Boliglån eller forbrugslån?

Hvor vi du skaffe de sidste penge til huskøbet hvis ikke i banken? Har du selv de resterende 360 tkr og de ca. 60 tkr. som iflg. bankens opgørelse skal bruges til tinglysningsafgift og gebyrer? Kan du betale de 60 tkr. kontant, har du kun brug for et lån på 360 tkr.

Det er alene banken som bestemmer om den vil låne dig penge og på hvilke vilkår. Du kan derfor glemme alt om, at det er banken som skal betale tinglysningsafgiften vedrørende den krævede sikkerhed. Det eneste du kan ”handle” med banken om, er dens egne gebyrer og IKKE tinglysningsafgifter, som betales til Staten.

At din kone om 2 år er færdig med sin uddannelse og at du derfor regner med, at boliglånet kan betales ud mellem år 2 og 6 regnet fra nu, er UDEN betydning. Banken foretager sin kreditvurdering på grundlag af din og husstandens nuværende økonomiske situation og IKKE på grundlag en fremtidig – og derfor måske tvivlsom eller usikker – indkomst eller betalingsevne.

Du kan glemme alt om et forbrugslån på 360-420 tkr., for ingen bank vil medvirke til at ændre et boliglån til et forbrugslån, for at du kan spare udgifterne til den nødvendige sikkerhed. I øvrigt er det en misforståelse når du tror, at der ikke er etablerngsudgifter på et forbrugslån og at du også kan slippe for udgifterne til sikkerhed. Af hensyn til indskyderne, som i sidste ende finansierer bankens udlån til dig og andre, er banken forpligtet til at tage sikkerhed hvor det er muligt og det er det tydeligvis her, når lånebeløbet anvendes til køb af fast ejendom, uagtet at lånet i strid med de faktiske forhold “omdøbes" til en forbrugslån.

Når du prøvet at regne på dine planer? Forskellen mellem et boliglån til en fordelskunde i Nordea og et forbrugslån er årligt på 7,5%, hvilket betyder, at du ved optagelsen af et forbrugslån allerede efter godt 1 år har betalt en merrente der svarer til samtlige omkostninger til tinglysning og gebyrer. Du vil derfor være langt bedre stillet ved at optage et boliglån.

Din plan og teorien bag denne holder simpelthen ikke.

Jeg er klar over at det er banken, der bestemmer om de vil lave forretning med mig eller ej, men det er ikke et spørgsmål om jeg har råd til det. For det har jeg både nu og specielt om 2 år, når konen er færdiguddannet.

Jeg overvejer en mulig, hvor jeg låner 300.000 kr. igennem COOP bank (De påstår at: ” I Coop Bank slipper du for stiftelsesomkostninger og andre gebyrer. Hos os betaler du dine renter – ikke andet.”) og 100.000 kr. af en i familien.
De 100.000 kr. skal afdrages hurtigst muligt, men vi har stadig mulighed for at optage studielån, for at tilbagebetale familielånet i løbet af 2 år.

Som jeg ser det, så er det os, der har fat i den lange ende, og det er derfor et spørgsmål om, hvilken bank der helst vil gøre forretning med os.