Boliglån
-
AnonymForfatter30-09-2014 21:19
Indlæg
-
30. september 2014 kl. 21:19 #94470AnonymForfatter30-09-2014 21:19
Hej
Vi skal til at bygge nyt hus, og dermed skal vi ud og låne penge til byggegrunden (827.000) og samlet set omkring 2.750.000,-
Vi vil gerne afdrage på det dyre banklån så meget som muligt i starten, så vi skal vælge et F(?) lån med afdragsfrihed, for at kunne afdrage mest muligt på det dyre banklån?
Hvilket lån er bedst at vælge for tiden, og hvor kan jeg se en nem oversigt på hvad de forskellige rentesatser ligger på? Det er vel ÅOP jeg skal kigge på, når jeg sammenligner de forskellige låntyper?
Svar og forslag modtages meget gerne.
På forhånd tak.
30. september 2014 kl. 22:40 #209828thsvForfatter30-09-2014 22:40Hvis du blot søger lånet med lavest ÅOP uanset variabel eller fast rente er Jyske F1 klart billigst. Det eneste RK-produkt der kan konkurrere er de nye Flex kort lån eller hvad de nu hedder de forskellige steder.
I mange tilfælde kan det ikke betale sig at koncentrere afdraget på bankgælden grundet det høje tillæg for afdragsfrihed, som jo skal betales på hele RK-lånet, mens man kun sparer bankrente på den del, der kan afdrages.
I mange tilfælde er det billigere at afdrage på begge lån sideløbende og så lægge om efter 5 år eller deromkring.Du skal ligeledes overveje om I har råd til en rentestigning til 4-5% på den korte rente eller om I hellere skulle sikre jer et fastforrentet lån til historisk lav rente.
Bemærk endvidere at bankenes rentefradrag er forkert beregnet, da der stadigvæk gives 33,6% i skatteværdi af renter for de første 50.000 kr årligt pr. person. Så selv ved et fastforrentet lån til 2½% i rente plus adm.bidrag vil i være under grænsen på de 100K.Vælg gerne banklånet som prioritetslån så I kan have overskud stående til samme rente som I betaler, der er virkelig mange penge at spare, specielt hvis I kan udnytte lånet til at finansiere bilkøb eller lignende. Og dermed spare oprettelsomk. til sådan et lån.
I det hele taget bør man betragte et huskøb med lån som en totalløsning og nøje overveje sin samlede økonomiske situation.6. oktober 2014 kl. 23:39 #209948peter holm larsenForfatter06-10-2014 23:39Hvis du overvejet F lån ville jeg bestemt vælge F5 – da bidrag er lavere end F1 og kursskæring er lavere. Det er et super godt lån til lav rente og det eneste alternativ reelt til fastforreninget efter min mening.
Men enig med Thsv, et prioritets banklån og så et F5 eller fastforreninget så er du godt kørende.
Er du til tryghed i 30 år så er fastforrentet super billigt pt.
7. oktober 2014 kl. 8:55 #209962AnonymForfatter07-10-2014 8:55Mange tak for svar.
Da vi gerne vil holde den månedlige husleje nogenlunde nede kunne vi godt tænke os realkreditlånet afdragsfrit. Vil det kunne lade sig gøre at have en husleje til omkring de 9-11.000 pr måned ved den konstellation du nævner der?
7. oktober 2014 kl. 9:06 #209964MichaelForfatter07-10-2014 9:06Øh, du har da vist spurgt om det her før Simon?
http://www.mybanker.dk/debat/bolig/8115-husleje-ved-nybygget-hus-til-2.800.00
Man kan ikke basere sin privatøkonomi ved et husbyggeri på at det kun kører rundt ved brug af afdragsfrihed. Og slet ikke hvis der så også skal flex til. Det er bare ikke holdbart og modstandsdygtigt i længden. Som jeg også nævnte i den anden tråd så bliver et husbyggeri altid meget dyrere end man forventer i starten.
Som renteniveauet er nu kan man (i teorien) låne 2 mio på kontanthjælp lige pt. til 1754 kr/md (F3 afdragsfrit) – spørg dig selv om det er holdbart.
7. oktober 2014 kl. 9:47 #209968thsvForfatter07-10-2014 9:47Pas på med F5-lån de har højere rente end F3 og kan let koste kurstab at komme udaf, hvis man senere vil omlægge eller skal sælge.
Og i mellemtiden har man betalt en højere rente end F3-lånet.Banken vil godkende jer efter fastforrentet lån med afdrag, så der skal være plads til en samlet husleje på 14-15.000 kr, som jeg også skrev i den anden tråd.
7. oktober 2014 kl. 9:48 #209970thsvForfatter07-10-2014 9:48PS: Afdragsfrihed er faktisk så dyrt at det er billigere at afdrage på banklånet sideløbende med RK-lånet.
7. oktober 2014 kl. 9:59 #209974AnonymForfatter07-10-2014 9:59De 14-15.000 kan vi også godt betale, vi vil bare hellere have lidt mere overskud i hverdagen hvis det kan lade sig gøre på en måde.
