Realkreditlån, 3% – kurssikring
-
Indlæg -
Hej alle, selvom emnet nok er behandlet til hudløshed gennem årerne herinde håber jeg på hjælp.
Vi har lige købt hus til 2,4mill. + 1mill. til tilbygning/renovering. Vi blev nød til at tegne et “lille" banklån udover realkreditlånet da vores opsparing “kun" rakte til 200.000kr. Vi har tegnet realkreditlån 3% afdragsfrit i 10år således vi kan afdrage på banklånet hurtigst muligt (er afdraget om 8år). Vi har endnu ikke kurssikret da kursen siden vi optog lånet er kravlet op fra 97,9 til idag 98,93. Vi overvejer kraftigt at kurssikre når kursen forhåbentligt kravler op over 99, men er der nogle der kan rådgive os og evt. forklare hvad det har af betydning? Vores bankrådgiver har ikke kunne forklare det så pædagogisk som det skal til for nogle der ikke beskæftiger sig inden for dette felt til dagligt.…
Jo tættere kursen er på 100 desto mindre er kurstabet (som tillægges gælden). Låner i fx. 2 mio til kurs 98 skal I tilbagebetale 2.040.000 kr. + øvrige stiftelses- og tinglysnings-omkostninger. Det betyder, at jo højere kurs desto lavere bliver jeres månedlige ydelse.
Vælger I at kurssikre koster det omvendt noget på kursen dvs. der trækkes noget fra den aktuelle dagskurs. Hvor meget dette “noget" er afhænger af hvor lang tid der er til lånet skal udbetales. Det vil fremgå af bankens tilbud.
Er det så en god idé?? Måske – afhænger helt af jeres risikoprofil
Sagt på en anden måde. Når i kurssikre så køber i en forsikring. I låser kursen til den aktuelle markedskurs minus et fradrag (betaling).
I skal selvfølgelig kurssikre hvis i ikke kan tåle at kursen falder. Omvendt mister i også en kursgevinst hvis kursen stiger og under alle omstændigheder kommer i til at betale for kurssikringen.
Tænk på det som alle andre forsikringer. I det store billede og på lang sigt er det kun banken der tjener på kurssikring så i skal kun gøre det hvis i ikke kan tåle at kursen falder.
Cecilie Møller, det var da trist at høre, at du ikke kunne få en forklaring i din bank, jeg syntes da ellers de fleste banker er gode til at oplyse alt vedr. kurssikring m.v.
Hvorfor vil du så ikke afdrage endnu mere i de første 10 år ved at få et F1 lån, jeg skriver blot dette, fordi panelet altid råder til dette?? Personlig ville jeg altid, som dig, vælge et fastforrentet lån med de relativ lave renter.
HalliHallo. Tja det kan også godt være vores bankrådgiver godt kunne forklare det, men jeg har nok bare behov for at høre det for 10.gang, sagt med andre ord og på skrift.
Ifht F1 er vi ikke til den “usikkerhed" det potentiel bidrager. Vi gider ikke at boliglån og financiering omkring bolig skal fylde mere end højst nødvendigt i vores hverdag. Mit indtryk er at forskellen på bundlinjen aktuelt ikke er så stor, og slet ikke så stor at det giver en gevinst der udligner den tid vi skal bruge på at forholde os til vores boligøkonomi på hyppigt basis. Ved ikke om det giver mening – vil hellere vide hvad vi skal betale de næste mange år og vide at det har vi råd til uden at skulle tænke mere end nødvendigt på det.
Ifht kurssikring er jeg lidt i tvivl om det du skriver ABD om vi har “råd til at kursen falder". Jeg må lige finde ud af hvornår lånet udbetales til os – om det er nu ved husets overdragelse eller om det fx er I forb med renovering/tilbygning. I den forbindelse talte vores rådgiver nemlig om en “byggekonto".
Hvis du så tager et F5 og avisen skriver om tre år (i næsfe uge) at nu stiger rente. Så er der stadig to år (5 år) til du kan lave den om! F5 er falsk sikkerhed. Enten kort maks 1 år mellem refinaciering eller fast altså obl med 20 eller 30 år.
Stil mulighederne op i et regne ark der hjælper på overblikket .
Cecillie, hvor stort banklån, gider ikke at gætte, da dit startoplæg ikke er helt klart.
Med et lille banklån ville jeg klart afdrage på det fastforrentede lån, da adm.bidragets tillæg modsvarer 15% af de sparede afdrag og kursen ydermere er dårligere, typisk 1,2 point.
480.000kr
Ja administrationsbidraget svarer til ca. 13% før skat af det sparrede afdrag som er ca. 270.000 kr. pr. 1.00.000 kr. eller ca. 9% efter skat.
Men til gengæld skal man også først afdrage de 270.000 kr. om 10 år.
På et lån på 1 mio. kr. vil tillæget for afdragsfrihed udgøre 0,352% årligt i RD., eller svarende til 3.250 kr. over 10 år har man således betalt ekstra bidrag for 35.200 kr. det er jo let at regne ud.
Men modsat vil man årligt spare afdrag på de 10 år på ca. 27.000 kr.
Men hvis du sætter de 27.000 kr. ind i banken årligt til en rente på 2,2% – vupti så vil du over 10 år få ca. 35.000 kr. i rente (simplificeret beregnet – dog med rentes rente).
Så kan du få mere end 2,2% i rente af din opsparing ja så vil du spare netto ved at bruge det sparrede afdrag til af sætte i banken.
Men er det mulig at få en rente på 2,2% tja, måske hvis man har et banklån man så kan afdrag på hvor renten er over 2,2%
Så afdragsfrie lån er ikke så dårlige hvis man har anden gæld – men naturligvis dyrt at vælge afdragsfrit lån, hvis man alene bruger de sparrede afdrag til at sætte i banken til 0% – men hvem gør også det 🙂
Jeg har så ikke taget højde for at renten er lidt højere, det skal man selvfølgelig hvis man skal regne helt præcist. Men mod ikke mange har et banklån hvis belåningsgraden er over 80% hvor renter er væsentlig højere end de 2,2 % så også den lidt højere rente – også er mere eller mindre uvæsentlig.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.