Kan bidr. satserne stige uendeligt

michael: læs nu hvad jeg skriver. Det er helt urealistisk at tro at det marginale overskud kommer tilbage til kunderne 1:1. Du har heller ikke de samme incitamenter til omkostningsminimering i en foreningsejet virksomhed. Og nej det er ikke en nyhed at halvdelen af bidraget går til bankerne, men det må det jo være for dig når du postulere at regningen ved en nedsættelse heraf ender hos kunderne.

Det var nu ikke mig der skrev det, men det er også lige meget. En væsentlig del af de gebyrer du betaler går til banken så det er ikke anderledes end bidraget. Og nej det vil ikke falde tilbage på kunderne. Vi kan også anskue det fra en anden vinkel. Hvis der kom velfungerende konkurrence i branchen og du har ret i at den værdiskabelse der sker i Nykredit i overvejende grad sendes retur i form af billigere produkter (lavere bidrag og gebyrer end konkurrenterne) så ville Nykredit have en klart overlegen forretningsmodel og derfor tilegne sig hele markedet på få år. Det vil dog ikke ske af førnævnte årsager hvorfor du ikke har ret.

Men de fleste ( og vigtige) produkter er ens så prisen er helt afgørende i den branche (hvis der kommer konkurrence). Hvis Nykredit virkelig sendte deres profitmargin videre til kunderne i form af lavere priser ville de have markant lavere priser end konkurrenterne og derfor alt andet lige erobre hele markedet. Det er markedesteori for begyndere.

Til Michael m.fl.
Der er en årsag til, at der ikke findes flere selskaber med en bred vifte af produkter. Det ville nemlig give nogle meget små og illikvide obligationsserier, hvilket igen giver dårligere kurser (=dyrere lån), både når lånet optages, men især kan det være problematisk hvis du skal indfri lånet før tid (hvis det er en lille serie som få investorer ejer, kan de mere eller mindre selv bestemme kursen, hvis du skal købe obligationerne tilbage for at indfri lånet). Derfor er man nødt til at holde antallet af forskellige typer obligationer (låntyper) på et minimum, hvis ikke renterne skal blive højere og indfrielsesmulighederne (og dermed også muligheden for at skifte institut) endnu dårligere.
Ellers er jeg såmænd meget enig i det meste du skriver.

Der er en pointe i, at konkurrencen ikke har de bedste vilkår når der kun er 4 institutter at vælge imellem, men problemet er samtidig, at der dårligt er plads til flere, da realkreditinstitutterne er nødt til at have en vis størrelse for at være rentable og robuste nok pga. alle de krav de er underlagt, herunder også stigende krav til volumen i deres obligationsserier, hvilket faktisk godt kan komme til at betyde, at produktudbuddet bliver endnu mindre i de kommende år. Kort sagt er det, som jeg ser det, svært at få mere konkurrence uden at deregulere, men det meste af lovgivningen bliver nu om dage vedtaget i EU, så mulighederne for det er nok også begrænsede. Det bliver svært helt at stoppe direktiverne derfra (eller rulle dem tilbage som allerede har gjort verdens bedste realkreditsystem dårligere) med mindre vi vil melde os ud.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at BRFkredit også giver mulighed for lån magen til “FlekslånT" i RD, de kalder det bare Rentetilpasningslån med fast ydelse (hvilket lyder knapt så smart, men det er jo det det er). For nogle er det et rigtig godt alternativ. I forhold til ovenstående har det også den fordel, at låntypen er baseret på samme obligationer som almindelige rentetilpasningslån, så det er jo også et eksempel på smart produktudvikling, som ikke giver behov for flere nye typer obligationer.