Skal vi omlægge vores F5-lån og i så fald til hvad?

Viser 11 indlæg - 31 til 41 (af 41 i alt)
  • Indlæg
  • #224462
    thsvForfatter

    Sandbæk, læs dog hele mine indlæg, når du referer til dem!
    Jeg nævner jo netop at det store lån bør omlægges ved næste refinansiering!

    For øvrigt er renten i bankNordik under 2%, Maria oplyser den til 1,97% eller højere end et BankNordik selv reklamerer som højeste rente i deres prisblad.
    Der spares altså 1,15% på F5-lånet i renter og 1,53% på banklånet, på banklånet er besparelsen helt reel, da dette også er med ren variabel rente.
    Ved 2 gange 530K er er dette 14.204 kr sparet i renter og alene Sandbæks afrundning i beregningen betyder noget over 400 kr årligt.

    Husk at F5-lånet også får ny rente på et tidspunkt og den låste rente i 5 år er det der gør det dyrt at indfri undervejs, en elendig lånetype i mine øjne.

    Ærgeligt at Sandbæk kun hænger sig i detaljer af hvad man skriver og så enøjet forasvarer et stort lån med enormt adm.bidrag over 60%.

    #224464
    thsvForfatter

    For at bevise hvor dyrt afdragsfrihed er over de 60%:
    Lån 0-60% 3 mill. Fkort koster 0,85% eller 25.500
    60-80% 1 mill. Fkort koster 2,35% = 23.500
    0-80% 4 mill. koster 1,225% = 49.000 eller summen af de 2 beløb, læg mærke til at den sidste million koster næsten ligeså som de 3 første.

    Heroverfor er BankNordiks rente på 1,45-1,95% altså en rigtigt god forrentning.

    Læg også i beregningen mærke til at man ved at spare så 10.000 kr årligt i renter kan afdrage mere på banklånet og tjene endnu mere, dette nævner Sandbæk heller ikke som en fordel ved det nye lån.
    men ja, er omk. højere end 50.000 kr er gevinsten ved omlægningen mindre, men alene det at man kommer til at afdrage mere på gælden ved samme ydelse ville være en gulerod for mig.
    Bliver det yderligere et prioritetslån spares omkring 1.000 kr yderligere årligt i renter, dog meget afhængigt af trådstarters indkomst og opsparing.

    #224466
    Sandbæk FinansForfatter

    Hej thsv

    Igen springer vi lige tidshorisonten over.
    Men ok – ja – du skriver, at du vil omlægge lånet ved refinansieringen om 3 år. Vil du så lave en 60% finansiering og forhøje prioritetslånet? Har du indregnet det i dine beregninger?

    Nu kommer du med en beregning, der slet ikke er på tale. Ingen modsiger at lån 1 skal blive enten indtil der sælges eller til om 3 år, hvor der så skal tages stilling igen. Jeg forstår godt, at du laver en beregning der viser, at den løsning de har ikke er den mest optimale – men det er nu en gang, det de har.

    Ja, min afrundning udgør 394,56 kr. i renter om året (første år) – men de 530.000 kr. er også bare et tal der er anslået og det ene burde nok være noget højere. Vi kender ikke omkostningerne. Desuden er besparelsen brutto.
    Ja, man vil kunne afdrage lidt mere på prioritetslånet – men der skal netto-beregningen i spil – hvis ikke man vil ændre på rådighedsbeløbet.

    Du kan stadig ikke påvise, at ændringen af lån 2 er en fordel uanset løbetid og renteudvikling.

    Reelt bør der vel kun beregnes på lån nr. 2 kontra prioritetslånet, da Maria (sikkert) uden omkostninger kan skifte og få de 1,53% i besparelse. Så er det de 1,15% man har i besparelse, som man måske skal betale 30-50.000 kr. for at få fingre i.

    En grov beregning (undskyld på forhånd) vil rentebesparelsen, hvis Maria blot nøjes med banklånet, give mulighed for en ydelse på 7.200 kr. månedligt til samme nettoydelse, hvis vi blot arbejder med bankgælden, og det skærer 6 måneder af løbetiden – hvis den beholdes tiden ud. Allerede efter 3 år (hvor der evt. sælges) vil gælden være faldet med yderligere 33.000 kr. (undskyld afrundningen igen).

    Kan du lave samme grove beregning, der viser at lån 2 efter 3 år fordelagtigt kan flyttes fra en fast rente (i perioden) til en variabel rente, og hvor restgælden så er mindre end restgælden til den tid er på realkreditlånet?

    /Brian

    #224468
    thsvForfatter

    “Ja, min afrundning udgør 394,56 kr. i renter om året (første år) – men de 530.000 kr. er også bare et tal der er anslået og det ene burde nok være noget højere. Vi kender ikke omkostningerne. Desuden er besparelsen brutto."

    Prøv igen, det bliver over 420 kr ved 2 gange 530K, hvor er det ydeligt at du ikke kan regne!

    Afrundingsfejlen er jo 0,05% + 0,03% af 2 gange 530.000 kr eller 424 kr, hvilke tal brugte du?

