Enlig mor med ønsker om eget hjem

Viser 13 indlæg - 16 til 28 (af 28 i alt)
  • Indlæg
  • #116372
    AnonymForfatter

    Michael – du er da godt nok pessimist ud over alle grænser.

    Hvis man skulle følge din kalkulationsform, ala. at det grundlæggende må forudsættes, at ethvert nybyggeri skrider 1.000.000 – 1.500.000, at det må forudsættes at der straks efter boligkøbet konstateres skader der ikke er omfattet af ejerskifteforsikringen for 500.000, at varmeanlæg og alle hårde hvidevarer simultant bryder samme (og i øvrigt antages at koste det dobbelte af hvad de gør i den virkelige verden), ja så er der defacto ikke stort set ingen førstgangskøbere der har råd til at entrere boligmarkedet.

    Michael – jeg synes generelt du giver dårlige råd, og jeg tror bankerne er langt dygtigere til at foretage den konkrete kreditvurdering, end du rent lommefilosofisk kan gøre her.

    Det er også et faktum, at rådighedsberegninger faktisk er langt mere subjektive end du går og tror. Nogen par (uden børn) kan købe en ejerlejlighed så de har et rådighedsbeløb på 5000, mens det ikke er forsvarligt at andre erhverver ejerbolig med 14.000 i rådighedsbeløb. Det afhænger af kredit- og forbrugshistori, som bankerne ligger inde med. Det gør du ikke!

    Michael – jeg synes simpelthen du er for meget, og nu er det jo også således, at du rent faktisk ikke har pligt til at kommentere hvert eneste indlæg. Har du ikke noget andet at tage dig til?

    #116374
    AnonymForfatter

    Hej

    Jeg synes faktisk, at Michael giver gode råd altid! Jeg synes, at Michael gør det meget realistisk altid, og det er en fornøjelse at læse hans indlæg. Og pigen, der gerne vil have en bolig, er også nødt til at indkalkulere en risiko. Og har hun råd til det, hvis det ramler? Og hvorfor skulle bankdamen/manden være bedre til at vurdere, hvad der skal tages højde for end en lægmand. Hun/han bruger jo også bare sin sunde fornuft – ligesom en lægmand også kan gøre det. At bankdamen/manden fra ledelesens side har fået udstukket et rådigshedsbeløb, der skal tages højde for, når der kreditvurderes, gør jo ikke, at bankdamen/manden er bedre til at kunne vurdere, de udgifter som evt. kan komme.

    Og jo – jeg fik også – da jeg købte bolig med min mand i tidernes morgen – en masse uforudsete udgifter. I løbet af 6 mdr., så gik oliefyret i stykker, vaskemaskinen i stykker og købeskabets dør faldt af. Det var ligesom i en stime, så det eneste, der holdt var brødristeren. Og det var mange penge, der gik til det. Har nu selv teenagebørn, og selv om de arbejder ved siden af deres skoleting, så koster de altså en 3.000 kr. pr. md. pr. stk. Og det er ikke ekstravagante ting, som de får. Og så skal der også lægges til, at børnene af og til har kammerater på besøg til middagsmad/overnatning. Og det skal der vel også tages højde for, for ellers afskærer man sine børn fra et socialt liv. Og løbende er der ting i huset, der skal repareres eller som går i stykker. F.eks. så skal huset og vinduerne jo males med jævne mellemrum (gør det selv hvert 2-3. år). og det koster en bunke penge.

    Så jo – jeg synes, at det er godt, at Michael får pigen til at se tingene med lidt andre briller end at det sikkert bare går af sig selv. Det er da bedre, at pigen kan blive boende og svare enhver sit, end at hun skal ende på tvangsauktion med de ulykkelige følger, der er af det.

    Men pigen kunne jo måske gøre det, at hun hver måned sparer det beløb op, som det koster ekstra at have et hus, herunder de omkostnigter, man løbende skal bruge på maling, reparationer og uforudsete udgifter. Hvis pigen kan klare over f.eks 1 år at leve med et sparsomt rådighedsbeløb, så kan hun sikkert også klare det i et hus.

    MVH/Nuser

    #116376
    AnonymForfatter

    Selvfølgelig er det altid en god ide at sikre sig en vis buffer. Men! Det jeg ikke kan snuppe ved Michael det er hans hoverende attitude, og den forestilling han render rundt med om at alle andre end han selv er ignorante dårlige betalere.

    Hvis man fx får regnet ud hvilket rådighedsbeløb man kan acceptere, tager et fastforrentet eller F5-flekslån, så man kender ydelserne i nærmeste fremtid, og har en begrænset likvid reserve, fx i form af en uudnyttet trækningsret på kassekredit, så kan det, forudsat jobsituationen er stabil, være okay at sætte sig lidt hårdt i det for at komme ind på boligmarkedet.

