-
Indlæg -
Min kæreste og jeg er efterhånden tvunget ud i at skulle købe en ejerbolig (lejlighed eller villalejlighed). Vores årlige indkomst før skat ligger på nuværende tidspunkt på ca. 575-600.000 kr – men absolut med mulighed for senere lønstigininger. Dvs., at det med stor sikkerhed kan siges at vores årlig indkomst ikke bliver mindre. Vi har sammenlagt et SU-lån på ca. 200.000 kr (men hvor den månedlige ydelse kan mindskes til 400 kr månedligt pr. person, pt. betaler vi ca. 1000 kr månedligt pr. person). Vi har umiddelbart ingen opsparinger eller lignende (udover sammenlagt ca. 50.000 kr, som står i bank). Faste månedlige udgifter (årligt gennemsnit) udgør ca. 7000 kr, og udgifter til mad, tøj og osv. estimeres til 7000 kr månedligt.
Mit spørgsmål er nu: Er det realitisk udfra ovenstående betragtning, at kunne overtale diverse instanser til at låne penge til en ejerlejlighed med lille have/terrasse beliggende i Hellerup til den nette sum af ca. 2,2 mill. kr (udbudspris), hvor alt bare er tiptip og hvor el,vand,varme-udgifter se fornuftige ud?
Det ser ikke umuligt ud…..
Jeg ville gerne give jer et klart svar, men i jeres tilfælde tror jeg det ligger på vippen.
Svaret vil afhænge af:
1. Hvor hurtigt SU-lånene afdrages, månedlig ydelse.
2. Forbrugstallene for den ejendom I overvejer at købe.
3. Hvordan jeres forbrugsmønster tidligere har set ud, herunder, om banken kan se I hidtil har brugt over eller under “tommelfingerreglen" for rådighedsbeløb på ca. 8000 for par og 10.000 for et par med et barn?
4. Jeres transportomkostninger til og fra arbejde.
5. Skattesatser i kommunen og ejendomsskatterne med udgangspunkt i den konkrete offentlige ejendomsvurdering.Børsen har i en række artikelserier skrevet om at bankerne er begyndt at kreditvurdere boligkøbere betydeligt hårdere end hidtil, fordi de forventer, at boligpriserne er faldende eller stagnerende i de næste år. Jeg ved ikke hvor meget det har hold i virkeligheden, men noget tyder altså på at bankerne lige nu lægger sig tættere op af standardkravet til rådighedsbeløb end de tidligere har gjort.
Jeg vil tro at standardberegningen for førstegangskøbere i jeres situation vil vise i kan købe for ca. 1,8 mio. Det er som sagt kun et meget groft bud, og før I går ud og ser på boliger, er i nødt til at få banken til at beregne hvad mener I kan låne.
Tak for jeres indlæg.
General Prier, vi har allerede aftaler med 3 banker for at høre deres vurderinger og finanseringsmuligheder. Så vi er forhåbentlig på vej til en ny bolig selvom vejen er lang endnu. Mht. dine forbehold og “at ligge på vippen":
1. Hvor hurtigt SU-lånene afdrages, månedlig ydelse.
SU-lånene er på hhv. 99.000 og 100.000 kr. De afdrages på nuværende tidspunkt over hhv. 12 år og 11 år. Den månedlige ydelse er lige knapt 1000 kr for os begge. (Denne kan dog ændres).2. Forbrugstallene for den ejendom I overvejer at købe.
Ejendommen er at se på denne hjemmeside.
http://www.estate-maeglerne.dk/nkmimages/ejendomsringen/forretninger/102897/sager/2243/701_01.pdf3. Hvordan jeres forbrugsmønster tidligere har set ud, herunder, om banken kan se I hidtil har brugt over eller under “tommelfingerreglen" for rådighedsbeløb på ca. 8000 for par og 10.000 for et par med et barn?
Generelt har vi altid kunne overholde de angivne beløb, dog har vi ligget over de sidste 3 måneder grundet særlige omstændigheder.4. Jeres transportomkostninger til og fra arbejde.
Transportomkostningerne skulle ved flytning gerne falde (ca. halvering af udgifter til DSB). Ingen bil.5. Skattesatser i kommunen og ejendomsskatterne med udgangspunkt i den konkrete offentlige ejendomsvurdering.
Se link.På forhånd tak.
Hej igen
Tag de tal med til de banker der i har aftaler med – så kan de lave en beregning til jer i kan bruge til noget, det er svært for nogle herinde at lave en beregning til jer….. Håber for jer at det lykkedes.
Gode råd har helt ret, tal med jeres bank, det er ikke farligt.
Hvis vi igen forholder os til tommelfingerregler, som jo altså ikke giver hele sandheden så kan I meget groft låne 3xårsindkomsten, altså 1,8 mio, men igen det er kun en tommelfingerregel, som bankerne fraviger ud fra konkrete vurderinger.
Hvis i skal låne 2,2 mio, kan i få 1.760.000 i realkreditlån til en månedlig ydelse på 8233 kr efter skat (6% lån med afdrag).
Tinglysning, advokat m.v. er mindst 60.000, så I skal ud at have et boliglån på 500.000. Finansieret over 30 år giver det en ydelse på ca. 2.100 efter skat.
Så tjek af i jeres budget om I kan sidde for en husleje på ca. 10.300 + ca. 1500 kr i ejendomsskatter + ca. 1500 pr måned til varme. Har I stadig et rådighedsbeløb der ligger tæt på 8000 kr, jammen så er der da al mulig grund til at gå i banken og få tjekket tingene.
Hej Farmaceut.
