Omlægningsforvirring

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #86999
    AnonymForfatter

    Hej,

    Jeg håber der er nogen der gider læse følgende – for jeg er løbet tør for steder at henvende mig 🙂

    Vi har et 6% fastrente obl. lån hos totalkredit med en restgæld på 675.000 kr. Desuden har vi et boliglån til 7,5% på ca 275.000 kr. Vi har ingen pengemangel som sådan, men det store boliglån irriterer mig grusomt. Derfor tænkte jeg at omlægge RK lånet til et rentetilpasningslån med loft på 5% med afdragsfrihed de næste 5 år. Dette ville kunne afvikle boliglånet hvis “friheden" også går til af afbetale boliglån.

    I banken fik jeg en sludder for en sladder og jeg sidder nu med følgende problemer:

    Jeg synes at læse at loftet på rentetilpasningslån koster et “rente tillæg"? Det sagde de intet om i banken. Er der et sådant? Er det så stadig en god ide? Jeg tænker blot at der et eller andet sted er nogle omkostninger skjult som jeg bare ikke kende endnu.

    En omlægning til fx. 5% retetilpasning vil koste ca 35.000 kr. så det er jo temmeligt dyrt, men omvendt er boliglånet en stor belastning.

    Hvad skal man gøre? Banken hytter jo sit eget skind, og jeg ved ikke hvor jeg kan få et nøgternt øje på sagen..Hos en revisor?

    Vi har ikke andre lån og har ikke planer om at flytte. Vi bor på landet så det er tvivlsomt om der er flere penge at hente i huset rent kreditforeningsmæssigt. Herude stiger priserne jo unægteligt NOGET langsommere end andre steder 🙂

    Mvh

    #105210
    MichaelForfatter

    Du har ret i at banken hytter sit eget skind 🙂

    En omlægning til et af de nye garantilån med loft på 5% er ikke en god idé efter min mening. Det skyldes:

    1) Lånet udbydes til en relativt lav kurs=stort kurstab
    2) I betaler ganske rigtigt et rentetillæg (forsikring) på 0,75%-point
    3) Stiger renten meget, ja så sidder I alligevel næsten lige så dyrt i det som idag

    Jeg vil istedet råde jer at omlægge til et af følgende lån:

    1) Almindeligt rentetilpasningslån F1 uden renteloft
    2) Fastforrentet 4% obligationslån, som udbydes til en rimelig høj kurs i øjeblikket.

    Hvis jeg selv skulle vælge, ville jeg tage F1-lånet. Herved får I en rekordlav rente, hvorved I hurtigere kan afdrage boliglånet. Ganske vist er der en risiko hvis renten stiger, men på den anden side er lånet ikke enormt stort. Renten skal stige temmelig meget, før det begynder at koste mere end I betaler idag. Hvis I skyldte 2 millioner væk, var situationen en helt anden, men jeg kender på den anden side heller ikke jeres økonomi.

    Hvis I er mere forsigtige typer, er mit forslag #2 klart at foretrække. Det giver en fast ydelse og en forholdsvis lav rente, samtidigt med at I får mulighed for at skære noget af restgælden ved evt. rentestigning.

    Bankens råd om garantilånet skyldes kun én ting: Nemlig at de tjener klart mere på disse lån end de øvrige lånetyper, så hav det i baghovedet når I taler med dem.

    #105214
    AnonymForfatter

    Husk – selvom I bor på landet – at omlægge til maximal realkredit – bare fordi det er billigere end bank-lån. Når det så er gjort kan I bagefter flytte lidt rundt på ydelsen på realkreditten hvis det medfører hurtigere tilbagebetaling af resterende banklån.

    Det er muligt at Totalkredit bruger så mange penge til reklamer og bank-provisioner at de ikke har råd til at sikre ordentlig vejledning.
    Da VI sidst omprioriterede fik vi en fuldstændig beregning der fortalte bl.a. den samlede ydelse efter skat omregnet til nutidskroner. Det var den vi ønskede at minimere.
    Tilsvarende ordentlig vejledning bør/kan du også forlange. Du får jo ikke lånet gratis.