    Det er folks eget valg i hvor høj grad de vil gå med livrem og seler. Det er også folks prioritering om de vil optage et usikret forbrugslån, og derigennem lave intertemporal substitution af fremtidigt forbrug for nutidigt forbrug. Det gør dem ikke til dårlige mennesker, og det er ikke nødvendigvis et dårligt valg at låne 150.000 til en jordomrejse mens man er ung.

    Ikke alle prioriterer som den selvforherligende Michael, men det gør hverken folk til dumme eller uansvarlige. Det gør derimod Michael til et dårligt menneske, at han finder så stor glæde og selvhævdelse i at grine af og forhåne andre der står i svære overvejelser.

    #116378
    AnonymForfatter

    Selvfølgelig er det altid en god ide at sikre sig en vis buffer. Men! Det jeg ikke kan snuppe ved Michael det er hans hoverende attitude, og den forestilling han render rundt med om at alle andre end han selv er ignorante dårlige betalere.

    Hvis man fx får regnet ud hvilket rådighedsbeløb man kan acceptere, tager et fastforrentet eller F5-flekslån, så man kender ydelserne i nærmeste fremtid, og har en begrænset likvid reserve, fx i form af en uudnyttet trækningsret på kassekredit, så kan det, forudsat jobsituationen er stabil, være okay at sætte sig lidt hårdt i det for at komme ind på boligmarkedet.

    Det er folks eget valg i hvor høj grad de vil gå med livrem og seler. Det er også folks prioritering om de vil optage et usikret forbrugslån, og derigennem lave intertemporal substitution af fremtidigt forbrug for nutidigt forbrug. Det gør dem ikke til dårlige mennesker, og det er ikke nødvendigvis et dårligt valg at låne 150.000 til en jordomrejse mens man er ung.

    Ikke alle prioriterer som den selvforherligende Michael, men det gør hverken folk til dumme eller uansvarlige. Det gør derimod Michael til et dårligt menneske, at han finder så stor glæde og selvhævdelse i at grine af og forhåne andre der står i svære overvejelser.

    #116380
    MichaelForfatter

    Nå, så skal man læse endnu et angreb på min person. Det er længe siden sidst, men det måtte vel komme igen på et tidspunkt.

    Kan du lige vise mig hvor præcist jeg håner og griner af personen der spørger her i denne tråd? Jeg læste lige mine svar igennem igen og har altså noget svært ved at finde stedet, så måske du lige kunne hjælpe Prier?

    Til emnet: Jeg har altså meget svært ved at se, at et boligkøb i den prisklasse er realistisk med en indtægt på kun 230.000 om året – især når man tager den eksisterende gæld i betragtning. Det er da muligt at jeg tager fejl, men ærlig talt tror jeg banken vil sige nogenlunde det samme.

    Så jeg skriver for mange indlæg synes du? Tja, men ligesom jeg ikke behøver svare alle indlæg, så behøver du jo ikke læse alle mine svar vel? Det er et frit debatforum og alle kan komme med deres input sålænge Mybankers spilleregler overholdes.

    #116382
    NultopskatForfatter

    Kan kun bakke op om Michael, at købe fast ejendom med 2 børn og indtægt på ca. 230.000 kan blive meget hårdt, uventede udgifter kan vælte læsset.

    Derudover kære General, så får du som 1. gangskøber ikke lov at vælge flekslån, eller afdragsfrit hvis du ikke kan betale normalt fastforrentet med afdrag.

    jeg har ingen steder set en begrænsning på antallet af fornuftige indlæg man må skrive.

    Tag dog at kommenter på mandens indlæg og hold hans fritid udenfor.

    #116384
    AnonymForfatter

    Jeg angriber Michael, fordi han har en gennemført led og forhånende tenderende til frydefuld måde at sige til folk at de ikke kan få realiseret deres drømme.

    Dernæst Nultopskat, så er der tusindvis af eksempler på folk der tager afdragsfrie flekslån, fx F5, fordi de ikke kan sidde for et almindeligt fastforrentet lån.
    Jeg tænker specifikt på at det er meget almindeligt at studerende uden kaution køber en lejlighed mens de stadig er på SU begrundet i udsigten til en “normal indkomst" senere.

    Kreditvurdering er personlig. Den er subjektiv, og den afhænger af såvel dit historiske som dit forventede fremtidige forbrugsbehov.

    Det er derfor vanskeligt at sige konkret hvad den pågældende enlige mor kan sidde og om hun kan købe eller ej. Jeg er slet ikke uenig med at det kan blive svært for hende at finansiere købet, men jeg anfægter bare Michaels væmmelige menneskefjendske måde at overbringe budskabet på, og påpeger, at hun bør få en konkret vurdering i banken frem for at spørge upålidelige personer, som Michael, der ikke har indsigt i hendes økonomi!

