Lån til fjernelse af dyrt banklån

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 20 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #93973
    AnonymForfatter

    Hej
    jeg er en af de boligkøbere som måtte optage et boliglån som ekstra lån for at købe min nuværende bolig. Siden jeg optog lånet i SPAREKASSEN SJÆLLAND, er renten på mit lån hævet adskillige gange fra en rente procent på ca. 7,5% til idag på knap 12%!
    Der var ellers aftalt en afbetalingstid på 8 år for mit lån på 525.000 kr, men det kan jeg på ingen måde overholde, da afdragene ellers skulle hæves langt over hvad jeg har til rådighed.

    Her på Mybanker.dk kan jeg se at selv samme sparekasse prøver at lokke sjællandske kunder til med renter OP TIL 7,5%. Det kan jeg kun se er enormt svært at få renten til i banken.
    Defor er mit spørgsmål nu. Er der NOGEN her på siden der kan anbefale et andet pengeinstitut hvor renten er mere rimelig eller hvor muligheden er at flytte hele sit engagement over?

    Jeg er dybt frustreret over situationen, hvor min bank hæver renten gang på gang som det passer dem, og dermed nu har ladt mig tilbage med et rådighedsbeløb på 3400,- om måneden til transport til og fra arbejde, samt mad og tøj. Det er virkelig snævert!

    bedste hilsner fra en frustreret Sparekassen Sjælland kunde

    #202412
    thsvForfatter

    Afdragene stiger ikke med stignede rente, de falder tværtimod!
    Ydelsen stiger, men husk at højere rente giver større skattefradrag, så skattefar reelt betaler 1/3 af renteforhøjelsen for dig.
    Ydelsen brutto vil være 7.300 kr mdl. ved 7,5% over 8 år, og stige til 8.500 kr ved 12%, netto er forskellen noget mindre nemlig 6.210 hhv. 6.800 kr. så altså under 600 kr mere pr. måned.
    Så det må være dit budget, der blev lagt ved lånets oprettelse den er gal med. Og få rettet din forskudsopgørelse så du får flere penge udbetalt hver måned nu din renteudgift er steget.

    #202416
    HalliHalloForfatter

    Det da utroligt så mange, der er utilfredse med deres boliglån i denne lille egnsparekasse, idet det samme spørgsmål nu har været stillet nu nok 10 gange i den senere tid.

    Hvis du gerne vil flytte, så henvend dig dog til andre banker for at indhente nogle tilbud, kan da godt være at Danske Bank er bedre og billigere, men tror det næppe.

    Sparekassen Sjælland har dog i øvrigt fantastisk mange tilfredse kunder, jeg kender flere af dem.

    #202428
    AnonymForfatter

    Hallihallo

    Det har jeg forsøgt, men igen kommer mit for lille rådighedsbeløb ind som en faktor for et “nej".
    Jeg ønsker at finde en bank der er villig til at overtage det ene lån jeg har, men til en billigere rente. På den måde kan jeg hæve mit meget beskedne rådighedsbeløb og dermed være mere “solvent"..
    Som tingene er pt, har jeg faktisk ikke penge til at købe diesel for til hele måneden, så jeg kan komme på arbejde.

    #202430
    AnonymForfatter

    thsv
    jeg ønsker at mine afbetalinger går til nedbringelse af mit lån.
    Da jeg tegnede lånet, hed afbetalingstiden med en meget høj månedlig ydelse 8 år. Nu kan jeg sidde og kigge på 7 års afbetalinger, som kun har nedbragt mit lån med 130.000 kr. Resten er ædt op af tårnhøje renter.
    Bankerne ønsker solvente kunder, men de gør det jo hele tiden sværere og sværere for os der ønsker at betale. Jeg føler mig til dels mis-vejledt, fordi jeg klart var af den opfattelse da aftalen blev indgået, at lånet ville være afviklet indenfor 8 år, som løbetiden var aftalt. i mellemtiden er renten steget så voldsomt, så de seneste 7 års indbetalinger reelt kun har dækket renterne samt ca 130.000 kr i nedbetaling af en gæld på 525.000 kr.