    Sjovt nok for du hele tiden afrundet den vej, der taler imod at indfri lån 2, det forstår jeg ikke, hvad er det fede ved at skulle betale 2,25% i adm.bidrag + en rente på næsten 1% i forhold til 1,97%.
    Og jeg tvivler ærligt talt på at de vil tilbyde den lave rente ved et lån på ca. 530.000 kr, så ryger man ned i næste kundeklasse.
    Det står tydeligt i deres betingelser, men dem gider Brian jo ikke læse, de var ellers lette at finde!
    “1/3 af restgælden på Totalkredit Realkreditlån formidlet af BankNordik."

    Så pas på med den “rådgivning" der kommer fra den side, den er ligeså dårlig som den jeres banksælger ydede.

    #224470
    Sandbæk FinansForfatter

    Hej thsv

    Jeg regnede med afvikling af lånet.
    Men for mig – og sikkert også Maria – tænker jeg at 25 kr. i forskel på 2 beregninger, der er fiktive, nok skal gå. Lad os bare lade den ligge.

    Hvad gør du efter de 3 år, hvor du skal ud og finde penge til kreditforeningen for at holde dig under 60% grænsen?

    Du kan vel stadig ikke sige noget om tidsperspektivet og et salg om f.eks. 3 år i dine beregninger?

    Du mangler stadig at påvise det via nogle – gerne grove – beregninger. Men lad mig prøve selvom du bare skyder dem ned.

    Hvis vi siger 530.000 – det har vi begge brugt, så den er vel ok? Lån nr. 2 kontra et prioritetslån til 1,97%. For nemheds skyld (undskyld igen), så ser vi bare på renteforskellen – og vi kalder bidraget en rente selvom den afregnes lidt anderledes end renten.
    Så er det 2,25+0,87 kontra 1,97 = 1,15% i forskel.
    1,15% af 530.000 kr. er 6.095 kr. – og lad os give Maria et fradrag på 30%, så giver det hende en nettoforskel på 4.266,50 kr. det første år. Jeg har denne gang ikke regnet med afvikling.
    Kurstabet alene udgør over 15.000 kr. – dertil omkostninger til banken.

    Med hensyn til Banknordiks kundeprogram, så forsøgte jeg med et lødigt spørgsmål spørge dig, om du var sikker. Jeg havde selv læst forretningsbetingelserne, men undrer mig at kreditforeningslånet ikke tæller med, når de alligevel får provisionen. Det eneste Banknordik ikke har fået er oprettelsesomkostningerne. Så mit spørgsmål er om “formidlet" betyder “oprettet" eller om det betyder at de har provisionsindtjeningen/samtykkeerklæringen.
    Dit svar var at jeg ikke gider læse forretningsbetingelserne.

    thsv – det er fint, du kritiserer mig – og jeg vil gerne overbevises om, at det utvetydigt er en fordel for Maria at betale så mange omkostninger for at spare noget rente i så få år.
    Jeg giver dig med glæde ret, men jeg kan simpelthen ikke se den utvetydige fordel, hvor der ikke er indbygget større risiko end i dag, og hvor den korte tidshorisont er taget med i betragtning.

    /Brian

    #224548
    Sandbæk FinansForfatter

    Bare lige en opdatering i forhold til Banknordiks forretningsbetingelser, hvor jeg i noget af det jeg skrev, ikke var helt sikker på det der blev skrevet i en anden tråd.
    Kreditforeningslånet i Totalkredit tæller med en tredjedel i forretningsomfang, hvor Banknordiks billigste priser kræver et samlet forretningsomfang på minimum 1 million. Det vil sige at alene det, at Maria nok beholder det store lån gør, at hun kommer i den billigste kasse.

    #224550
    Maria (85)Forfatter

    Men det er så stadig med en rente på 2,10 kan jeg se

    #224552
    Sandbæk FinansForfatter

    Det er nu også en god rente. Det ser ud til at Jyske Bank kan lave den til 2,03%
    De allerbilligste satser får man typisk kun, hvis der ikke er et realkreditlån foran.

    Men igen – omkostningen skal lige gøres op overfor besparelsen – og det skal så ses sammen med en tidshorisont.

    #224557
    Maria (85)Forfatter

    Jeg ringede faktisk også til jyske bank men han talte om vi kun kunne få x80 pga det store realkreditlån og at det så ikke kan betale sig at skifte???! Til gengæld kan Handelsbanken vist gøre det billigere. Dog låser maj så renten for en periode. Ved ikke, om det er farligt

    #224558
    Maria (85)Forfatter

    Jeg ringede faktisk også til jyske bank men han talte om vi kun kunne få x80 pga det store realkreditlån og at det så ikke kan betale sig at skifte???! Til gengæld kan Handelsbanken vist gøre det billigere. Dog låser maj så renten for en periode. Ved ikke, om det er farligt

    #224560
    Sandbæk FinansForfatter

    Iflg. JB’s hjemmeside, så hedder renten 2,03% hvis lånet er 2. prioritet.
    Mht. Handelsbanken så kan det være skidt med en låst rente – men igen – det kommer an på tidshorisont og omkostninger.

Viser 11 indlæg - 31 til 41 (af 41 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.