    #105216
    Clausen (2)Forfatter

    Hej,

    Jeg har kort regnet på det (totalkredits hjemmeside) og følgende synes at gælde som jeg ikke helt kan få til at passe med det I skriver:

    1. Konvertering til 4% fastforrentet obl. lån 30år:
    Restgæld før: 674.000
    Restgæld efter: 710.000.

    2. Rentetilpasningslån med loft på renten for 30år. (6%)
    Restgæld før: 674.000
    Restgæld efter: 701.000

    Betyder de tal ikke at lån 1 koster 36.000kr at oprette, hvor lån 2 koster 27.000kr ? Og er det så ikke det samme som at sige at det er 9.000kr billigere at oprette et lån med rentetilpasning og rente loft – fremfor et fastforrentet 4% lån? Eller misforstår jeg 🙂 ?

    Iøvrigt – hvis de tal passer så vil fordelen først vise sig efter 5-6 år. Lånets lille størrelse betyder jo at det dårligt kan betale sig at omlægge lånet “bare sådan". Derfor er det vigtigt at det bliver et afdragsfrit lån…så den dyre 7,5% boliglån kan skaffes af vejen. Det er netop hele gevinsten sådan som jeg ser det…

    Tak for svar.

    #105224
    AnonymForfatter

    Besparelsen er størst ved at vælge et 1 årigt flekslån, men da kursen pt. er rigtig god på det 30 årige 4% obl. lån er det også attraktivt og du undgår beymringer om fremtidige rentestigninger.

    Da du gerne vil af med boliglånet, må du gå efter et større realkreditlån. Dette kræver en vurdering af din ejendom, for at få fastlagt om du kan det indenfor en belåningsgrad på 80% af ejendomsværdien.

    En sådan vurdering koster omkring 1000kr. i gebyr hos realkreditinstituttet.

    Men de penge kan være givet godt ud, da 7,5% er alt for meget at betale idag på boliglån.

    Da dit samlede udlån er lille, vil jeg anbefale et 1 årigt flekslån.

    #105310
    kallesoeForfatter

    Hej

    Ifølge seneste nr. af Penge og privatøkonomi er den nye 5% garantilån en kæmpe succes.

    Lånetypen er klart bedre end 5% fastforrentede lån. Bladet skriver: " at formueegenskaberne ved de nye lån er bedre end 5% fastforrentede lån. Det er bemærkelsesværdigt, idet det netop har været formueegenskaberne, der tidligere har været de fastforrentede låns absolutte fordel.

    (Med formueegensskaber menes i hvor høj grad restgælden på lånet falder, når renten stiger.)

    Ifølge beregninger fra RD falder kursen for 5% forrentet lån med 5,12 point, når renten stiger med 1 procentpoint. For et 5%- garantilån falder kursen 6,14 point. De gamle garantilån falder kun 2,61 point. Ulempen er, at man betalerlidt højere rente på de nye garantilån 4% mod 3,61% på de gamle lån.

    Bladet mener, at med den nye låntype er der basis for at folk med 5%-fastforrentede lån bør overveje at omlægge lånet.

    Bonusbanken
    Har man brug for at låne mere end den 80% til kreditforeningslånet, bør man overveje at oprette en boligkassekredit hos Bonusbanken. Som den eneste bank(tror jeg) kræver de ikke førsteprioritet i lånet og dermed bliver det særdeles interessant. Under 80% af vurderingen er renten kun 3,5% og mellem 80-95% er renten kun 4,5%. Omkostningerne er kun 3000 kr i gebyr og måske tinglysningsafgift til staten til ejerpantebrev.
    Eneste krav er at man har kreditforeningslån hos Totalkredit (jeg ved ikke om de tilbyder 5%-garantilån endnu, men ellers kommer det nok)

    Held og lykke med låntagningen

    mvh. Bjarne Kallesø

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.