Omlægning af lån ved ombygning – ny energimærkning?

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94652
    AnonymForfatter

    Vi er igang med at få lavet nye badeværelser, ny entre mv. og har i øvrigt de sidste 2 år haft gang i en større ombygning/renovering hvor vi har fået lavet tilbygning fået nyt køkken bryggers, nye super lavenergi vinduer i hele hytten, udskiftet olie til naturgas osv.

    Nu kommer vurderingsmanden og skal kigge på huset og komme med en ny vurdering og vi skal i den forbindelse omlægge lån.

    Jeg er dog i tvivl om hvorvidt vi bør få en ny energimærkning på vores hus ift. vurderingen?

    Jeg har søgt lidt på nettet men kan ikke finde noget klogt om det. Min tanke er at eftersom vi har lavet en del energiforbedringer i form af isolering nye vinduer udskiftning af det gamle oliefyr mv., så er det jo meget sandsynligt at energimærkningen er blevet bedre, hvilket jo burde have en effekt på husets værdi?

    Er der nogen der har erfaring med om det overhovedet gør en forskel eller ved hvordan de vurderingsmænd egentlig vurderer? Har de en aftjekningsliste eller danner de sig bare et overordnet overblik og vurderer ud fra beliggenhed og størrelse og hvordan de synes det ellers ser ud?

    Og er der nogle gode tips til ting vi bare bør have på plads inden manden kommer? Vi mangler nemlig stadig at få sat noget hegn op osv., så der er nogle detaljer udendørs der ikke er på plads.

    #212018
    MichaelForfatter

    Det ville jeg ikke selv ofre penge på, men i stedet blot oplyse hvad der er foretaget af ændringer. Det bedste ville nok være at oplyse energiforbruget før og efter ændringen, men det kræver selvsagt at I har boet i huset i noget tid efter renoveringen og registreret forbruget.

    #212020
    AnonymForfatter

    Tak for svar. Og du har ret vi kan ikke sammenligne energibesparelsen da vi fik fyret skiftet kort tid efter vi flyttede ind og ikke har prøvet at bo i huset mere end en måneds tid. Så vi har ikke noget sammenligningsgrundlag ift. hvordan udgifterne ville have været før forbedringerne.

    Men fyret alene har vi regnet frem til at skulle have givet os en besparelse på 10-15.000 kr. årligt.

    Vi har været konstant igang med byggeprojekter i de 2 år vi har boet der og vi har fået vurderet huset efter tilbygningen var færdig, men har jo så bygget videre derefter og fået lavet flere forbedringer.

    Men vi må jo starte med at skrive ned og aflevere listen over forbedringer til vurderingsmanden. Det er jo ikke noget han lige kan se, hvis han ikke lige ved det.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.