Den værste bankforbindelse nogensinde.

Viser 14 indlæg - 16 til 29 (af 29 i alt)
  • Indlæg
  • #110234
    AnonymForfatter

    Jeg må melde mig i rækken af personer med en stribe elendige erfaringer med Nykredit bag mig.

    Fornylig var jeg på indkøb på boligmarkedet, og henvendte mig i den anledning til den lokale bank ( Ringkøbing Landbobank ) såvel som Nykredit (mest af venlighed overfor Nybolig mægleren).

    Jeg sendte dem begge et nøje udregnet budget – baseret på at jeg smed cirka 25% af købesummen kontant, så fra start ville belåningen være ca. 75%. Derudover kunne jeg fremvise friværdier andetsteds for mere end de 75% udgjorde (altsammen dokumenteret og medsendt til dem).

    Landbobanken ringede samme dag og aftalte et møde et par dage senere. Nykredit ringede 2 dage senere (et par timer før mødet i banken) og afhørte mig, som en anden mistænkt om, hvorfor jeg på så mærkværdig vis ville smide 25% af købesummen og alskens andre sager – hvoraf hovedparten allerede var beskrevet i det, de havde fået tilsendt. Konklusionen blev, at de udbad sig alverdens yderligere dokumentation, som de gerne ville have tilsendt, hvorefter de ville overveje sagen igen – men evt kun belåne 70% af boligen.

    Slukøret gik jeg i banken – overbevist om jeg helt havde misforstået min ellers nogenlunde hæderlige økonomi. Til min positive overraskelse havde de gennemgået materialet og truffet en beslutning før jeg kom – så mødet handlede basalt set udelukkende om, hvilken låntype jeg ønskede samt gennemgang af skøde mv.

    Det positive ved Landbobanken er ikke så meget det, at de sagde ja – enhver virksomhed må vurdere med sig selv, om de tror det er en god og holdbar forretning eller ej – men mere det at de havde set på sagen, truffet beslutningen og skitseret alternativerne før jeg kom. Nykredit hørte i sagens natur aldrig fra mig igen.

    I en helt parallel situation flyttede et par bekendte hertil fra udlandet – og købte i den andledning en ejendom. De er selvstændige erhvervsdrivende med en mangeårig stabil god indtægt, som de flyttede med sig – og de forsøgte sig ligeledes hos Nykredit først. Nykredit nåede aldrig for alvor frem til hverken at sige ja eller nej – de forhalede derimod processen. Først ved vedholdende at kræve yderligere dokumentation for alt mellem himmel og jord. Sidenhen, da der ikke var mere dokumentation at kræve, overgik de til helt groteske argumenter ala “regnskaberne er svære at sammenligne med danske, for eksempel er de opgjort i pund". Hele materialet blev istedet sendt til den selvsamme lokale bank (og totalkredit), som kiggede det igennem, traf en beslutning og fik sagen på skinner….

    #110584
    AnonymForfatter

    Da jeg skulle bruge 400.000 til et nyt tag paa huset, fik jeg afslag paa min ansoegning hos Nykredit, med den begrundelse, at der ikke var lagt konkrete planer for byggeriet, og at mit tag var i for daarlig stand(!)…
    BRF sendte en mand (en lokal ejendomsmaegler) to dage efter at jeg havde ringet, han vurderede, at jeg hellere maatte laane 500.000, saa jeg ogsaa kunne faa en ny skorsten, nu stilladset alligevel var oppe.
    Jeg fik pengene paa tre uger.

    P.S. Som jeg omhyggeligt forklarede Nykredit, laanet ligger indenfor firs procent af den offentlige vurdering.

    #110670
    AnonymForfatter

    Jeg kan kun tilslutte mig kritikken af Nykredit bank.
    Hvis man har brug for at tale med dem er det altid en ny der skal ind i ens sag, utallige gange har vi modtaget rykkere fordi de havde " glemt" at trække afdraget på vores lån selv om pengene stod på kontoen..En enkel gang spærrede de ovnikøbet vores dankort af samme grund..hvilket de dog fik travlt med at åbne da vi gjorde opmærksom på fejlen..men jeg kan kun sige Nykredit…hold jer væk fra dem.

