Andelsbolig lån plus – samt generel forvirring og mistillid til Info fra banker.

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 42 i alt)
  • Indlæg
  • #204542
    PeleneForfatter

    Den andelskredit vil koste 1000 at have om året, og ca 5000 i " stiftleslse" .. Swed 3000 – og tinglys og pante, danske Banks andels plus, ved jeg ikke. Jeg ved at blive skør af alle de satser og om de egentligt går ud på det samme, når alt kommer til alt? ..

    #204544
    thsvForfatter

    Swedbank er typisk billigst til andelsboliglån.
    Et lån med 200.000 kr i provenu (udbetalt):
    Hovedstol på 208.000 kr
    Eksped.gebyr på 3.000 kr til banken
    Tinglysning 3.200 + 1.660 til det offentlige.
    Samlet udnbetaling på 200.140 kr.
    Ydelse på 1.282 kr over 20 år eller 1.042 netto
    Stiger renten med 3% bliver ydelsen istedet på 1.638 eller 1.226 kr netto, da afdraget formindskes og rentefradraget stiger.
    Den samlede ydelse brutto bliver på 308.000 kr eller 275.000 kr netto, hvis renten på 4,2% holder alle 20 år. Det må siges at være meget billigt for at låne 200.000 kr.

    Kontakt mig via BoligDebatten.dk samme brugernavn, hvis du ønsker yderligere vejledning, bor på Vestegnen.

    #204548
    PeleneForfatter

    Tak thsv. Kan jeg be dig lave den samme beregning på 100000? .. Det er faktisk kun ml 100 K og 150k det gælder? Og hvordan gør du? Og hvis jeg må rigtig rigtig fræk og spørge om en sammenligning med en " andelskredit" på 200k, til 4,9, men hvor jeg kun trækker 100-150 K, oG! Betaler med 2000/ MRD?

    Hvor er det på nettet der findes sådanne regneskemaer?

    Hvis renten holder? – hvor meget kan den gå op til ? Er der nogen historik over det? – udover at jeg tror at vide at i start 80’erne var den på henved 10?

    #204552
    HalliHalloForfatter

    Hvorfor gøre belåning af en skide andelsbolig til en videnskab, ja, jeg spørger bare……..

    Da jeg købte min 3-vær. andelslejlighed for nogle år siden kostede den 50.000 kr., som jeg bare gik ned i Bikuben og lånte. Da jeg skrev under måtte jeg dog betale sælger 20.000 kr. “under bordet", men jeg var alligevel meget, meget glad for købet.

    #204554
    PeleneForfatter

    Hallo halli .. Hvorfor skriver du altid sådan nogle mærkelige ting til mig? .. Hvis det var en andel til 50k, ville jeg jo self. Bare købe den, men det er det jo ikke? Derfor er jeg blevet besat af at finde ud af det her andels/rente/ lånemarked? .. Det vel ok med dig? .. Hvorfor skriver du noget så uvedkommende, i forhold til det jeg interesserer mig for?

    #204556
    PeleneForfatter

    Bikuben? Heheheh 🙂 du tar pis og laver gas med mig? Lidt humoristisk, vel egentligt … Hehe . Kan godt huske bikuben.

    #204582
    thsvForfatter

    Sådan er HalliHallo, absolut ingen jordforbindelse, se blot trådene om et slidt Dankort og udenlandske mønter… 😉

    ÅOP-beregner:
    http://www.bankinfo.dk/åop.asp

    Beregning af mdl. ydelse i Excel:
    YDELSE(4,9%/12;20*12;-159060)=1.041 kr
    Årlig rente 4,90%
    Løbetid 20 år
    Provenu 150.000
    stiftelsesgebyr 5.000
    Tinglysning 1.660
    1,5% stempel 2.400 rundes op til nærmeste 100 kr
    Lån 159.060

    Giver f.eks. ÅOP 5,76%

    Lidt langhåret, ved ikke om der findes online beregnere til den mdl. ydelse, der er brugbare.

    #204590
    MichaelForfatter

    Bikuben???

    Ahahaaahahaha…. det er sgu dagens sjoveste fra HalloHalli.

    Bikuben ophørte med at eksistere i 1995 da den fusionerede med Girobank og blev til BG Bank.

