Kan det passe, at vi alene skal bøde for en regnefejl i forbindelse med en låneomlægning?
-
Indlæg -
Vores bankrådgiver har i forbindelse med omlægning af et fastforrentet obligationslån til et nyt fastforrentet obligationslån lavet en regnefejl på 37.958,94 kr., som han nu vil have os til at dække. Hvordan står vi som forbrugere i denne sag?
Hele miseren skyldes ifølge vores bankrådgiver selv, at han fejlagtigt troede, at vores lån ikke kunne straksindfries. Han har derfor beregnet det opsagt til termin 30. september. Opsigelsesterminen forholder vi os imidlertid ikke til på daværende tidspunkt, da vi ikke er videre kyndige på området.
Vi forholder os til den aftale, vi indgår vedr. vores nye lån, hvor lånet udbetales 31. juli. og vores første termin på 20.879,06 kr. er 30.09.2017; herunder de samlede omkostninger, der betales i lånets løbetid (oprettelsesomkostninger, kurstab etc.).
Nu er det imidlertid sådan, at vores omprioriteringskonto er i minus med 37.958,94 kr. Det skyldes, at vores lån blev indfriet 31. juli og der som følge heraf skal betales en restgæld, delydelse og opsigelsesrente, som ikke fremgår af vores aftale med banken. Ydermere er beregningen af vores restgæld i aftalen forkert, således at det nye lån er for lille. Underskuddet udgøres af:
12.549,20 Forskellen på restgæld og udbetalt nyt lån
11.820,51 Ydelse på lån 01.07-30.07
9.839,23 Obligationsrente 31.07-30.09 + mellemregningsrente
750,00 Gebyr
3.000 Omkostning til Alm. Brand Bank for ekspedition af låneomlægningen
37.958,94 Underskud på omprioriteringskontoenSom et plaster på såret tilbyder vores bankrådgiver os en kredit til vores konto uden etableringsomkostninger og til en rente, der svarer til rente- og bidragssatsen, som vi skulle have betalt på Totalkreditlånet.
Kan det passe, at vi alene skal bøde for denne regnefejl?
Til orientering fremsendes aftalen om det nye lån til os 22.06.17 og det er også den dag kursikringen finder sted. Vi prøver faktisk at komme ud af aftalen, som på daværende tidspunkt ikke er underskrevet af os, fordi kursen bliver langt bedre i dagene umiddelbart efter, men det får vi at vide, at vi ikke kan, eftersom vi pr. telefon har sagt ja til at kursikre. Det accepterer vi og underskriver – dog med en følelse af at være vildledt, fordi vi egentlig ikke ville have kursikret, da vi havde læst, at kurssikring med den nuværende markedssituation ofte er overflødig. Er det korrekt, at det, eftersom vores lån kunne være straksindfriet, var helt unødvendigt at kurssikre og dermed spild af vores penge (ca. 5.000 kr.)?
Vi ser meget frem til at høre fra jer og fremsender selvfølgelig gerne flere oplysninger om sagen til brug for jeres svar.
Med venlig hilsen
Kristina Nielsen
Du oplyser at bankrådgiveren fejlagtigt ikke var klar over at det eks. lån kunne straksindfries og derfor BEREGNEDE det opsagt pr. 30.9. Dette harmonerer IKKE med din oplysning om, at lånet blev indfriet pr. 31.7, og din oplysning om størrelsen på rente for perioden fra 31.7. til 30.9. hvilket må betyde, at lånet alligevel er blevet straksindfriet og ikke opsagt til indfrielse pr. 30.9.
Du har med sikkerhed IKKE lidt et tab på de oplyste 37.958,94 kr., bl.a. fordi gebyr og omkostninger ikke er et tab. Under alle omstændigheder har du skullet lægge et månedligt beløb til side til dækning af dine løbende terminsudgifter, hvilket beløb skal fratrækkes i din opgørelse over det påståede tab. Har du i det hele taget lidt et tab, er dette med sikkerhed meget mindre end det oplyste beløb.