    #171910
    AnonymForfatter

    Jeg kan ikke være mere enig! Alt var guld og grønne skove, da vi blev overtalt til at skifte bank til Nykredit Bank i forbindelse med hussalg/grundkøb/huskøb sidste sommer, men i dag, 13 mdr. senere, er det endnu ikke lykkedes os at få overført alle vores konti fra den gamle bank. Disse konti inkl. kapitalpensioner og garantkapitalbeviser svæver fortsat rundt et sted i cyberspace!
    Vi bliver snakket efter munden og så sker der ikke mere. Vores rådgiver har speciale i alt andet end bankkonti/bankforretninger for almindelige mennesker.
    Når det lykkes os at få alle konti fundet i cyberspace, så går jagten ind på en ordentlig bank.

    #171914
    AnonymForfatter

    Kan fuldt ud tilslutte mig kritikken af Nykredit.

    #176170
    AnonymForfatter

    Jeg kan kun tilslutte mig kritikken!

    Jeg fik sådan en sød “sælger" ja det vil jeg altså kalde det, i telefonen den dag jeg ringede og forhørte mig om Nykredit. Alt var simpelthen så fint, der var ikke den ting de ikke kunne gøre for os. Jeg er sådan en som går med livrem og seler, som man siger. Så jeg undersøgte også lidt ved at spørge dem, hvad hvis tingene ikke går så godt i ens økonomi mere? Og der fik jeg at vide at alle kunne jo ryge ind i nedture, og det var en del af livet, og det handlede jo om at støtte kunderne så de kunne komme igennem kriser og på fode igen. Det lød jo godt (og nu vil jeg lige sige at jeg på det tidspunkt havde et rigtig godt betalt job, var gift og havde et nyistandsat hus og en betalt bil) så vi skiftede.

    Efter omkring et år som kunder der, blev jeg så skilt. Vi har sat huset til salg, og der er ikke noget der, men behandlingen fra Nykredit skiftede fra dag et! Pludselig følte jeg mig stemplet som en der aldrig betalte sine ting :S hver gang jeg henvendte mig var tonen hos rådgiveren hoven og flabet. Jeg fik at vide at ved bare -0,01 kr på min konto nogensinde så blev mit dankort lukket. jeg blev oven i min skilsmisse fyret pga. krisen, og da jeg så en dag stod og skulle have et midlertidigt overtræk på bare 1500 kr. i kun 4 dage, fik jeg at vide at det kunne der ikke være tale om! da jeg forklarede det var til termin, og hvad skulle jeg så gøre, var beskeden at det kunne de da sandelig ikke bekymre sig om, og hvis jeg manglede penge, så måtte jeg jo skaffe nogen!
    jeg må tilstå jeg følte mig godt og grundigt pisset på. Især fordi jeg kunne garanterer pengene ville gå ind til tiden, og jeg ALDRIG har andet end betalt mine ting til tiden, altid, uden nogen undtagelser overhovedet!

