Optage fælles lån i grundejerforening
-
Indlæg -
Vi er en grundejerforening bestående af 12 rækkehuse. Vi skal have skiftet det fælles tag på de 12 huse, og har i samråd med lokale håndværkere modtaget tilbud pålydende ca. 1 mio kr. samlet, hvis hele taget skiftes på én gang.
I stedet for at skulle betale og entrere med håndværkere enkeltvis, og eventuelt optage 12 enkelte lån for renovering af taget er vi interesseret i at høre hvilke muligheder der for at optaget ét samlet lån gennem vores grundejerforening.
Grundejerforeningen står som låner af det fulde beløb, og medlemmerne – de 12 hustande – hæfter fælles for beløbets tilbagebetaling. Beløbet opkræves månedligt som en del af foreningskontingentet.
Hvad er erfaringerne med dette?
Det kan vel kun lade sig gøre, hvis grundejerforeningen kan har værdier, som kreditforeningen eller banken kan tage pant i, som f.eks hvis er tale om at i ejer grunden i fællesskab eller lignende.
Ellers tror jeg ikke det kan lade sig gøre, men jeg vil anbefale at spørge i kreditforeningen eller banken. De ved det da med garanti.
Martin
Mener du oprigtigt at det i din/jeres interesse at hæfte solidarisk for hinanden ?
Hvad hvis en eller flere står i en situation hvor de ikke kan betale – hvordan påvirker det
prisen ved evt. salg af din egen ejendom siden en ny evt. ejer skal vurdere om han har lyst til
at binde sig an i en potentiel ugunstig situation.personligt skulle jeg ikke nyde noget – belastende at skulle jagte sin nabo(r) fordi de ikke betaler
Jeg er kasserer i en grundejerforening med mere end 70 huse.
Vi har i flere tilfælde fået et banklån (som en kassekredit), dog på væsentligt mindre beløb – op til 15.000 kr. pr. medlem.Det er umuligt at få et sådant lån via en kreditforening.
Det er vor erfaring, at banken vil kræve, at grundejerforeningens vedtægter fastlægger, at man hæfter solidarisk.
Vi har dog valgt, at medlemmerne enten kan betale deres andel af investeringen kontant, eller de kan udnytte kreditten i banken, da de økonomiske forudsætninger kan være ganske forskellige.Måske har man også individuelle muligheder for at låne til gunstigere vilkår, end hvad banken tilbyder til foreningen.
Uanset hvorledes I arrangerer jer med finansieringen (i fælleskab eller individuelt), så burde der være mulighed for at gennemføre projektet i fællesskab til de bedst mulige vilkår.
Eftersom grundejerforeningen ikke ejer ejendommene så kan manøvren ikke lade sig gøre. Derudover har man som nævnt tidligere i tråden problematikken omkring solidarisk hæftelse.
Grundejerforeningslån anvendes typisk til at forbedre fællesarealerne som fx. etablering af legepladser, ny asfaltbelægning på parkeringspladser mv.
I kan jo sagtens lade grundejerforeningen stå som bygherre, hvor i så enkeltvis selv skal stå for at indbetale jeres 1/12 af renoveringsudgiften til grundejerforeningen.
Det vil være en god idé at samle pengene ind inden i underskriver kontrakten.
Husk at afsætte et beløb til uforudsete udgifter. Ca. 10% af de samlede håndværkerudgifter.
Problemet er at det er en grundejerforening og ikke en andelsforening.
En grundejerforening har som regel en lille pant som er tinglyst som 1 prioritet i alle grundejernes ejendom.
Det er som regel et meget lille beløb der skal dække restancer til betaling af afgift til grundejerforening osv.Problemer opstår når i nu vil lave et nyt lån og alle i grundejerforeningen har forskellige belåningsgrader.
Bolig 1 har måske 120% belåning.
Bolig 2 har 30% belåning.
bolig 3 har 70%
osv. osv.I bolig 2 og måske i bolig 3 er der ikke det store problem, men i bolig 1 hvor finansieringen kunne være som følger:
Værdi 1 mil kr.
Tinglyst prioritetsrækkefølge:
1) 50.000 kr. pantebrev til Boligforeningen
2) 750.000 kr. pantebrev til realkredit
3) 400.000 kr. pantebrev til banken.Her beder i de andre långivere i bolig 1 om at rykke deres prioritet og det vil de selvfølgelig ikke gå med til.
Det er derfor praktisk talt umuligt at lave det stunt du forslår.
vbturbo:
Vi er ikke så nrevøse for det med solidarisk hæftelse, da det altid har været boliger med meget lidt udskiftninger (seneste til- og fraflytninger er eksempelvis sket for mere end 7 år siden). Og vi har også vurderet, at selv om en enkelt hustand ikke ville, eller kunne, betale det forhøjede kontingent til fælleskassen, så var det en udgift der kunne overkommes.Alle andre:
Mange tak for jeres input. Det har været rigtig konstruktivt.
Martin
Det lyder som om i har i godt fællesskab i grundejerforeningen – det bevarer i også bedst ved
at der er rene finansielle linjer i foreningen.Ingen af jer har indflydelse på salg og nye deltagere i foreningen på sigt.
Og skulle en enkelt deltager komme i en utilsigtet uheldig situation med ikke at være i stand
til at svare enhver sit – så er det nok mere denne deltager som bliver hårdest påvirket
Det er ikke rart at skulle se sine foreningsdeltagere i øjnene og hvad det ellers kan medføre psykologisk.Når det så er sagt så skal du/foreningen selvfølgelig forsøge at tilvejebringe den billigste finansiering og det bedste tilbud på entreprisen ved at udnytte stordriftsfordelen.
De øvrige debattører har vist i et eller andet omfang uddybende beskrevet mulighederne
så herfra siger jeg bare pøj pøj med projektet.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.