Ifølge dansk ret gives der kun erstatning for tab på grund af ansvarspådragende fejl fra den erstatningsansvarliges side, mens der sædvanlig vis IKKE gives erstatning for bristede forventninger, f.eks. fordi du ikke fik det kontantbeløb i hånden efter omprioriteringen som du håbede på. Har forskellen mellem det nye lån og restgælden på det gamle altid været på 12.549,20 kr., mens banken fejlagtigt har oplyst den som værende “0" eller et positivt beløb er der tale om en regnefejl, som juridisk set ikke er et tab men alene en bristet forventning
Der er ikke tilstrækkelige oplysninger til at jeg vil kaste mig ud i en beregning af dit eventuelle tab, hvilket heller ikke tjener noget som helst formål, når ingen – ej heller på dette forrum – autoritativt kan udtale sig om du har lidt et tab og om størrelsen på samme, det kan kun banken og efterfølgende Pengeinstitutankenævnet og Domstolene.
Du bør klage til bankens klageansvarlige, hvis adresse m.m. findes på bankens hjemmeside. Hvis dette ikke giver et positivt resultat kan du indbringe sagen for Pengeinstitutankenævnet.
Til orientering udvalgte afgørelse fra PI-ankenævnet::
https://fanke.dk/soeg-i-afgoerelser/?q=manko+omprioritering&VerdictFrom=01-01-1988&VerdictTo=03-08-2017
Mange tak for dit svar. Jeg kan godt forstå, at mine oplysninger lader til ikke at harmonere. En af vores bankrådgivers kolleger opsagde lånet 31.07.17, formentlig fordi vedkommende kunne se, at der måtte være tale om en fejl. Vi blev imidlertid ikke orienteret, fordi vores bankrådgiver var på ferie, hvorfor vi er helt uforberedt på en ekstraregning på 37.958,94 kr.
Vores bankrådgiver henholder sig også til, at nogle af pengene skulle være betalt til terminen 30.09.17. Men det fremgår ikke af aftalen, hvor samtlige omkostninger pr. 31.07.17 og frem ifølge dokumentet er udspecificeret, herunder terminen på det nye lån (hvilket så tilsyneladende viser sig ikke at være tilfældet pga. regnefejl og straksindfrielse). Vi tog aftalen for pålydende og har derfor ikke nogen forventning om, så at sige at skulle betale terminer på to obligationslån – ej hellere restgæld, delydelse og opsigelsesrente som følge af straksindfrielsen.
Nu kan du jo selv se på det fine link og vurdere hvor mange omkostninger og udgifter du skal kaste efter en klage sag.
At du er uforberedt på gebyr, ydelse på dit lån i perioden og omkostninger virker lidt mærkeligt, men er jo ikke noget tab.
held og lykke med sagen
Efter at have indsendt vores sag til vores banks klageansvarlige, tilbyder banken os nu en forligsmæssig løsning af sagen, hvor de dækker 10.423 kr. af underskuddet på omprioriteringskontoen. Vi er imidlertid ikke tilfredse med bankens tilbud, fordi banken undlader at forholde sig til, at deres rådgivning har været decideret forkert og dermed vildledende – og de i deres svar til os omgås sandheden ret alternativt.
De skriver fx til os: ”Det blev på mødet [mellem os og vores bankrådgiver] besluttet, at lånet skulle hjemtages ultimo juli 2017…” Det er imidlertid ikke korrekt. Vi blev på mødet rådgivet til at hjemtage lånet ultimo juli 2017, hvilket vi senere er blevet klar over slet ikke økonomisk set var et hensigtsmæssigt tidspunkt at hjemtage lånet på. Vi kunne have ventet helt til 4. september, i og med den dato var den sidste mulige udbetalingsdato for lån i nuværende årgange.
Banken må som rådgiver være forpligtet til at rådgive os korrekt, herunder også at oplyse os om alle de omkostninger, der er forbundet med låneomlægningen; i særdeleshed fordi alle omkostninger i forbindelse med låneomlægningen i henhold til ordlyden i den indgåede aftale er anført i aftalen (og således også burde være det, hvilket imidlertid ikke er tilfældet).
Vi mener, at der må været et rådgiveransvar, når det ikke er sket (der er omkostninger, der ikke er taget højde for), og dette har økonomiske konsekvenser for os som kunde og her vildledt os til at omlægge til et forkert lån. Et andet lån kunne ifølge bankens egne tal have givet os en besparelse på de samlede omkostninger, der skal betales i lånets løbetid, på 190.441 kr.
