Skal jeg betale huset ud?

Er de 1,3 mio. kr. ikke en sum, som er en kompensation for et fremtidigt indtægtstab ?

Jeg går ud fra, at du er bekendt med, at en personskadeerstatning er beskyttet mod dine kreditorer, hvis den er holdt adskilt fra din øvrige formue, dvs. den må IKKE indsættes på en af dine løbende konti, men på en særskilt til formålet oprettet konto.

Er erstatningen holdt adskilt, bliver de ting du måtte anskaffe dig for erstatningen også beskyttet mod dine kreditorer, forudsat at du kan dokumentere, at det pågældende aktiv er købt for en del af erstatningen. Dvs. en bil købt for erstatningen, men også et hus, hvor blot udbetalingen er betalt med erstatningen, vil være beskyttet mod dine kreditorer.

Selv om du oplyser, at du ikke har nogen gæld, ved man aldrig hvad fremtiden vil bringe, så jeg vil råde dig til at kontakte en advokat for at sikre dig, at den friværdi som opstår i den ejendom, når du indfrier lånene med penge fra din personskadeerstatning, er beskyttet mod dine kreditorer.

Ved at indfri dine lån sparer/tjener du den samme rente som du betaler på lånene, og den rente kan du næppe få ved at indsætte din erstatning på en konti i et PI. Husk! jo højere rente du får, jo højere er risikoen.

Jeg ville undersøge muligheden for et prioritetslån, så du senere kan hæve de opsparede penge i huset, da erstatningen jo uden tvivl skal dække den indkomstnedgang du vil opleve de kommende år.

Hej Mia,

Vil gerne sætte lidt perspektiv på det du spørger om, for der kan været meget rigtigt i ikke at indfri lånet af mange årsager.

Jeg vil prøve at forklare det lidt overordnet her.

1) Som Morsdreng skriver er formuen hvis den holdes afskilt formodentlig beskyttet fra dine kreditorer. Dette taler for at holde dem som indestående i en bank. I praksis er risikoen herved dog, lav, da det ikke tyder på der vil opstå krav mod dig du ikke kan indfri kva din friværdi i din bolig.

2) Et ændre realkreditlånet til et prioritetslån er en alt for farlig mission efter min vurdering of direkte ufornuftigt. En prioritetslån er et banklån, som banken til en hver tid kan opsige – så når du en dag muligvis for brug for at trække penge ud igen – er der betydelig risiko for at banken vil opsige lånet. Jeg fraråde det samme for en bekendt der for ca. 10 år siden fik invalideerstatning og indfriede sit realkreditlån og erstattede det med et prioritetslån på 1,8 mio. kr. med en trukket saldo på 0 kr. – dvs. han skyldte i princippet intet og havde huset som friværdi. Da finanskrisen satte ind i 2009 for fuld styrke havde han langsomt forøget gælden til 400.000 kr. for så at sige at lave af hans erstatning. Men så skete netop det jeg havde fremført som risiko, banken ville ikke tillade at han med en invalidepension oparbejde en gæld på mere end 400.000 kr. uagtet hans store friværdi. Han endte med at måtte sælge huset for at få frigjort friværdien – men kunne stort set ikke købe en ny ejer bolig, idet han havde så lav indtægt og ingen ville give ham banklån, så han kunne ikke længere spise murstenene op.

3) Mit råd ville være – uden dog helt at ende din økonomiske situation et lægge lånet om til fx et afdragsfrit F3 lån. Holder låne sig f.x. under 40% af vurderingen af ejendommen vil rente udgøre ca. 0,25% og bidrag 0,55% i alt 0,80 %. Dit realkreditlån er uopsigeligt og så længe du kan blive ved med at forlænge afdragsfriheden vil den årlige ydelse ved uændret rente udgør 6.000 kr. før skat (ca. 4.000 kr. efter skat).