    Nu har de så indført en “service" som de kalder det, med autm. dækning ved overtræk. Se min situation på dagpenge, gør at i slutningen af måneden, har jeg altid et overtræk på omkring 2000 kr. beløbet ændre sig ikke, og har ikke gjort i det snart år jeg har gået ledig, det er simpelthen altid det samme. og ja, det er vi da enige om ikke er godt, overtræk er aldrig godt, men når beløbet ikke stiger, kunne det jo tyde på over sådan en lang periode, at økonomien faktisk er under stor kontol i denne husstand. Men se nu er det så således, at Nykredits ordning, er begyndt at trække penge fra min budgetkonto og sætte dem på min dankortkonto automatisk! pga af deres nye “service". De siger at det ikke kan slåes fra, og samtidig, nægter de at føre pengene tilbage til budgetkontoen! Det ville kræve et overtræksgodkendelse, og den vil de ikke give mig! Dette efterlader mig så i situationen hvor jeg ikke kan betale mine regninger for huset (da det stadig ikke er solgt) og varme! til dette problem fik jeg bare at vide, at det var jo beklageligt, men så måtte jeg jo overleve så længe jeg kunne, og så måtte huset jo gå på tvang!!!!!!!!!
    Det var simpelthen dråben! Jeg føler mig SÅ uretfærdigt behandlet, og, jeg sidder fast! Der er ingen andre banker som vil røre mig med en ildtang, da jeg sidder i en skilsmissesag med et hus som ikke er solgt, og jeg er arbejdsløs! selvom jeg er ung, og har en god uddannelse og i det hele taget gode odds, så sidder jeg bare fast i Nykredit, og jeg HADER det. Jeg føler mig simpelthen personligt ydmyget og latterliggjort. Jeg har også min lille datter boende, og med en behandling som denne, når vi ellers betaler alt til tiden, så kan jeg kun sige til alle, med mindre i er millionære, så tag ikke Nykredit! De behandler folk med penge rigtig godt, men lige så snart livet slår sine folder, og ens livssituation ryger ind i en fase hvor det kræver man får en smule forståelse, så er Nykredit simpelthen en af de værste banker der er!
    Jeg kan love at det første jeg gør, når jeg enten for arbejde eller det på anden måde er muligt, bliver at flytte bank! Og jeg vil aldrig glemme den ydmygelse Nykredit har udsat mig for, og det vil jeg helt sikkert advare alle og enhver imod som jeg kommer til at snakke bank med resten af min tid.

    Held og lykke til jer andre derude. Og til de poster med store følelsesudbrud, jeg kan godt forstå jer, for nogen gange bliver man bare så frustreret at man simpelthen ikke aner hvad man skal gøre. Folk som ikke har stået i en svær situation kan ikke sætte sig ind i det, og de mener bare man skal tage den med ro, for hvor slemt kan det være, og så må det vil også være ens egen skyld! Det er altså ikke altid ens egen skyld, og det går ud over helt alm. hr og fru Jensen, som ellers altid har betalt deres ting til tiden. Det skal folk lige huske på, når de kommer med alle deres kolde formaninger!
    Uforudsete ting kan ramme os allesammen…..

    #176202
    AnonymForfatter

    Hej Mysterical med flere

    Som Nykredits kundeambassadør vil jeg foreslå, at I retter henvendelse til Nykredit, hvis I har haft en dårlig oplevelse og endnu ikke har fået jeres sag klagebehandlet.

    Måske er det muligt at finde en løsning i de konkrete sager – og under alle omstændigheder vil vi gerne have mulighed for at få uddybet og lære af kritikken.

    Du kan se, hvordan du klager her: http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/klag/hvis-du-vil-klage.xml

    Vh.
    Nykredits kundeambassadør

    #176262
    AnonymForfatter

    Hej hr. kundeambassadør…

    Jeg har rent faktisk talt med centerlederen af den afdeling jeg er “tilknyttet" så meget som man nu kan blive det i Nykredit. Jeg havde møde med ham dagen efter jeg skrev indlægget. Og jeg kan kun sige jeg endnu en gang blev bekræftet i at kundeservice, situationsfornemmelse og menneskelighed er fremmedord i Nykredit.

    Jeg var meget skuffet efter mit møde, og som en kunde der altid har sørget for at betale mine ting, kan jeg kun sige at jeg stiller mig totalt uforstående over for den behandling og attitude man modtager i denne virksomhed.

    Jeg er selv uddannet til at håndterer ledelse samt økonomi, og jeg synes det ligner at Nykredit slet ikke har nogen forretningsplan der tager stilling til de kunder som er at finde i kredsen for skilsmisser. Det lader til at det er et totalt sort område i denne koncern. De kunder som havner der, er prisgivet.

    Jeg har ikke benyttet mig af den klagevejledning som du har linket til, det vil jeg ærligt tilstå, for jeg tror ikke den kan hjælpe mig. Det jeg vil sige er dog, at jeg tror ledelsen af Nykredit skulle tage at tænke lidt over skilsmisseprocenterne i dette land og måske overveje om ikke det var en god ide at få lagt en strategi for denne kundekreds. Den er trods alt (desværre) ikke så lille endda.

