Renten stiger – kursen falder
-
Jakob1979Forfatter07-04-2006 10:41
Indlæg
-
7. april 2006 kl. 10:41 #87231Jakob1979Forfatter07-04-2006 10:41
Pænt goddag
Jeg faldt netop over en artikel i Børsen der fortæller at når renten stiger så vil kursen på obligationerne falde; hvilket kommer låntagerne til gode.
Hvordan hænger det sammen?
Jeg har selv et afdragsfrit realkreditlån; jeg har ikke sat mig ind i detaljerne for hvordan og hvorledes det fungerer – blot det overordnede.
Jeg har ikke tænkt mig at fare ned og lægge lånet om d.d., men jeg synes det er spændende at se hvordan pengene skifter værdi fra dag til dag.
Mvh.
Jakob7. april 2006 kl. 10:57 #107078MichaelForfatter07-04-2006 10:57Pænt goddag igen
Ja, det er korrekt at kursen falder når renten stiger, men det kræver at du har et fastforrentet obligationslån. Hvis du har et flekslån, så er historien en anden, da lånet fornyes løbende, oftest hvert år. Grunden til at kursen falder er, at investorerne som køber obligationerne, ikke har så stor interesse i lavere forrentede obligationer når de kan købe højere forrentede, hvorved de får en bedre forrentning af deres penge.
Der er dog oftest tale om “papirpenge", da en indfrielse af lånet jo som regel skal erstattes af et andet – og dette andet lån vil så være til en højere rente, hvorved den månedlige ydelse stort set vil være den samme som før. Bliver man boende, er der derfor ikke meget grin ved at omlægge, medmindre man forventer at renten falder igen, hvorved en ny omlægning kan give en lavere ydelse. Efter min mening er det dog rent held og lotto at spekulere i dette og tidshorisonten kan være meget lang.
8. april 2006 kl. 12:16 #107080AnonymForfatter08-04-2006 12:16Nedenstående artikel fundet i Jyllands Posten 8/4-2006:
Afdragsfrie boligejere høvler hurtigst af gælden
Flere tusinde boligejere jubler, hver gang renten stiger, skriver dagbladet Børsen fredag.
Har man et fastforrentet lån, betyder stigende rente, at hele effekten læsses over på kursen, som derfor falder tilbage. Når obligationskursen falder tilbage, bliver restgælden mindre. Og det er låntagere med afdragsfrie lån, der scorer mest, da kursen på disse lån reagerer kraftigere, når renten stiger, viser beregninger fra Nykredit.
En boligejer, som sidste efterår optog et lån i obligationen 4 pct. 2038 på 1.000.000 kr., har ordinært afdraget omkring 10.000 på lånet. Faldende kurs har oveni bidraget med en reduktion af restgælden på 80.000 kr. Kursværdien af gælden er altså nu på omkring 910.000 kr.»Til sammenligning har en boligejer med et afdragsfrit lån i 4 pct. 2038 i samme periode opnået en potentiel restgældsreduktion på 95.000 kr. til 905.000 kr.,« siger cheføkonom John Madsen fra Nykredit til Børsen.
JP
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.