    Med et månedligt rådighedsbeløb tilbage på 3400 kr til dækning af alle udgifter til transport, mad og tøj, tæller hver en krone for mig. Derfor søger jeg et andet pengeinstitut der ville være villig til at overtage lånet til en billigere rente.

    #202432
    AnonymForfatter

    Det er formentlig ikke realistisk for dig at skifte bank lige nu, da alle potentielle modtagerbanker vil fokusere på dit alt for lave rådighedsbeløb.

    Men hvad med at kigge på dine faste udgifter for at finde besparelser ?

    Eksempel:
    1) Behold A-kassedelen, men drop betalingen til en fagforening.
    2) Nedgrader internetforbindelsen
    3) Vælg den billigste pakke i et lavpris teleselskab som CBB, Telmore etc. (du bør kunne klare dig for ca. 120 kr./md.)
    3) Fravælg den store kabeltvpakke og vælg den lille
    4) Drop alle faste abonnementer
    5) Skaf dig af med eventuelle kæledyr
    6) Drop dyre vaner som rygning

    #202436
    LeocatForfatter

    Du kunne også ophæve din pension og betal af på gælden selvfølgelig med en afgift på 60%. Tvivler på du kan få dine pensionspenge forrentet med 12%. Det bliver til rigtig mange penge gennem årene, og du får opbygget en friværdi. Herefter kan du indbetale til en aldersopsparing.

    Du kan også tage ekstra arbejde, sælge bilen og tage offentlig, tage en lejer ind et par år. 12 % sparet årlig er rigtig mange penge. Kan du ikke låne af bekendte og betale dem en rente på 7 %, det slår alle banker.

    #202438
    NultopskatForfatter

    Jeg kan ikke lade väre med at sammenligne indlägget med artiklen i JP, fusioner i Banksektoren, store banker har faldende udlaan, tänk virkelig big surprise, maaske nogle bankfolk burde overveje hvordan de har behandlet deres kunder de seneste 5 aar. Har man engang faaet saadan et rap over fingrene laaner man ikke penge igen.

    #202442
    MichaelForfatter

    For mig at se har trådstarter forgældet sig selv langt ud over hvad budgettet kan klare – uanset renteniveauet. Hvis restgælden er små 400.000 kr. ville et uændret renteniveau på 7,5% betyde en månedlig besparelse på 1000 kr. efter skat og ja: det er selvfølgelig en del oveni det nuværende rådighedsbeløb på 3400 kr, men stadig er det alt for lidt til transport, mad, tøj osv.

    Bedste råd i nuværende situation er at sælge bilen hvis det overhovedet er muligt.

    #202444
    AnonymForfatter

    General Prier:
    Bortset fra den del du nævner med fagforeningen og kæledyret, så er det andet gennemgået. Og sige nej til en fagforening i disse tider er nok lidt dumt. jeg overvejer derimod en lidt billigere. Kæledyret skal ikke slagtes pga en grisk bank!

    Leocat:
    At sælge bilen når man bor langt ude på landet er ingen løsning! Offentlige transportmider er i øvrigt dyre og upålidelige og ingen løsning der hvor jeg bor. Jeg har desvæære ingen plads til en lejer.
    Har tidligere haft et lån gennem min far, hvilket førte til at vi ikke længere taler sammen. Lånet er i øvrigt betalt.

    Michael:

    Dengang jeg købte huset, blev det godkendt af bank og kreditforening forinden. Det er udelukkende bankens griskhed der gør, at jeg forsøger at rfinde alternativer til deres højt forrentede lån. Jeg har oplevet rigtigt mange renteforhøjelser gennem de sidste 7 år, og har sat mig for at det skal have en ende nu. Derfor søger jeg andre muligheder.
    Som nævnt før er salg af bil, som i øvrigt er en langt-på-literen-bil, ingen option!

    Nultopskat:

    Du har så evigt ret, og den dag jeg har mulighed for det, “fyrer" jeg også min bank. Det skal der slet ingen tvivl være om.

    Jeg har selv haft i tankerne at sælge hus og bil, og rykke til Sverige. Den mulighed foreligger nemlig også!

    #202446
    MichaelForfatter

    Du har selv et ansvar for at dit budget hænger sammen og at du er gået med på et rådighedsbeløb omkring de 4400 kr/md INKLUSIV udgift til transport er dit valg. Jeg forstår det ikke, men du har selv sagt ja tak og kan ikke bare tørre ansvaret af på banken.