    -og jeg vil da lige tilføje at hvis der skulle være nogen som helst interesse i at høre lidt mere uddybende omkring hvad jeg mener mht. til behandlingen af skilsmissekunder i Nykredit, er De, Hr. kundeambassadør, velkommen til at melde ud, så skal jeg gerne give Dem mine kontaktoplysninger så vi kan ringes ved og jeg kan forklare nærmere. Jeg har mange rigtig gode eksempler.

    Et tillægsspørgsmål:
    Er De ansat ved Nykredit?

    Jeg kan kun sige som afslutningsbemærkning, at med en behandling som den jeg har gennemgået, vil det nok ikke komme som nogen overraskelse for nogen, heller ikke kundeambassadøren, at når mit liv igen er fuldstændig udredt, bliver det nok ikke lige Nykredit som får lov at håndterer mine interesser længere. Det tør jeg simpelthen ikke.

    venlig hilsen,
    Mysterical

    #176276
    AnonymForfatter

    JEG VIL FRARÅDE ALLE OG LÅNE I NYKREDIT JEG TROR DE IKKE HAR NOGEN PENGE MÅSKE ER DE VED OG GÅ KONKURS FOR MIG SER DET SÅDAN UD

    #176286
    AnonymForfatter

    Ja, det kommer der ud af at vælge en Bank uden reel erfaring. Hold jer til Nykredit Realkredit, og gå langt udenom Nykredit Bank. Indlånsrenten er dog god og fristende og kan man nøjes med det produkt er det fint. Vi var kunde i 6 år, fristet dengang af Visa/Dankort uden årligt kortgebyr og selvom vi fik en god forrentning af vore likvider, så husker jeg idag kun Nykredit Bank som besværligt, urutineret og absolut uden erfaring udi selv simple bankforretninger. Selvom vi idag er tilbage i Danske Bank og får en markant dårligere forrentning, oplever vi til gengæld en rådgivning der er i top.
    Med venlig hilsen
    Peder Tonnesen

    #176300
    AnonymForfatter

    Hej Mysterical

    Mange tak for dit tilbud om at uddybe dine synspunkter. Du er velkommen til at sende dine kontaktoplysninger til mig via dette link: http://www.nykredit.dk/kundeambassador, så kan vi lave en aftale. Jeg vil nemlig meget gerne i dialog med dig om de tanker, du har gjort dig i forhold til økonomisk rådgivning af mennesker i skilsmisse. Vi rådgiver selvfølgelig dagligt kunder, der går fra hinanden, og vi har også på vores hjemmeside en guide målrettet kunder i den situation(http://www.nykredit.dk/privat/info/realkredit/livssituationer-flytte-fra-hinanden.xml). Men det ændrer jo ikke ved, at du har haft en dårlig oplevelse. Så det kan vi givetvis gøre det bedre.

    Jeg ser frem til at høre fra dig. Og jo, jeg er ansat i Nykredit.

    #176302
    AnonymForfatter

    Hej Peder Tonnesen

    Det fremgår jo med al tydelighed, at du har haft blandende oplevelser med Nykredit. Dejligt at høre, at der også var områder, du var tilfreds med. Vi evaluerer og udvikler løbende Nykredits bank, blandt andet ud fra kundernes tilbagemeldinger. Jeg håber, du har lyst til at give Nykredit en chance en anden gang.

    #178842
    fyrenandersForfatter

    kan samtykke her….

    kan iøvrigt tilføje at nykredit gået fra at være en relativ billig bank til at være blandt de dyre….

    så godt råd brug en anden bank 🙂

    #200474
    AnonymForfatter

    Ej hvor vildt…. Den situation stod vi også i rigtig længe. Og pga. nogen af vores betalingsservice var tilknyttet en konto som ikke var overført ej heller eksisterede, så fik vi rykker, på rykker, på rykker…. Havde meget kontakt med rådgiver i Nykredit, men ingen kunne gøre noget. så den lille /store brøler kostede os i omegnen af nogen 1000 kr i rykkergebyrer:-(

Viser 14 indlæg - 16 til 29 (af 29 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.