Vi betaler dog banklånet af på 5 år, for at efter afbetaling af banklånet, formentelig, dele de sidste 80% op i 60/20 og lave samme nummer, bare md kreditten.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.