    #116386
    MichaelForfatter

    Skal vi lige tage den forfra General? Her er mit første svar til spørgeren:

    “Kan kun være enig med de øvrige svar. Man kan ikke købe bolig for en årsindkomst omkring de 200.000 medmindre man har en meget stor opsparing/arv/friværdi. Du KAN måske finde en bolig i elendig stand, men er det du har lyst til? Enten må du finde dig en mand eller blive i lejebolig hvilket da bestemt ikke er at foragte. En ejerbolig præsenterer dig ofte for uforudsete udgifter, som du også skal have plads til i budgettet."

    Hvor læser du her en fornedrende og hånende kommentar?? Jeg giver min mening om spørgsmålet og ikke noget som helst andet. Det her forum er iøvrigt ikke et sted hvor der foretages kreditvurderinger. Vi giver blot nogle kommentarer til de oplysninger folk selv stiller til rådighed. Selvfølgelig skal man da altid have foretaget en kreditvurdering i banken – det kommer da ikke som overraskelse for nogen. Alligevel er du åbenbart istand til at foreslå et F5-lån selvom du heller ikke kender personens økonomi?! Nå ja, der er åbenbart forskel på folk.

    Ingen behøver følge hverken mine, dine eller andres råd her. Det er en gratis og uforpligtende måde at få andres syn på eksempelvis et boligkøb på. Hvis nogen synes jeg skriver noget sludder, så er der vel ingen grund til at følge rådet vel?

    #116388
    AnonymForfatter

    Michael – hun ser på huse til 700.000 – 900.000. Hallo! Det må da karakteriseres som ekstremt billige huse (i hvert fald sammenlignet med mit område). Med et afdragsfrit F5-flekslån får hun både sikkerhed for ydelserne i en pæn årrække og en lav husleje, hvormed hun ender på en ydelse der er på niveau med (hvis ikke lavere end lejeboliger).

    Din nedladende tone kommer primært til udtryk i dine utallige andre indlæg, hvor den røde tråd synes lige som at være din selvfryd og hævdelse over andres nød. Det er ulækkert!

    #116390
    MichaelForfatter

    Prøv lige at linke til ét af mine indlæg hvor jeg fryder mig over andres nød

    #116392
    NultopskatForfatter

    Kære general, hun ser på huse i niveauet 700.000 – 900.000, hendes årsindtægt er 200.000. Du bør da vide at kreditforeningen multipliserer årsindtægten med 3, når de skal udregne låneramme.
    Derudover har hun forbrugsgæld, hvilket ikke gavner situationen.

    Hvad huse koster i dit lokalområde er sagen komplet uvedkommende.

    #116394
    AnonymForfatter

    Hej General Prier

    Jeg kan ikke helt forstå din personhetz mod Michael. Han giver altid gode svar til dem, der søger svar. Måske han er lidt hård ved dem der søger hjælp til at komme ud af RKI, men hvem er ikke det.

    Men jeg kan ikke forstå at du General Prier bliver ved med at fable om F5 lån og afdragsfrihed. Da jeg skulle købe ejendom for første gang, skulle jeg kunne side for en fastforrentet lån MED afdrag. Kunne jeg dette kunne man begynde at kigge på diverse andre låneformer.

    Men for at svare personen der ønsker at købe hus. Jeg tror at du økonomisk vil blive stillet bedst ved at leje. Du kan leje meget billigt i det område du søger, samtidig kan du få boligsikring.

    Men held og lykke.

    #116396
    fk2001Forfatter

    Det er bestemt ikke uden grund at nogle er lidt pessimistiske mht. hvad der kan løbe rundt. Enlig mor med to børn, forbrugsgæld, studiegæld og en årsindkomst på 230K. Dette rækker ikke langt i en ejerbolig. Der vil ikke være noget overskud til uforudsete udgifter eller reparationer på boligen.

    Jeg blev husejer for 2,5 år siden. På trods af at jeg er håndværker, og selv kunne gennemgå huset på kryds og tværs inden køb, er der sku mange ting man hele tiden skal være over. Maling af træværk, vandhaner der drypper, toilet der ikke lukker ordenligt, stikkontakter der ikke virker, radiatortermostater der pludselig ikke vil åbne/lukke, hvidevare der skal skiftes osv. osv. Hvis man er den type der skal have håndværkere til at lave disse små reparationer, så er det meget dyrt at være husejer.

    I en lejebolig kommer sådanne udgifter ikke væltende ind sidst på måneden. Tillige med får man støtte fra kommunen til hjælp med huslejebetalingen når man har en lav indkomst, børn mm.

    Skulle du blive udsat for arbejdsløshed skal du klare dig med (syge)dagpenge og vil givetvis stå med økonomiske problemer med det samme. I en lejebolig er du bedre stillet da kommunens tilskud reguleres efter din indtægt.

    At være pessimist er kedelig, men at være for optimistisk mht. til økonomi kan blive en særdeles kedelig erfaring at gøre sig.

Viser 13 indlæg - 16 til 28 (af 28 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.