Hvorfor er afdragsfrihed så dyrt? Hvad mener du når du skriver det. Hvordan er det billigere at afdrage på banklånet sideløbende med RK-lånet end afdragsfrihed. Skal det forstås som i længden er det billigere at afdrage på begge sideløbende. Det har vel indflydelse på den månedlige husleje hvordan vi vælger at gøre det. Tanken er jo at vi kan have en lavere månedlig husleje, og hvis de samlede udgifter til rente osv, så er højere i længden, så må vi tage det med.
7. oktober 2014 kl. 10:19 #209976MichaelForfatter07-10-2014 10:19Afdragsfrihed er dyrt fordi bidragssatsen er væsentligt højere. Fra 1/1-2015 forhøjer Nykredit/Totalkredit satserne (igen) således at 0-80% afdragsfrit F3 koster 1,025% mens samme lån uden afdragsfrihed koster 0,75%. For et lån på 2.24 mio er forskellen således 6160 kr årligt. Men ok: ydelsesmæssigt er det så stadig “billigere", men I er ude i noget farligt stads her fordi jeres luft i økonomien udelukkende bliver skabt af en historisk ekstrem lav rente og afdragsfrihed. Det dur simpelthen bare ikke for renten kan være væsentligt højere allerede ved næste eller 2. refinansiering om 6 år hvis I vælger F3.
Først og fremmest: Få en kreditgodkendelse i banken inden I gør noget som helst. Som jeg skriver igen og igen så koster et byggeri altid langt mere end forventet og hvis der kun er knap 1,9 mio tilbage til selve byggeriet, ekstra omkostninger, tilvalg, have, tinglysningsafgifter, renter, tilslutningsafgifter, byggestrøm, advokat osv osv så ville jeg være meget varsom.
7. oktober 2014 kl. 10:28 #209980AnonymForfatter07-10-2014 10:28Tak for svar.
I forhold til at byggeriet koster mere end forventet, er jeg ikke helt enig. Vi har medregnet de ting som du stiller op ovenfor, og har skriftlig aftale med byggefirmaet at prisen kun bliver højere hvis vi selv laver ekstra tilvalg i byggeprocessen.
Der skal selvfølgelig være luft i budgettet også i worst case scenario, så kreditgodkendelsen er helt sikkert et must i først omgang. Vi har aftaler med 4 forskellige banker torsdag, så der bliver vi meget klogere på det hele.
Igen mange tak for jeres svar
7. oktober 2014 kl. 10:40 #209984MichaelForfatter07-10-2014 10:40Alle der bygger hus tilkøber andre materialer i byggeprocessen. Jeg har aldrig stødt på nogen der er kørt igennem med standardvalg over det hele. Det er hér hele fortjenesten ligger for byggefirmaet for selve grundhuset giver stort set ingen fortjeneste. Et par eksempler på almindelige tilvalg:
Andet køkken (skuffer i stedet for skabe)
Andre garderobeskabe/bryggersskabe
Flere stikkontakter (også udendørs)
Trægulve i stedet for gulvtæpper hvis standard er tæpper i værelser
Klinker – oftest er der afsat et beløb pr. m2 som aldrig holder
Flere fliser på væggene i badeværelset
Andre hvidevarer/komfur/emhætte
Filt på vægge i stedet for glasvæv
Gipslofter i stedet for listelofter
Andre farver end hvid på væggene og/eller i en bedre kvalitet end standard glans 5
Andre armaturer end de ofte billige standardvalg
Loftspots
Fast undertag i stedet for banevarer (som kun har en levetid på ~20 år)Jeg har rigtig tit hørt historien: “Jo, men vi kan sagtens klare os med typehusfirmaets standardvalg" og når det så kommer til stykket så ender alle alligevel op med at ændre på standardkonfigurationen.
Ja, og så har jeg slet ikke nævnt haveanlægget for det koster også langt mere end I tror. Vi har brugt i omegnen af 200.000 kr. på vores have og fliseanlæg og der er intet særligt fancy ved det overhovedet.
7. oktober 2014 kl. 10:44 #209986AnonymForfatter07-10-2014 10:44Vi har allerede opgraderet alle de ting som du nævner (i hvert fald dem vi vil have opgraderet) så det er med i prisen.
Vi har skrevet under med byggefirmaet allerede, da vi har fået en godkendelse på lånet fra vores nuværende bank. Vi er dog ikke helt tilfredse med deres rente og derfor kigger vi andre steder også
7. oktober 2014 kl. 10:47 #209988MichaelForfatter07-10-2014 10:47Ja ok, så giver det jo ikke rigtigt nogen mening at advare jer mod et byggeri og en stram økonomi på nuværende tidspunkt
7. oktober 2014 kl. 11:02 #209990AnonymForfatter07-10-2014 11:02Jo det giver da netop mening at vi bliver oplyst, vi har jo fortrydelsesret til d. 21/10 så det er da med at finde ud af så meget som muligt inden da.
Også derfor vi vil have snak med forskellige banker inden vi starter op endeligt.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.