    #204596
    thsvForfatter

    http://www.laaneberegner.dk/beregn_laan_aaop.php

    I denne beregner kan du indtaste lånebeløb, rentefod, løbetid og stiftelsesomk. hvorefter den beregner ydelsesforløb og ÅOP. Så kan du selv lege med de forskellige rentesatser og samlede omk. ved at låne 150.000 kr eller hvor meget du nu ønsker. Løbetiden kan også forkortes til f.eks. 180 måneder, 15 år.

    PS: Jeg havde også Bikuben i min barndom, husker deres obligationer, hvor man indbetalte 1.000 kr og fik 2.000 kr udbetalt 6 år senere. Jo det var tider dengang.

    #204638
    HalliHalloForfatter

    Kære Pelene,

    efter at have læst dit indlæg var jeg lige ved at få et nervesammenbrud, da jeg troede at du tog pes på mig. Jeg skulle lige til at ringe 1813, men gudskelov havde jeg ikke fået købt mig et nyt taletidskort, så jeg slap med skrækken.

    Hvorfor tror du ikke, ligesom lollemændene, at jeg kunne få et lån et Bikuben først i 90erne? Det var ikke noget problem, selv om den gamle bankmand, der ekspederede, var lidt fræk overfor mig. Han ville udbetale lånet 14 dage før jeg skulle bruge pengene, men jeg sagde, at den gik ikke med mig, hvortil han noget frækt svarede: Ok, hvis man skal være så nøjeregnende. Var dog ikke længe kunde i denne kundefjendske bank, tog den kun fordi den lå godt beliggenhedsmæssigt for mig.

    Hav det nu rigtig godt og held og lykke med det hele, herunder job og bolig.

    Knus og kram

    HalliHallo

    #204640
    PeleneForfatter

    Sikken da et barndoms, nej ungdoms? .. Nej først i 90’erne? – alt efter hvor gammel du er -minde! .. Har du fået noget chock/traume terapi siden – selvfølgelig bevilget ?? For sikken da en adfærd -eller forsøg på adfærd- at ville udbetale pengene før tid? Sku skamme sig, den gamle mand! Men sådan er gamle mænd nogle gange, chokerende .

    Hvis du ikke var kunde længe, hvorledes betalte du så de 50000 tilbage? Og ikke mindst – vigtigst! Til hvilken rente? .. Er meget nysgerrig, om hvorledes det foregik i 90’erne !! Meget! Så meget at jeg faktisk sidder og sitre af spænding?!?

    Hvor en i den grad heldigt med det taletidskort! Fortæl om det sker, for så det ikke første gang at jeg har foranlediget nervesammenbrud, hos andre mennesker – især mænd, vel at mærke.

    I andre, tak for konstruktive svar! Jeg vil bruge den beregner og igang med budget lægning! … Meget får jeg ud af dette. Især, at jeg gået helt og aldeles væk fra en 1’er OG! Er heller ikke bange mere for at sku låne. Så fedt forum. Tak

    #204642
    JAPForfatter

    Beklager det sene svar. Jeg synes, at produkterne med fleksibilitet (kredit eller andelsboliglån plus) er gode. Nogle vil måske have lidt svært ved at håndtere en kredit, da man jo kan undlade at afdrage i en periode.

    Overordnet set er Swedbank billigst på andelsboliglån. Forskellen til de næste er dog ikke særligt stor. Du ved allerede cirka, hvilken rente du kan få lånet til. Som thsv siger skal du bare være opmærksom på stiftelsesomkostningerne. I din situation kan du godt tillade dig, at vælge bank ud fra andre kriterier end bare prisen. Tag en snak med nogle forskellige, og vælg den som du føler er rigtig for dig.

    Valget af bolig er efter min mening meget vigtigere end valget af bank. Det er her du bør bruge din energi på at forstå markedet. Især hvis du vil købe en andelsbolig.

    #204644
    PeleneForfatter

    Yep, Jap! Lige præcis, det er nemlig næste udfordring i den her jagt. Omkostninger, lån og renter er jeg faktisk ved at få sådan ok styr på. Men næste er jo netop, forståelse for markedet. Fra start af, har jeg godt kendt til paramtrene: gamle foreninger, lån der bliver afdraget, dyre beviser og lav. Ydelser. MEN! – så er det at jeg os har ladet mig fortælle, at en bolig til et lavt bevis idag, til trods for at det er foreninger uden afdrag, evt med swap, har j fået fortalt, at netop de lejligheder kan være et decideret scoop. I og med, at hvis foreningen " kommer med op", jamen så falder beviset ikke og ydelserne stiger ikke. Men lejligheden er faktisk steget. Men sådan er det vel på det marked. Uforudsigeligt. For alle, og man kan prøve at regne den ud, men…

    Hvad ville i mene om en nyIstansat 2 v, i start af amager til 30000, men med en ydelse på 4600? …

    #204650
    JAPForfatter

    Det er korrekt, at et swap lån ikke nødvendigvis er en dårlig ting, når man er køber. Det er bare en nem tommelfingerregel, at man skal holde sig fra dem. Jeg tror, at mange købere kommer til at bruge uforholdsmæssigt meget tid på at undersøge dårlige boliger.

