Er det mon kun BRF der ikke regner overskud som en positiv ting ?

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • HLindbergForfatter
    Indlæg
  • #95805
    HLindbergForfatter

    Har i dag afsluttet nr 2 timelange samtale med en sagsbehandler fra BRF kredit. Jeg havde forespurgt om muligheden for at få et lån med pant i friværdien i vort sommerhus. Som BRF i øvrigt har belånt i forvejen. Pt skylder vi ca. 560.000, huset blev af BRF vurdereret til at have en værdi på ca. 1,3 mio.

    Svaret fra BRF blev et nej. Ikke fordi der ikke objektivt set var nogen friværdi, men fordi flere ting i vores økonomi trak det samlede billede nedad.

    Det er selvfølgelige forståeligt at BRF passer på sine penge, men det der trak ned var bl.a., at vi har nogle lejeindtægter fra en ejendom vi ikke bor i længere, samt at sommerhuset var lejet ud meget af tiden. Begge dele mente BRF talte på negativ-siden, for som hun sagde: Hvis ikke vi havde bl.a. disse lejeindtægter ville vores økonomi jo være meget ringere…

    Ja, det er da klart. Jeg kender ingen forretninger der kan løbe rundt hvis man kun må medregne udgifter i regnskabet….

    Udgangspunktet fra BRF var, at et sommerhus der var udlejet var mindre værd end et sommerhus der ikke var udlejet. Der ville være mere slitage på huset…
    At lejeindtægterne (og de attraktive beskatnings regler) faktisk gjorde ejerskab af huset til en netto indtægt og ikke en udgift talte ikke. Og selv om ejerskabet af udlejningsejendommen også netto giver et overskud der beskattes kunne dette ejerskab heller ikke regnes med på plus-siden. Men driftsudgifterne incl. afdrag mv. til kreditforeningen skulle medtages i regnestykket.

    Vi afdrager hvert år et betragteligt beløb der direkte kan relateres til de to ejendomme, og bliver jo også beskattet af de indtægter der kommer ind. Men for BRF var det var altså kun udgifterne der talte…

    Vi opfatter både sommerhus og udlejningsejendom som værende forholds let omsættelige. Og selv ville vi nok også have det sådan, at stod valget mellem et hus som andre ville betale penge for at låne/leje -og så et hus som kun vi kunne se interessen i,- ja så ville vi være på mere sikker grund med det første.

    Jeg er heller ikke sikker på at noget udlejnings bureau ville stå for udlejningen af en ruin, så alene dette kunne jo indikere en vis standard… Og vi modtager hvert år nye tilbud fra andre bureauer der gerne vil overtage udlejningen…

    Flere gange i løbet af samtalerne foreslog BRF at vi skulle henvende os til vores egen bank (der jo “er gift med" Totalkredit) eller et andet realkredit institut. Det vil vi jo så gøre nu, men har nogen mon viden om, om denne regnemetode er gængs i bank/realkredit verdenen ?

    Vi har hørt om en bankrådgiver, der hævede øjenbrynene over et stort forbrug af kørsel, og her slet ikke tog med i regnestykket at langt hovedparten af denne kørsel blev godtgjort af arbejdsgiveren, og faktisk var en del af hele forudsætningen for at der overhovedet kom nogen indtægter. Vores oplevelse med BRF er vel noget af det samme…?

    #226870
    morsdrengForfatter

    Jeg vil medgive dig, at isoleret set virker BRF´s begrundelser for ikke at ville låne dig penge noget tynd, men det fremgår også tydeligt af dit indlæg, at BRF IKKE er interesseret i at låne dig penge og hellere ser at du kontakter Totalkredit. Hvorfor dette er tilfældet er umuligt at sige, især når der slet ikke er nogen oplysninger om din/husstandens økonomi og du intet har oplyst om låneformålet.

    Hvis BRF ikke medregner lejeindtægten men kun udgifterne på det udlejede hus, vil det i praksis være umuligt at finansiere en udlejningsejendom og det samme gør sig gældende med et sommerhus, hvis BRF mener, at dettes værdi forringes pga. af udlejning, som trods alt ikke er noget usædvanligt for sommerhuse.

    Men sammenhængen i din/husstandens økonomi er trods alt afhængig af lejeindtægterne fra udlejning af hus og sommerhus og i så fald, er det meget forståelig at BRF interesserer sig for hvor sikkere de pågældende lejeindtægter er og hvad det vil betyde for din økonomi, hvis disse udebliver helt eller delvis, f.eks. i perioder hvor lejeren af huset er fraflyttet og du endnu ikke har fundet en ny lejer, især hvis din gæld er stor og indkomsterne udover lejeindtægterne begrænsede

    Efter min mening, har BRF først besluttet sig for at man ikke vil yde dig lån og har så efterfølgende fundet de begrundelser som skal støtte eller forklare dette standpunkt, men det udelukker ikke, at begrundelserne kan være både velbegrundede og relevante.

    Det er ene og alene långiver som afgør om han vil låne dog penge, det er ikke noget som du har krav på, så dine eneste løsning er, at forsøge din lykke andre steder

    #226876
    HLindbergForfatter

    Ja, måske har du ret: BRF mente generelt at vores økonomi var for dårlig, og dette var så blot en undskyldning.

    Mærkeligt så, at det skulle tage flere timer at nå derhen…

    Vi har begge stabile og habile indkomster, og den udlejede ejendom er et to-families hus. I de 25 år vi selv boede der havde vi aldrig problemer med at finde lejere til 1. sal (har altså aldrig stået tom…)-så der må jo være et marked. Lejerne i stueetagen har været de samme siden vi flyttede for 9 år siden, så her har vi ikke selv afprøvet markedet. Men ejendommen er beliggende centralt i en større jysk provinsby, så vi regner den for meget let omsættelig til en pris der rigeligt dækker gælden i ejendommen…. Gælden er under halvdelen af den af flere mæglere anslåede salgsværdi, og er med nuværende afdrag helt væk om 12 år….

    Men igen: værdien og risikoen ved enhver forretning skal jo vurderes individuelt, men i ingen tilfælde kan det vel være relevant helt at se bort fra indtægterne…

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.