Midlertidig kassekredit ved optagelse af realkreditlån?
-
cbmForfatter13-05-2009 14:05
Indlæg
-
13. maj 2009 kl. 14:05 #89916cbmForfatter13-05-2009 14:05
Hej
Jeg har lige købt hus og har optaget et F1 realkreditlån i Totalkredit gennem Lån&Spar Bank (LSB).
Jeg havde overtagelse 1/5, men LSB har endnu ikke optaget selve realkreditlånet fordi de endnu ikke har haft en til at vurdere huset (det sker så senere i dag). Sælger er selvfølgelig blevet betalt til tiden, så LSB har i den forbindelse oprettet en midlertidig kassekredit med ca. 10% rente, som de nu vil have mig til at skrive under på en aftale omkring (de har intet nævnt om dette før nu). De vil altså have mig til at betale 10% i rente i en midlertidig periode fordi de ikke har nået at færdiggøre optagelsen af realkreditlånet!
Er dette normal praksis?
Jeg har endnu ikke underskrevet aftalen, da jeg synes det lyder meget mærkeligt og er særdeles unfair når de har haft i hvert fald en måned til at få det på plads inden overtagelsesdagen.
Jeg skal nok have et møde med dem i næste uge, hvor de virkede villige til at reducere antallet af dage med 10% rente, men skal jeg overhovedet acceptere nogen dage?Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe en noget negativt overrasket førstegangskøber!
På forhånd tak for hjælpen!13. maj 2009 kl. 14:48 #139032LMAForfatter13-05-2009 14:48Det fremgår ikke af dit indlæg hvornår Lån og Spar Bank har fået kendskab til dit huskøb og købsaftalens bestemmelser.
Dette er væsentligt, idet Lån og Spar så snart købsaftalen er underskrevet bør haste en vurdering igennem, idet du NATURLIGVIS som køber har et finansieringsforbehold i din købsaftale! Har du ikke et finansieringsforbehold, må dette anses som en fejl fra din eller din advokats side. Men nok om det.
Er Lån og Spar først blevet bekendt med dit køb den 30/4, er de chanceløse når det angår en hurtig vurdering, er de blevet indvolveret først i/medio april er der dog tale om sløseri.
Alt efter dit svar på ovenstående bør renten således fastsættes ud fra dette. Var Lån og Spar chanceløse, er satsen nogenlunde acceptabel, er der tale om sløseri bør satsen sættes noget ned. Du skal jo ikke betale for deres sløseri.
Men en rentesats på nul er ikke en mulighed – du har jo også selv et ansvar.
14. maj 2009 kl. 13:27 #139064cbmForfatter14-05-2009 13:27Købsaftalen blev underskrevet i februar, hvor LSB allerede var involveret. De stillede en bankgaranti. Jeg fik en frist af min bankrådgiver der hed starten af april til at beslutte hvilket type lån jeg ville optage. I starten af april informerede jeg min bankrådgiver om at jeg ville have et F1 lån.
Mit hus blev så vurderet i går, og jeg spurgte så denne personen fra Nybolig, om det er normal praksis at huse først vurderes efter overtagelse. Dette er bestemt ikke praksis, men skyldtes at min bankrådgiver havde regnet med at kunne nøjes med en skrivebordsvurdering, hvilket så alligevel ikke var nok. Desuden tilføjede personen der vurderede at vi ikke skulle gå med til at betale noget som helst. Normalt udstedes der ingen midlertidig kassekredit, når banken har haft så god tid som i dette tilfælde.
Skal jeg bare stå på bagben?
14. maj 2009 kl. 14:20 #139068LMAForfatter14-05-2009 14:20Det er urealistisk og forvente en rente på nul. Pengene har været lagt ud, banken har løbet en risiko og du har ikke rykket nok – ikke at det er din skyld, men du har altså også selv et ansvar for at tingene bliver gjort.
Dog ingen tvivl om at din rådgiver i Lån og Spar er en amatør. Vurderingen er fuldstændig uafhængig af hvilket lån du vælger, rådgiveren skulle således have bestilt vurderingen allerede i februar da købsaftalen var underskrevet.
En rente svarende til obligationsrenten, dvs. 5%, samt gebyr/kurtagerabat vurderes fair.
15. maj 2009 kl. 13:13 #139098cbmForfatter15-05-2009 13:13Tak for dine svar LMA.
Jeg vil tage dine inputs med i mine overvejelse forud for mit møde med banken.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.