Boliglån – Med gammel gæld?
-
AlandoForfatter15-02-2017 15:50
Indlæg
-
15. februar 2017 kl. 15:50 #95693AlandoForfatter15-02-2017 15:50
Hej alle
Sagen er den, at jeg for ca. 5 år siden blev nødt til at sælge en bolig med et stort tab, da jeg blev arbejdsløs pga en ulykke der holdte mig på hospitalet over en længere periode.
Lejligheden blev solgt med et tab og jeg kunne ikke indbetale det banklån tabet blev lavet på og sagen gik videre til foged og beløbet blev registreret i RKI.
Jeg har forsøgt at få en acceptable afdragsordning på plads, men banken vil simpelthen have for meget i rente og jeg kommer aldrig af med gælden på den måde. Gælden lød på 550.000 kroner på daværende tidspunkt med er løbet op over 850.000 kroner nu med de renter der er løbet på.
Jeg har siden hen fået arbejdet og blevet gift og vi har en okay økonomi med en samlet løn før skat på ca. 720.000 kroner årligt. Ingen gæld udover det til banken jeg har nævnt.
Nu nærmer vi os datoen hvor jeg bliver slettet fra RKI og banken har så taget kontakt til mig og vil lave en akkord løsning.
Jeg har sparet ca. 200.000 kroner op på disse 5 år, banken er villig til at slette min gæld fuldstændig hvis jeg betaler dem de 200.000 kroner, hvilket jo er en god deal. Mit spørgsmål går på, vil nogen bank i landet låne mig penge til en bolig hvis jeg kommer med 200.000 i udbetaling og med den gamle gæld jeg har? Eller er det en bedre idé at betale de 200.000 kroner og få gælden ud af verden, starte på en frisk og igen spare op i nogle år også købe en bolig?
Det skal siges jeg er ikke ude på at snyde banken eller løbe fra min gæld, banken har fået deres penge mange gange igen henover de år jeg har indbetalt, så jeg spørger ikke efter etiske og moralske råd, men om hvordan en anden bank vil forholde sig hvis jeg vil købe en bolig og bruger disse 200.000 kroner til udbetaling – Eller om det er bedre at få gælden væk og forsøge om nogle år igen.
Husk på, det har taget min kone og jeg ca. 5 år at spare 200.000 kroner op, så det er ikke fordi det er nemt. Vi bor også i en ret dyr bolig, da jeg med en registrering i RKI er ret bundet mht boligvalg.
Jeg takker på forhånd!
Ps. Vi sidder med en husleje på 13500 lige pt inkl alt – Så det er HUNDE dyrt!
15. februar 2017 kl. 17:19 #225626morsdrengForfatter15-02-2017 17:19Bankgæld forældes efter 10 år regnet fra forfaldstidspunktet. Men da din gæld har været indbragt for fogedretten for ca. 5 år siden, skal forældelsesfristen sandsynligvis regnes fra sagens foretagelse i fogedretten. Din gæld forældes derfor først om ca. 5 år, mens renterne forældes efter 3 år., De 5 år hvori man maksimalt kan være registreret hos RKI har INTET at gøre med kravets forældelse.
Da banken til enhver tid kan afbryde forældelse af både hovedstol og renter ved at indbringe sagen for fogedretten eller anlægge en retssag, kan gælden i værste fald komme til at forfølge dig resten af livet eller lige så længe banken “gider" bruge kræfter og penge på afbrydelsen af forældelsen.
Derfor vil INGEN låne dig penge til køb af hus eller andre aktiver så længe du har gæld, idet man risikerer, at der foretages udlæg i dine aktiver til sikkerhed for din gamle gæld. Alternativt må kun din kone købe hus og andre aktiver, hvilket kan være en problem, både hvis i skilles, men sandelig også i tilfælde af enten din eller din kones død.
Svaret giver derfor sig selv, du bør få en løsning med banken så du for saldokvittering for din samlede gæld inkl. renter mod betaling af de 200.000 kr.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.