Vi vil gerne indbringe sagen for Pengeinstitutankenævnet jf. den uvildige rådgivning, vi har fået her. Forinden kunne vi godt tænke os at få en uvildig rådgiver til at læse bankens svar til os og vores beskrivelse af låneomlægningsforløbet og evt. skærpe teksten, så det ikke er uklare formuleringer, der bliver udslagsgivende for en retfærdig udgang på sagen.
Kan I anbefale os en rådgiver?
Ps: Hvis vi kan få yderligere rådgivningen her, offentliggør vi gerne vores beskrivelse af låneomlægningsforløbet og bankens svar her på sitet (cirka 8 A4-sider).
Tag forliget. Omkostninger ved at få en rådgiver på æder det du evt kunne få mere ved at klage ,
ps da jeg selv i en tvist om et hus køb havde brug for en advokat løb de samelede omkostninger op i noget på den anden side af 20.000 kr. Retahjælpende dækkede så heldigvis en god del. En bekendt af mig fik økonomiske rådgivning, det kostede ca 10.000 kr.
Du opgør dit tab til 38.000 kr. Morsdreng hat en god point i at noget af det du angiver som tab helt sikker ikke er tab. Banken tilbyder 10.423 kr nok fordi de er enige i at det er dit tab må man formode.
Så du må spørge dig selv hvor meget denne sag kan bære i omkostninger til en rådgiver og til din tid?
Dækker din retshjælpsforsikring?
Det er et muligt scenario at banken har ret i at dit tab ikke er mere ind de ca 10.000 og så når pengeinstitutsankenævnet ikke frem til et højre tal selv om de giver dig ret, men det er også en mulighed at de friholder banken for ansvar.
Vi er virkelig krænket på vores retsfølelse og villige til at betale for en uvildig rådgiver. Mange tak for tippet om retshjælp.
Når I oplyser, at I er utilfredse med at banken undlader at forholde sig til, at dens rådgivning har været decideret forkert og dermed vildledende og også anser jer for krænket på jeres retsfølelse, drejer sagen sig ikke længere kun om en objektiv stillingtagen til bankens eventuelle fejl eller dårlige rådgivning, men især om jeres krænkede følelser.
Det kan PI-ankenævnet ikke behandle, men kun om der har været tale om fejl, dårlig rådgivning og om reglerne for god skik på området er overholdt. Hverken ankenævnet eller Domstolene kan pålægge pengeinstituttet eller dets medarbejdere at undskylde eller beklage eventuelle fejl. Hvis dette alligevel sker, er det alene på pengeinstituttets egen foranledning.
Det er usandsynligt at en klageansvarlig vil ”skambyde” jer med risiko for, at klagen alligevel kommer for PI-ankenævnet, hvor klagen både bliver offentlig kendt og hvor banken risikerer at blive pålagt at betale et større beløb end i forliget og at deltage i betaling af ankenævnets omkostninger.
Alt taler derfor for, at det tilbudte beløb på 10.423 kr. svarer til eller ligger tæt på hvad I ville kunne opnå ved at klage til PI-ankenævnet.
Inden i kan få dækning fra jeres retshjælpsforsikring skal sagen først have været indbragt for PI-Ankenævnet, hvor I selv skal betale samtlige omkostninger. Først når sagen derefter indbringes for retten, kan I få dækning fra jeres retshjælpsforsikring med fradrag af selvrisiko. Sagsbehandlingstiden for ankenævnet skønner jeg til minimum. 6 måneder. Indbringes sagen for retten, skal I være heldige for at kunne få en afgørelse inden udløbet af 2018.
Glem alt om at lægge 8 sider A-4 op her, det er slet ikke det rette forum, da formålet alene er udveksling af erfaringer og gode råd, indenfor det finansielle område.
Helt enig med morsdreng her. Et magert forlig er bedre ind en lang retsag.
Og følelser ja du kan jo prøve at få et møde og presse 500kr mere ud af dem, måske hjælper det ?
Vi havde lignende situation med vores gamle bank.
