Konvertering af 3,5% fastforrentet lån?

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94346
    AnonymForfatter

    Vi optog i nov. 2013 et 3,5% fastforrentet lån m. afdrag på ca 3 mio. Siden da er renten faldet yderligere og vi har fået større interesse for de variabelt forrentede lån.

    Et tilbud fra vores bank viser at en omlægning fra det nuværende fastforrentede lån til fx Flex F5K koster ca. 40.000 i omkostninger og indfrielse. Den mdl. ydelse efter skat er til gengæld 2.000 lavere.

    1. Er det rigtigt set at omkostningerne ved en konvertering vil være tjent ind efter 20 måneder? (40.000/2.000) eller er der andre ting der skal tages hensyn til?
    Hertil kommer selvfølgelig at der afdrages yderligere på lånet.

    Vi kan sagtens betale det nuværende fastforrentede lån med de omkostninger der er, men hvis vi belslutter os for at konvertere til flekslån, overvejer vi at sætte den sparede ydelse ind på en konto for at have ekstra råderum til fremtidige rentestigninger.

    2. Hvilke andre vigtige overvejelser er gode at gøre sig ved omlægning fra fastforrentet til variabelt lån på nuværende tidspunkt?

    Det er naturligvis meget hurtigt at ændre på de planer vi lagde for kort tid siden, hvis vi vælger at ændre lånet.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.