Bolig måske allerede steget i værdi inden optagelse af lån

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Morten Pedersen (20)Forfatter
    Indlæg
  • #94948
    Morten Pedersen (20)Forfatter

    Hej,

    Vi står i den heldige situation at have underskrevet en købskontrakt på en lejlighed d. 18/6 til 1.800.000, med overtagelse pr. 30/9. Vi er selvfølgelig godkendt i bank/realkredit, men vi har endnu ikke lagt os fast på lån osv. endnu, men det er ikke så meget det som mit indlæg handler om. Vi har i øvrigt lagt 5% i udbetaling.

    Derimod handler det om at jeg tror måske at lejligheden allerede er steget i værdi både før vi har optaget lån og før vi har overtaget den. En tilsvarende lejlighed i samme ejerforening (måske i lidt dårligere stand, og havde desuden fælleslån for 30.000-40.000 kr., som er indfriet ved den vi har købt.) kom til salg for ca. 3 uger siden til 1.950.000 – blev solgt på 7 dage til prisen. Nabolejligheden til den vi har købt er netop også blevet sat til salg til 1.900.000, dvs. det bliver faktisk ikke mere sammenlignligt da den er lige på den anden side af gangen. Den har også stadig fælleslån for ca. 30.000-40.000.
    Jeg har lige modtaget en mail fra et køberkartotek om endnu en lejlighed der er magen til, som koster 2.000.000, igen samme kvadratmeter og planløsning, og i samme ejerforening.

    Kan vi være så heldige at få lejligheden genvurderet allerede inden vi optager lånene og måske opnå en endnu bedre finansiering, således vi får så meget som overhovedet muligt ind under realkredit lånet? Og i så fald hvordan griber vi det an?

    Vh.,
    Morten

    #215384
    MichaelForfatter

    Hvad andre lejligheder udbydes til i pris er ligegyldigt. Også selvom de er tæt på 100% sammenlignelige. Det er den endelige salgspris der er afgørende.

    Der skal være virkelig gode grunde til at “kræve" en højere vurdering end den reelle salgspris og kreditforeningen vil nok være mere end almindeligt tilbageholdende med at give en højere vurdering på baggrund af ét andet salg.

    Hvad du beskriver her giver desværre associationer til bobletiden før 2006 og jeg håber da ikke at vi ser samme vanvid som dengang selvom der allerede er tegn på det.

    Men spørge kan man jo altid. Ud fra din beskrivelse og den korte tid siden I købte lejligheden kan jeg ikke tro, at I opnår en højere vurdering og dermed belåningsgrundlag.

    #215386
    Morten Pedersen (20)Forfatter

    Hej Michael,

    Tak for dit svar – og ja det giver selvfølgelig god mening at en udbudspris ikke kan danne grundlæg for en ny vurdering, men jeg kan jo så lige holde øje med hvad de rente faktisk bliver solgt til på f.eks. boliga hvor man kan se de realiserede priser.

    Jeg vil gemme salgsopstillingerne, og så prøve at tjekke dem ud lidt senere for at se om de rente faktisk blev solgt til udbudspriserne (eller mere i nogen tilfælde)

    Jeg tror ikke jeg vil spørge dem nu, men holde øje med hvad der sker det næste års tid!

    Vh.,
    Morten

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.