Vi klagede til ankenævnet, hvilket betød at banken indgik forlig, i stedet for deres eget forslag (vi kunne lave et lån, til at dække deres regnefejl). Deres medarbejder prøvede selvfølgelig, at dække over sig selv, med adskillige løgne.Vi skiftede selvfølgelig bank.
Og med det forlig blev sagen så stoppet i ankenævnet ? Så bekræfter det vel sådan set pointen i at banken nok tilbyder et ganske fornuftigt forlig.
Præcis.
En lang retssag var aldrig vores intention.
Anerkendelse af, at vores klage var berettiget, og selvfølgelig et økonomisk forlig.
Lykkedes, og vi var tilfredse, med udfaldet (ikke med banken) 🙂
Grundet de råd og erfaringer, der er delt her på sitet, har vi valgt at acceptere den forligsmæssige løsning af sagen, hvor banken dækker 10.423 kr. af underskuddet på 37.958,94 kr. på omprioriteringskontoen. Modsat banken er det imidlertid ikke vores opfattelse, at vi med den forligsmæssig løsning af sagen, herunder sletning af påløbne renter og afholdelse af oprettelsesomkostningerne, har fået en kompensation, der både er rimelig, og som stiller os, som om omlægningen var gennemført korrekt. Det skyldes dels, at vi ikke ønsker en bankkredit på 27.535,94 kr. og således skal indfri dette beløb her og nu, dels at vi valgte det nye lån, fordi vores bankrådgiver havde beregnet, at låneomlægningen ville give os en økonomisk gevinst på ca. 50.000 kr. set over lånets samlede løbetid, hvilket ikke bliver tilfældet. Kompensationen på 10.423 kr. medfører lige akkurat, at låneomlægningen ikke er ensbetydende med et decideret tab.
Vi har skrevet til vores bank, at vi vil forblive kunder, hvis de kompenserer os med yderligere 9.839,23 kr. Det ønsker de imidlertid ikke at gøre, hvorfor udgangen på vores sag er, at vi har betalt 27.535,94 kr. og flytter vores bank- og forsikringsengagement.
PS: Grunden til, at vi også opsiger vores forsikringer er, at vores forsikringer bliver dyrere, når vi ikke længere er dobbeltkunder.
I har et noget specielt forhold til overholdelsen af indgåede aftaler.
I forsøger at komme ud af en mundtlig aftale om kurssikring, fordi kursen bliver langt bedre i dagene efter. Men en mundtlig aftale er også bindende.
Både prisen for en straksindfrielse og for en kurssikring er beregnet på baggrund af renteforskellen mellem renten på kreditforeningslånet og bankens alternative forrentning, så i praksis vil en straksindfrielse og en kurssikring koste tilnærmelsesvis det samme.
I mener endvidere, at I på et møde mellem jer og jeres bankrådgiver, kun blev RÅDGIVET til at hjemtage kreditforeningslånet i juli 2017 og at dette derfor IKKE er en beslutning som I har taget. Også her oplyser I, at I senere er blevet klar over at det slet ikke økonomisk set var et hensigtsmæssigt tidspunkt at hjemtage lånet på og I mener derfor igen, at I kan fragå en mundtlig aftale på grund af efterfølgende forhold.
Slutteligt mener I, at I på trods af en indgået forligsmæssig løsning med banken om dennes betaling af 10.423 kr. til jer kan fremsætte et efterfølgende supplerende krav om bankens betaling af yderligere 9.839,23 kr.
Uden at gå i detaljer med jeres ”tabsopgørelse” kan jeg oplyse, at hverken terminsydelsen på det indfriede eller på det nye kreditforeningslån er udtryk for et tab, idet I naturligvis under alle omstædigheder skal betale ydelser indtil indfrielsesdagen og fra og med udbetalingsdagen. Kun hvis perioderne overlapper hinanden kan man tale om et tab.
Det fremstår efterhånden tydeligt, at I har et noget anstrengt forhold til overholdelsen af indgåede aftaler og at hovedårsagen til jeres problemer med banken hovedsagelig kan tilskrives misforståelser fra jeres side.
Med de holdninger som I har, er det tidsspilde at fortsætte drøftelsen på dette forum.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.