De 750.000 kr. du så ikke anvender til indfrielse af dit lån kunne du sætte i banken og binde f.x. 3 år – så passer det netop med dit realkreditlån. I banken vil du kunne få en rente på ca. 1% eller 7.500 kr. før skat (ca. 5.000kr. efter skat).

Så udover der er en marginal fordel ved at have pengene i banken, så behøver du aldrig spørge andre end dig selv, den dag du skal bruge penge, og realkreditlånet kan ikke opsiges så længe du betaler renterne som du jo snildt kan betal med de renter du får i banken.

Så jeg ville IKKE indfri realkreditlånet men nok omlægge det til fx F3 lån, så koster lånet der reelt intet – og det er derfor mange siger det ikke kan betale sig at indfri et realkreditlån. Husk dog aldrig at indsætte mere end ca. 750.000 kr. i en bank, da du så ikke er garanteret dit indestående, hvis banken skulle gå konkurs.

Og ved at holde pengene fint adskilt – ja så sparer du også udgifterne til advokaten og er 100% sikker på ikke at falde i.

Men hvis du overvejer at følge rådet fra Morsdreng, skal du helt sikkert kontakte en advokat og måske også en økonomisk rådgiver (læs ikke en bankrådgiver!)

Kære Mie

Når du ikke har nogen gæld overhovedet, så er der ingen grund til at kreditorbeskytte pengene, men tag dog en grundig snak med banken.

Eneste grund er at hvis du er gift og regner med skilmisse, så ville jeg overveje det.

Men du skrev at du ville gå til en advokat, men husk så lige at følge din tråd op om hvad det vil koste med hjælp fra denne, og hvad rådene går ud på.

Der har lige (for et par måneder siden) været en lang tråd igen, igen om samme emne. Har du læst den, det var en person, der ikke kunne disponere over sine penge uden at skulle møde personligt op i banken hver gang. Prøv at spørg din bank om det er samme er gældende der, og giv os gerne besked.

Hej Mie,

Det er i princippet rigtigt at man ikke har behov for kreditorbeskyttelse, blot fordi man ikke har nogen gæld men i praksis noget vrøvl.

Det er jo netop sikkerheden i at opnår kreditorbeskyttelsen der er alfa og mega.

Enhver person kan altid risikere pludselig at så i en situation hvor man kan blive insolvent eller komme i dyb gæld.

Jeg vil gerne nævne 5 faktiske eksempler på hvor en personer der er mig bekendt er blevet forgældet “mere eller mindre" ved et uheld, så at sige (og hvor en kreditorbeskyttelse ville have kunne gavne personen).

Jeg skal, fremhæve, at jeg ikke moralsk eller på anden vis har forholdt mig til, og en kreditorbeskyttelse kan synes moralsk korrekt i disse 5 sager.

1) En person glemmer at betalt for bilforsikringen i en længere periode og havarere i bilen og lavet betydelig skade på fremmed. Personen bliver kendt erstatningspligtigt over for forsikringsselskabet.
2) En person bliver dømt for uforsvarlig kørsel i bil som forårsager et 2 personer omkommer i forbindelse med trafikulykken. De efterladte anlægger retssag mod skadevolder og bliver kendt erstatningspligtig.
3) En person renoverer sin ejendom og får ikke afstivet konstruktionen korrekt, som medføre, at ejendommen delvis kollapser, og bliver efterfølgende at myndighederne pålagt at lade ejendommen nedrive. Långiver opsiger personen lån med pant i fastejendom, som herefter må sætte grunden til salg og realisere et betydeligt tab, som gør personen insolvent.
4) En person driver videresalg en nogle varer, som viser sig at være behæftet med alvorlige fejl, som medfører at køberne opnår ret til at returnere. Personen har ikke mulighed for rette kravet mod sin leverandør som er gået konkurs. Personen bliver pligtig til at tilbagebetale 0,6 mio. kr. med tillæg af procesrente og sagsomkostninger i alt 1,1 mio. kr.
5) I forbindelse med personens køb af en bolig, konstaterer personen væsentlige mangler ved ejendommen, som medføre udbedringsomkostninger for ca. 350.000 kr. En efterfølgende retssag vinder personen i byretten men taber i landsretten og bliver dømt til at betale modpartens sagsomkostninger mv. i alt 190.000 kr., samt sagens omkostninger på 85.000 kr. Udbedringsomkostninger samt de samlede sagsomkostninger gør personen insolvent.