    En lav andelsværdi og en forholdsvis høj boligafgift er også et dårligt tegn. Ofte vil det være en ny forening (fra 2005 og senere), hvor gælden er alt for høj, men hvor boligafgiften holdes (kunstigt) nede med afdragsfrie flekslån. I nogle få tilfælde kan det dog være en ældre forening, der har brugt rigtigt mange penge på vedligeholdelse. Disse vil mange gange være gode køb, men de bliver også solgt meget hurtigt.

    Du har en meget stor fordel i, at du har kontanter med til købet. Som du ved er andelsboliger forholdsvist dyre at låne til, selvom man har 20% i udbetaling. Har man ikke de 20% i udbetaling, så er det svært at købe en andel. Derfor er der rigtigt mange købere, der kigger på de andelsboliger, der er billige i købspris, men har en høj boligafgift. Der er bare mange flere gode køb i den anden kategori med høj købspris og lav boligafgift. Derfor vil jeg anbefale, at du kigger i den retning. Der vil dog også være fælder her, hvor den høje købspris skyldes en urealistisk høj vurdering og den lave boligafgift skyldes afdragsfrie flekslån. Den tekniske pris som du kan se på Boligsiden og i mange salgsopstillinger er en god hjælp.

    Det virker som om, at du sagtens kan sætte dig ind i disse ting. Derfor er mit bedste råd, at du tager dig god tid. Hent alle oplysninger hjem på lejligheder, som du finder interessante, men undlad at købe i starten. Selvom en attraktiv lejlighed bliver købt, så skal der nok komme en ny senere. På et tidspunkt kender du markedet så godt, at du kan se de gode køb meget hurtigt. På den måde vil du være klar til at slå til med det samme, når den rigtige kommer til salg. Det tager en del tid at overvåge markedet på denne måde, men det er en rigtig god investering.

    Det er svært at sige ret meget fornuftigt om den lejlighed du nævnt uden flere informationer. Ud fra det jeg har skrevet, bliver mit bud dog, at det ikke er et godt køb.

    #204652
    PeleneForfatter

    Tak for uddybning. Personligt syns jeg os bare at det er “synd" for foreninger, som har gode intentioner / ideer – at de har svært ved at sælge. Måske syns jeg ikke det er så synd, at jeg vil gå ind i dem. Og netop fordi jeg er så panisk, for at miste det jeg smider efter den bolig, ved jeg at om det var jeg, der havde mistet op imod 100000 af kroner, ville jeg være tæt på at skyde hovedet af mig selv?? .. Jeg syns det er skrækkeligt! Fordi, som jeg forstår – så er swap skrækordet, pt., men foreningerne prøvede egentligt blot at være ansvársfulde dengang ikk? .. Nå, nok om min etik.

    Tak for det skrevne, da det igen fuldstændigt fjerner mit fokus på risikable foreninger. Der var bare en mægler , der talte for at det faktisk også kunne være en investering, – og der kommer den griske grimme side så frem i mig. Vel menneskeligt nok.. Hmmm.

    Ja! Du har ret, den 1. Uge var jeg helt besat af at ville finde og købe en – lige da jeg havde fået ide’ en. (Det nogle uforudsete penge) .. What gomes around, goes around… I 2. Uge overbød jeg en lejlighed, jeg ikke engang havde set, fordi jeg ville! Bo i den gade. Men jeg lytter – ro på og kig mig omkring. For ja! Får mere og mere indblik i, at kunne spotte de gode. Og at impulskøb , lige netop her – nok ville være skørt.

    Den beskrevne lejlighed , så vildt fed ud, havde swap der udløber i 2016. Belåningsgrad på 60 % og kørte med overskud fortalte mægler.

    Mht. Tekniske pris. Så forstår jeg det os sådan, at ens andel af gæld lægges oveni vurderingen, og derfor har nogen så mega høj en teknisk pris? .. Teknisk pris og vurdering er ikk det samme vel?

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 42 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.