At købe hus som ung

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • NinaC2500Forfatter
    Indlæg
  • #96051
    NinaC2500Forfatter

    Hej,
    Jeg er kun 20 og har ikke forældre at kunne spørge til råds, så derfor vender jeg mig mod jer 😉
    Jeg bor allerede alene og kan fremvise budget osv for banken.
    Det er sådan, at jeg ønsker at flytte i hus og har gennem fjern familie fået lov at købe noget så billigt som 135.000. Jeg er dog studererende (studerer dog robotingenør, og der er stor efterspørgsel efter piger i dette fag) og først færdig om fem år, men har en god økonomi, en opsparing på 50.000 samt et fuldtidsjob med ca 12.000-14.000 udbetalt efter SKAT.
    Jeg har ingen gæld, men har tidligere haft et SU-lån på sølle 7.000 kr, da jeg manglede penge til et større tandlægebesøg, men jeg betalte lånet af indenfor få måneder.

    Mine spørgsmål er så:
    1) Kan banken se at jeg tidligere har haft et lån, og vil det have betydning for min fremtid i at låne?
    2) Tror I at banken vil låne mig penge? Jeg vil foretrække at låne 120.000, så jeg har lidt til renovation osv, men ved at jeg står usikkert som studererende. Næste år tager jeg dog sabbatår mellem bachelor og kandidat, og arbejder endnu mere fuldtid, så burde kunne tjene en god sjat ind.
    3) Hvad er jeres vurdering af huskøb i så tidlig en alder? Bliver boende i byen i mindst fem år mere, så huset vil nogenlunde koste mig det samme som at bo til leje i de år, og tænker, at hvis jeg flytter kan jeg “bare" sælge det eller leje det ud – ved ikke liiige hvor godt den plan holder, men vil jeg meget gerne have feedback på?
    4) Huset er for nødlidende/underskudshandel, og jeg har googler lidt rundt men tror ikke helt jeg forstår hvad det betyder. Altså, at sælger taber penge på salget eller er det mig der overtager hans gæld i huset eller?

    Mange tak for jeres tid og fortsat god aften 🙂

    #229106
    OpgaveForfatter

    Hej Nina,

    Spændende planer du har 🙂

    1) Banken vil godt kunne se din tidligere gæld, hvis du først blev færdig med at betale i år 2017, så vil den nemlig stå på din årsopgørelse fra år 2017. Det bør ikke have betydning, da det blot viser at du har kunne tilbagebetale et lån.

    2) Mon ikke godt du kan få lov at låne pengene. Blot henvend dig til banken og book et møde + fremsend årsopgørelse, lønsedler, SU oversigt og budget over dine udgifter samt lidt om udgifterne på boligen (el, vand, varme, ejendomsskat, forsikring mv.). Husk hvis banken giver dig afslag, så er det for dit eget bedste.

    3) Din alder har som sådan ikke betydning. Fordelene er bl.a.: Du har mange pr til at tilbagebetale, du stiger i indkomst om 5 år. Ulemperne er bl.a.: Hvis du møder en kæreste og ikke vil flytte til huset, så kan det nok være svært at komme af med igen.?
    Forstår jeg det rigtigt: Du vil blive boende i byen til leje og samtidigt købe huset.? Så du både har din nuværende og fremtidige bolig de kommende år?
    Hvor ligger huset henne, siden det kun koster 135.000 kr.?

    4) At ejendommen er nødlidende, betyder at sælger skal have lov til at sælge huset af dem som har pant/lån i huset. Sælger kommer ud i et underskud og skal efterfølgende have der finansieret som fx et forbrugslån, uden der er pant/sikkerhed for lånet – dette skal nuværende långivere godkende. Hvis de mener prisen er for lav, så kan de nægte at ejendommen sælges til den pris.
    Du kommer ikke til ar hæfte for sælgers lån.

    Info:
    Det er vigtigt at du kontaktet en boligadvokat, som kan hjælpe dig med det juridiske, så du ikke pludselig står i en dum situation, som du ikke selv kan klare. Du skal også være OBS på, at kreditforeninger/banker ikke altid yder lån til så billige boliger, da de ofte er svære at omsætte? og/eller standen af boligen er dårlig? Så måske bliver det ikke realkreditlån eller boliglån, men i værste tilfælde et forbrugslån, men drejer det sig om 120.000 kr. så går det nok…

    Håber du kan bruge mine råd og fif – skriv endelig retur, hvis du er i tvivl om noget. God Påske.