Havde de fået en forsikring udbetalt 1 år før og sammenblandet disse med deres øvrige økonomi, havde forsikringssummen også gået til at fyldestgøre kreditorer.

Eksemplerne viser, at man i livet kan risikere “mere eller mindre" planlangt at havne i betydelig gæld.

Moralsk kan man sagtens mene, at de i alle 5 eksempler ville havde været mest rimeligt at personen, havde fyldestgjort alle sine kreditorer. Men det er en helt anden historie som andre må vurdere på.

Du spørger indledningsvis som om huset var DIT, og er dette tilfældet, bliver ejerforholdet IKKE ændret ved at du indfrier gælden og da slet ikke, hvis i begge er ejere af huset. I det sidste tilfælde, er det ikke blot din, men begges gæld som du indfrier med erstatningen, hvilket vil give nogle særskilte problemer, hvis du vil kreditorbeskytte det beløb som du har brugt til indfrielsen af realkreditlånet.

At din ægtefælle føler sig kastreret er en stor fejltagelse. For det første, er hele baggrunden for at det kan lade sig gøre at kreditorbeskytte en erstatning for personskade, at den skal kompensere modtageren/dig for den lidte skade, hvilket ikke vil være muligt, hvis dine kreditorer – eller for den sags skyld din ægtefælle, kan lægge deres hænder på beløbet. I øvrigt er det kun i forhold til dine kreditorer at det kræves, at erstatningen er holdt adskilt fra din øvrige økonomi, IKKE i forhold til delingen ved et evt. kommende ægtefælleskifte. At din ægtefælle mener, at han skal have del i din personskadeerstatning ved et evt. kommende ægtefælleskifte er mig derfor uforståeligt, og det kan ikke fuldstændigt udelukkes, at jeres evt. aftale om, at erstatningen skal deles hvis i senere går fra hinanden, vil kunne udelukke en gyldig kreditorbeskyttelse.

For det andet, bliver huset IKKE juridisk set dit hus, blot fordi du indfrier den eks. gæld i dette. Har I ikke særeje, indgår friværdien i huset i bodelingen uanset hvem af jer eller om i begge måtte stå som ejer på skødet. Men erstatningen skal IKKE deles på ægtefælleskifte, heller ikke den del der måtte være anvendt til indfrielse af gæld i huset, og dette uanset om den ikke er blevet holdt adskilt fra din øvrige formue..

Du har derfor tydeligvis brug for en professionel rådgivning som drejer sig om andet og mere end om erstatningen skal bruges til indfrielse af gæld i huset. En sådan rådgivning kan du kun få ved at søge sagkyndig juridisk bistand og IKKE ved at spørge på dette forum,.

For at kunne give dig kvalificeret rådgivning, skal man kende dine ægteskabelige-, personlige- og økonomiske forhold, hvilke poster der indgår i den oplyste erstatning på 1,3 millioner, om du skal betale indkomstskat af en del af beløbet, størrelsen på dine faste udgifter og hvilken løbende indkomst du vil få efter arbejdsulykken og den dag du går på pension pga. alder. Først når man ved dette, kan det vurderes, om og i hvilket omfang den udbetalte erstatning skal benyttes til dækning af dine fremtidige faste og variable udgifter. Rådgivningen i forhold til din ægtefælle og etableringen af kreditorbeskyttelse, hvis du anvender erstatningen til indfrielse af gæld i huset, kan du KUN få hos en advokat.

Søg professionel rådgivning..