Hvis I ønsker uvildig rådgivning som klær jer godt på til et eventuelt bankmøde, eller ønsker en med erfaring der kan forhandle lånenes vilkår for jer, kan i prøve at smide en mail til : tkpetersen@gmail.com
Det er en god ven, der er ved at starte rådgivnings virksomhed for private. Skriv til ham og tag eventuelt en snak med ham.
Det kan varmt anbefales, da han tidligere har hjulpet min kone og jeg.
Det ville jeg nu ikke anbefale – det er faktisk slet ikke så svært (og slet ikke når der er møde med 3 forskellige banker).
faktisk ville det nok være omkostninger ud af vinduet.
Rådgiverne i bankerne kan heller ikke prakke jer et lån på da der er kommet nye regler og der SKAL udfyldes et rådgivningsskema med diverse oplysninger – bla. rentesatser og ÅOP.
Jeg mener heller ikke det kan betale sig at købe dyr ekstern rådgivning. Bankrådgiverne er kompetente nok, og så komplekst er boligbelåning til private nu heller ikke.
Bankerne har ikke nogen økonomisk interesse i at prakke jer et dårligt lån på. De opnår stortset samme gebyr og indtjening uanset om I vælger et fastforrentet lån, flekslån eller renteloftlån. Desuden skal de, som Gode Råd siger, opfylde nogle strenge informationskriterier.
I skal selvfølgelig være opmærksomme på renten på boliglånet samt kigge på hvilke ekspeditionsgebyrer mv. banken tager og måske prøve at handle lidt, men jeg tvivler på at det afslag i potentielt kan opnå vil være større end prisen på en ekstern rådgiver.
Endnu gang tak for jeres mange indlæg og gode råd/hensigter. Vi har netop været til det første møde i Danske Bank, og har møde med andre banker de næste par dage. Så vi må se hvad udfaldet bliver.
Hvad er det for noget vås?
Bankerne har ALTID en interesse i deres valg af lån-typer. I 2006 tjente hver bankrådgiver i landets 20 største pengeinstitutter i gennemsnit 946.771,- kroner hjem til deres banker før skat. (Kilde magasinet Finans). Det er klart at uvildig rådgivning næsten altid er en god ide, i forbindelse med boligkøb, låneomlægninger og bankskift.
Rådgivning er ikke i alle tilfælde dyrt. Det kommer an på hvilket behov man som modtager har. Endvidere kan man sige, at mybanker.dk’s forum ikke var 5 øre værd, hvis ikke der var nogen der har behov for generel rådgivning (Så ville Generalen & Gode Råd begynde at kede sig =)*joke).
Når man taler rådgivning er uvlidighed ikke noget der hænger på træerne. Bankerne har måned efter måned deres “Stjerne produkter" som bare skal langes over disken så vidt det er muligt. Og produkterne bliver der flere og flere af, hvilket leder til større behov for uvildig rådgivning.
Jeg har personligt benyttet mig af rådgivning i forbindelse med mit sidste bankskift for ca 2 mdr. siden. Det har sparet mig for ca. 16.000 om året i rente og gebyr udgifter. Desuden føler jeg, at rådgivningen også har “klædt mig godt på" til fremtidige bank overvejelser/forretninger. Det kostede mig ca. 1/4 del af mine besparelser… En god forretning for mig.
Hilsen Bluntz
Det er ikke nødvendigt at købe dyr konsulentbistand for at se noget der i virkeligheden er meget indlysende.
Bare fordi du hedder Genralen, må du ikke “generallisere". =)
Jeg mener bare, at det ikke for alle er indlysende. Eksempelvis for mange der stiller spørgsmål i dette forum.
Bluntz out
Kan kun være enig med Generalen. I dette forum gives gratis og uvildig rådgivning, hvor finder man ellers både gratis og uvildig rådgivning.
Det firma Du Blunz betalte skal jo vise at de “er pengene værd"
Hvad kunne du spare, hvis du selv havde forhandlet med banken ?En anden ting er, har du forsøgt at forhandle prisen med mægler eks fortæl mægler at banken kun vil financiere 2 mill, så hvis han vil sælge, så er 2 mill prisen..
Held & lykke
Nul topskat, Jeg er ked af at sige det….men du misforstår.
Mit indlæg handler ikke om hvorvidt det er 2 mio. eller mere….derimod vilkårene der kommer til at gøre sig gældene ved den udbudte og valgte låntype.
Det er her det bliver for teknisk for mange, at selv skulle forhandle sig til bedre vilkår. Ofte er det jo væsentlig nemmere at forhandle, for de personer der har indgående kendskab til produkternes/Lånenes vilkår og sammensætning. Det kunne være via erhverserfaringer fra sektoren, der gør, at de har dybdegående kendskab til, hvor pengeinstitutterne er villige til at klippe en hæl og hugge en tå. De burde som udgangspunkt vide væsentlig mere end Hr. & Fru Danmark, og undertegnede ikke mindst.
Dertil kan vi så tillægge den gruppe, der ganske simpel ikke kan lide at skulle sidde overfor en bankmand og forhandle, eller giver op efter første gang bankmanden siger, at han ikke kan gøre det bedre.
Finans rådgivning er et KÆMPE marked i England, og der er ikke nogen tvivl om at flere produkter giver anledning til mere uvildig rådgivning. Bankfolk er mere sælger en jeg er (Jeg lever af at sælge), og de bliver målt på deres salgstal som enhver anden sælger (her hentydes til “stjerne produkterne").
Konklusionen må være:
Er man villig til at betale eks. 4000,- til 8000,- (engangsbeløb) for at spare de 16.000 åm året?
Jeg gjorde det, og er FULDT ud tilfreds. Jeg brugte en jeg fandt af omveje, da Kim Valentins Finanshuset i Fredensborg A/S har en ventetid på ca. 1 måned, bare for en indledende samtale.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.