Boligfinansiering

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • MandersonForfatter
    Indlæg
  • #88403
    MandersonForfatter

    Hej,

    Jeg har sammen med Konen skrevet under på købsaftale omkring nyt hus. Det er et nybyggeri og vi har her mulighed for selv at vælge en masse forskellige tilvalg. Mit spørgsmål går på hvordan det kan finansieres. Er det sådan at man tager købssummen af hus og lægger sammen med det man har foretaget af ekstra tilvalg og så er 80% Realkredit og 20 Boliglån? eller har jeg misforstået noget?

    Håber i kan hjælpe.

    Mvh

    Manderson

    #121286
    MichaelForfatter

    Der er to muligheder:

    1) I opretter en byggekredit i en bank som fungerer ligesom en almindelig kassekredit dvs. byggefirmaet får deres rater trukket fra denne kredit løbende over byggetiden. Ved byggeriets afslutning konverteres kreditten til et realkreditlån (og evt. boliglån). Huset skal naturligvis vurderes af kreditforeningen for at finde 80-20 forholdet.

    2) I får et forhåndslån til hele byggeriet udfra en vurdering som kreditforeningen foretager af jeres projekt. Heri indgår selvfølgelig alle jeres tilvalg, men man kan ikke sætte det sådan op at husets værdi=grundværdi+huspris+tilvalg – det vil altid være en specifik vurdering udfra beliggenhed, hustype, indretning osv osv. Ofte vil den endelige vurdering være lidt højere end jeres totale byggepris.

    Tillad mig lige at spørge da jeg selv er i et byggeprojekt: Har I ikke en solid sum penge at lægge i projektet fra dag 1 således at I max. skal låne 80%? Jeg spørger fordi det for mig selv ville være umuligt med en 100%-finansiering pga. hele projektets pris. Eller I bygger måske et billigt sted i landet?

    #121290
    MandersonForfatter

    Selve huset var bygget da vi købte. men alt det indvendige var ikke lavet så vi fik mulighed for selv at vælge hvilken gulve og køkken og sådan. Alt det her fik jo en samlet pris hvor man så trak standard indmaden fra. Vi fik så lavet en udlægskredit i banken til at betale disse tilvalg. men ryger disse tilvalg bare oveni de 20 % boliglån eller bliver de delt ud over 80% real og 20% boliglån.

    #121292
    MichaelForfatter

    Som nævnt er det en vurdering af hele huset der tages udgangspunkt i. Hvis kreditforeningen vurderer det færdige hus inkl. alle tilvalg til eksempelvis 4 mill, kan I låne 3,2 i realkreditten og resten som boliglån. Man kan ikke sætte det så firkantet op som du gør med f.eks. tilvalg på 100.000 gør huset 100.000 mere værd. Det kan både være mere eller mindre end det, da det er en helt subjektiv vurderingssag. Tilvalg gør naturligvis huset mere værd hvorved der kan lånes mere inden for de 80%, men krone-for-krone går altså ikke.

    #121312
    Henrik (2)Forfatter

    Jeg vil mene at det bedste for jer at I får banken til at betale det i første omgang. I banken oprettes kontoen som en garanti. De renter der så er på kontoen kan du trække fra i skat, hvis det garantien er under et år. går ikke ud fra at det tager et år at bygge huset.

    Efterfølgende skal du have vurderet huset. Banken kræver højst sandsynligt at i bruger en ham udpeget person,som de har samarbejde med og som er ansat i det pågældene realkreditforening. Men det skader ikke at spørge de lokale ejendomsmæglere, hvad de mener. Dog skal du så regne med at en salgsvurdering er højere end hvad bankens mand mener. Men jeg har bygget hus og flere andre venner har ligeledes bygget nyt hus. Og i alle tilfælde er husene blevet vurderet så højt at det ikke har været nødvendigt med banklån, men alene realkreditlån.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.