Overskud på provenukonto ifm. køb af ejerlejlighed

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • magnus90Forfatter
    Indlæg
  • #387927
    magnus90Forfatter

    Hej

    I forbindelse med et lejlighedskøb har vi overskud på den provenukonto, som banken har brugt til at betale udgifter ifm. købet. Overskuddet er på ca. 15.000, som vi gerne vil bruge på renovering. Banken siger dog, at det er lovmæssigt bestemt, at overskuddet skal bruges til at betale af på det banklån, vi har optaget ifm. købet, og at vi derfor ikke kan få pengene “ud". Vi har fået af vide, at reglerne er blevet lavet om for 3 måneder siden.

    Er der nogen, der kan svare på, om det passer?

    Mvh
    Magnus

    #387969
    morsdrengForfatter

     

    Om reglerne er blevet ændret for 3 måneder siden tør jeg ikke sige. Men det har siden 2015 været et krav, at køber selv havde en udbetaling på mindst 5% af købsprisen inkl. købsomkostninger. Herefter bliver et køb typisk finansieret med 5% udbetaling, 15% banklån og 80% Realkreditlån.

    Har du kun betalt minimumsudbetalingen på 5%, vil betalingen af 15.000 kr. til dig betyde, at udbetalingen falder til under mindstekravet. Udgør købsprisen inkl. omkostninger eksempelvis 1.000.000 kr. vil din udbetaling falde til 3,5% og til 4,25%, hvis prisen er 2.000.000 kr. Mon ikke du her har forklaringen på, at banken ikke vil udbetale de 15.000 kr. til dig, men ønsker dem anvendt til nedbringelse af de 15% bankfinansiering?

    Har du ønsker om at renovere lejligheden skal dette behandles uafhængigt af selve købet af lejligheden.

     

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.