Hvad mon vi kan godkendes til?

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94425
    AnonymForfatter

    Vi står med overvejelser om at sælge vores hus og venter pt. på besøg fra et par ejendomsmæglere. Vi har endnu ikke været i banken for at høre om vores muligheder for at købe nyt, og det vil heller ikke blive aktuelt før vores hus er solgt, jeg er dog lidt nysgerrig efter at vide hvad vi kan forvente at få lov til at sidde for, så jeg håber at nogen kan komme med et realistisk bud.

    Lad os antage at hussalget går i 0, dvs. efterlader os uden gæld eller profit (vi har dog en formodning om 2-300.000 kr. i indtægt da vi købte billigt, og for 2 år siden fik en højere vurdering af 3 mæglere).

    Vi har derudover en opsparing på 200.000 kr. og ingen anden gæld. Vores lønninger er samlet på 83.000 kr. pr mdr. og vi har 4 børn hvoraf 3 er i børnehavealderen og en i SFO.

    Hvad kan vi mon forvente at blive godkendt til?

    #209184
    MichaelForfatter

    Formentlig omkring de 3 mio er mit gæt, men som altid er det rådighedsbeløbet der er interessant fordi 2 huse med samme kontantpris kan have vidt forskellige driftsomkostninger til varme, vedligeholdelse og skatter (beliggenhed).

    Men gå i banken INDEN I sætter huset til salg så I ved nogenlunde hvad I har at rette jer efter. Det koster trods alt gratis.

    #209202
    thsvForfatter

    Hvor meget kan I afsætte til køb af ny bolig?
    Læg et budget baseret på sidste års udgifter og I har en god ide om I kan spendere 12, 15 eller 18.000 i mdl. husleje på den nye bolig.
    Jeres opsparing på 200.000 kr modsvarer fint købsomk. og 5% udbetaling ved en købspris omkring de 3 millioner, som matcher de 15.000 kr månedligt ret godt.

    Med 4 børn vil banken uden tvivl kræve et højt rådighedsbeløb, specielt når I ikke har opsparet så meget i nuværende bolig at banklån kan undgås. I forhold til et par med 1 eller 2 børn vil I derfor kunne godkendes til noget mindre.

    #209220
    HalliHalloForfatter

    Hvorfor spørger I ikke allerede nu jeres bank? Når I er ved at sælge en ny ejendom har man vel alligevel lidt kontakt med den………….

    Det ville jeg da gøre i jeres sted fremfor at høre hvad andre gætter sig til.

    Og drejer det sig om at købe nøjagtig det I bliver godkendt til?

    #209274
    AnonymForfatter

    Tak for jeres estimat, det var rart at få en idé om hvad vi havde i vente.

    Vi har nu lavet budget og været i banken, og er forløbigt godkendt til 3 mio lige ud (så det var temmelig godt ramt!). Godkendelsen er forudsat at huset sælges uden profit.

    #209276
    AnonymForfatter

    Selvfølgelig ville vi da have banken til at regne ud hvad vi kan godkendes til (hvad vi også nu har fået gjort), men det var rart at få et par seriøse estimater herinde fra som en indikation, fremfor at taste nogle tal ind i dvs. udregningsmodeller her på nettet, som alligevel ender op med et ubrugeligt beløb.

    …og man må jo sige at de første 2 debattører har ramt ganske godt 🙂

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.