Omlægning af Realkredit

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Thha2802Forfatter
    Indlæg
  • #95421
    Thha2802Forfatter

    Hej folkens
    Jeg har et relativt nyt lån på 3% fast uden afdrag i vores hus, som vi købte sidste år.
    Men hvor langt skal renterne/kurserne ned for at det kan betale sig at omkonvetere dem?

    Er der nogle kloge hoveder her der kan fortælle mig formlen til at regne det ud.

    På forhånd tak og god sommer

    #222130
    MichaelForfatter

    Der er ingen formel til den slags. Hvis du henviser til konvertering til 30-årigt fastforrentet 2% eller måske endda 1,5% afhænger det hele af hvad der sker efterfølgende samt hvor længe du beholder lånet.

    Hvad du dog kan gøre er at sammenligne nuværende ydelse samt afdragsforløbet med et evt. nyt lån således at du kan beregne break-even dvs. hvornår er omkostninger + kurstab til omlægning hentet ind i form af lavere ydelse og hurtigere afvikling af gælden. Derudover kan der være tale om besparelse på bidraget hvis belåningsgraden fx. er gået fra 80% til 60% – hvilket formentlig ikke er tilfældet for dig. Sidst kan der være mulighed for en kursgevinst hvis renten stiger betydeligt og man har fx. et 2%-lån, men den slags er ren spekulation og giver ingen mening at beregne på nu.

    #222134
    thsvForfatter

    Alt for få oplysninger i startoplæg!

    1) hvor stort lån?
    2) anden belåning/gæld?
    3) værdi af boligen?

    3% uden afdrag er dyrt både i adm.bidrag og også pga. den ekstra gæld som typisk er 1,5% højere end varianten med afdrag, så alene på den konto er jeres gæld nu 30.000 kr højere, hvis obl.lånet er omkring de 2 mill.
    Kontantværdien af 3% lånet kan også let overstige 80% af nuværende vurdering af ejendommen, f.eks. ved køb af hus til 2,5 mill. er obl.restgælden let på 2,1 mill. eller endnu mere afhængigt af kurs ved optagelsen.

    Kursen skal op på omkring 99 for at det kan betale sig at konvertere til 2%, hvis lånet er omkring de 2 mill.
    Ellers drukner det hele i kurstab og som skrevet kan I let være i en situation hvor RK-lånet reelt er langt over 80% belåning nu.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.