    #229108
    NinaC2500Forfatter

    Hej Opgave,

    Mange tak for det uddybende svar – det hele giver mening nu! Og mange tak fordi du tog dig tid!

    1) Jeg betalte det sidste af lånet af i januar 2018 – men det har stadig ingen betydning eller?

    3) Huset ligger 25 km fra Odense, hvor jeg studerer. Der er mulighed for offentlig transport derind, så jeg tænker at jeg flytter ud i huset og sparer en ekstra husleje 🙂
    Standen er som sådan rigtig fin – især i forhold til prisen – bl.a. nyt tag for blot tre år siden. Han skal blot af med det.

    God påske til dig også 🙂

    #229110
    MichaelForfatter

    Hvis du vil foretage et familiekøb må prisen IKKE være mere end 15% under husets offentlige ejendomsvurdering. Ellers kommer du til at betale skat af forskellen. I dit tilfælde betyder det, at vurderingen højst må være 159.000 og det er temmelig sikkert ikke sagen her ud fra dine oplysninger

    #229114
    peter holm larsenForfatter

    Tænker du nok godt kan få banken med på at låne dig til købet – er jo en temmelig lille lånesum du skal ud i. Tænker ikke man som udgangspunkt er for ung som 20 årig – havde du været 15-17 år havde sagen nok været en noget anden. Men en hus til 135.000 kr. er det nok heller ikke meget hus du får – så det skal du også tænke over.

    #229116
    OpgaveForfatter

    Fedt at du kunne bruge mine råd 🙂

    1) Nej det bør ikke have betydning, at du blev færdig i januar. Blot spil med åbne kort, fortæl banken at du har haft en lille gæld, som du har fokuseret på at få afviklet. Samt send evt. bevis med i forhold til afviklingen og indfrielsen.

    3) Det lyder godt. Hvad ville prisen ca. ligge på, hvis ejendommen skulle sælges til en anden person i fri handel.? Korrekt at du skal være OBS i en familie handel, i forhold til max 15% under den offentlige vurdering. Ved du hvad den offentlige vurdering ligger på?

    Til Peter: Så havde sagen være noget anderledes, da 15-17 årige må ikke låne penge.

    #229118
    morsdrengForfatter

    Oplysningerne fra diverse debattører om, at huset kan købes efter reglerne for en familiehandel til ejendomsværdien minus 15% er IKKE korrekt. Denne regel gælder kun ved salg til sælgers arvinger og disses nære pårørende. Aktuelt oplyses sælger at være ”fjern familie”, og derfor er hverken køber eller sælger omfattet af den personkreds som SKAT accepterer kan sælge eller erhverve fast ejendom til ejendomsværdien +/- 15%.

    Når man køber fast ejendom skal man være klar over, at man anskaffer sig fremtidige udgifter, som man kun kan slippe af med ved at sælge huset igen, hvilket vil udløse både handelsomkostninger og udgifter til en eventuel ejendomsmægler. Kan huset ikke sælges eller et det svært sælgeligt, kan det ende med at blive en dødvægt som kan forhindre eller begrænse ejerens planer for fremtiden. Hvorfor vil din fjerne familie i øvrigt sælge huset for kun 135.000 kr., er det fordi huset ikke kan sælges til markedsprisen? I værste fald kan du risikere, at du slet ikke køber huset billigt, men blot overtager sælgeres problem.

    Panthaverne kan muligvis acceptere at huset sælges uden at deres pant bliver fuldt indfriet, men dette forudsætter sædvanligvis at huset sælges til markedsprisen i fri handel. Panthaverne vil derimod næppe acceptere, at deres pant ikke bliver indfriet fuldt ud, blot fordi sælgerens fjerne slægtning skal erhverve et billigt hus.

    Du har tydeligvis brug for kvalificeret rådgivning som du ikke kan få på dette forum. Du oplyser intet om at der medvirker mægler, og der skal derfor bruges sagkyndig assistance til bl.a. udfærdigelse af købsaftalen og berigtigelse af handelen. Inden du kaster dig ud i udgifter til rådgivning bør du sikre dig, at panthaverne kan acceptere at huset sælges til dig for 135.000 kr. Du kan indhente en tingbogsoplysning på http://www.tinglysning.dk, og bede sælger fremlægge panthavernes skriftlige accept på at huset kan sælges til dig for 135.000 kr.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.