    Uanset hvad: Dit rådighedsbeløb er alt alt for lille og derfor er det meget tvivlsomt at nogen anden bank vil give dig et lavt forrentet lån på så højt et beløb. Dit bolig er formenlig faldet i værdi siden 2006 så hvis du ovenikøbet er teknisk insolvent kan jeg ikke rigtigt se nogen nem løsning.

    #202450
    AnonymForfatter

    Min bolig er ny-vurderet og kan til enhver tid indbringe det der skyldes, herunder både det boliglån der er i banken og det der skyldes i kreditforeningen.

    Og nej du har ikke ret i at man ikke kan klare sig for 4500,- om måneden, men når renten er steget som den er og øvrige udgifter i samfundet er fulgt efter, og der ikke har været nogen som helst justering af min løn i de seneste 4 år, så begynder det at være svært at få tingene til at hænge sammen.

    Men du er formentlig direktør eller ansat i et pengeinstitut og har formentlig en ægtefælle, så i er 2 om udgifterne, med den holdning du lægger for dagen?!?

    Som skilt er det det modsatte der gør sig gældende, men det har folk som har penge nok og ingen problemer ganske svært ved at forstå!

    #202458
    HalliHalloForfatter

    Jeg tror ikke at LolleMichael er direktør eller ansat i nogen bank, når han kan sidde her på dette site fra tidlig morgen til sen aften og give mere eller mindre korrekte råd.

    Så vidt jeg er orienteret lever han af en art overførelsesindkomst.

    Anders E.: Har du ikke stillet det samme spørgsmål flere gange under andre pseudonymer?

    Jeg bryder mig ikke om din populistiske skrivemåde om at Sparekassen Sjælland er en grisk bank, de andre indlæg jeg kan huske var nemlig opbygget på nøjagtig samme måde som dit nærværende indlæg. Hvis du er utilfreds, så find dig dog en anden bank, Sparekassen Sjælland kan sagtens leve uden dig. Men problemet er jo bare, at du ikke kan finde nogen anden, men så hellere sidde her og brokke dig, om to måned er jeg sikker på at vi ser det samme indlæg, blot omskrevet lidt.

    #202462
    MichaelForfatter

    Så bør du sælge huset og flytte i en billigere lejebolig. At dømme ud fra dit låns størrelse har du givet i omegnen af 2,5 mio for huset og der er nok lige i overkanten hvis du ikke har en høj indkomst.

    Nej, jeg er såmænd ikke direktør eller bankansat og lever heller ikke af overførselsindkomst som HalloHalli påstår. Lidt mærkeligt at skrive den slags når han nu selv er på kontanthjælp uden en klink på lommen:

    http://www.mybanker.dk/debat/privatoekonomi/5038-hvad-laver-i-til-hverdag

    #202468
    thsvForfatter

    “Min bolig er ny-vurderet og kan til enhver tid indbringe det der skyldes, herunder både det boliglån der er i banken og det der skyldes i kreditforeningen."

    Det alt for lave rådighesbeløb skyldes din for høje gæld, manglende lønstigning og prisstigninger på andre varer, da du jo ikke har forhøjet ydelsen på lånet. Det var altså budgettet der var alt for optimistisk lagt til at kunne bære et banklån, der kostede 6.200 kr netto hver måned! Du har jo afdraget svarende til de højere ydelse, jeg beskrev i tidligere indlæg og har tværtimod opnået et højee rentefradrag end oprindeligt planlagt, der faktisk har forhøjet dit rådighedsbeløb!

    Som Michael skriver:
    Sælg boligen og bosæt dig til en husleje, der modsvarer din indtægt som enlig, måske du ligefrem kan få boligsikring i en lejebolig.

    Du har meget svært ved at forstå at det er dit budget som er fejllagt, og ikke passer med en kun en beskeden indkomst. Problemet er ikke at renten er steget, da dette faktisk har givet dig flere penge til forbrug, men derimod lavere afdrag på gælden, da ydelsen ikke er blevet reguleret.

    Jeg gentager: Sælg den dyre ejerbolig og flyt i lejebolig eller en billig ejerlejlighed.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 20 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.