-
Indlæg -
Min mand og jeg skylder 200000 i forbrugslån og 100000 i SU-lån. Vi har altid boet til leje. Nu vil vi gerne købe hus, og kigger efter noget til omkring 1.5 mill. Vores samlede indtægt om mrd:ca. 52000 kr brutto og ca. 32000 kr netto. Hvilke muligheder har vi? vi vil helst ikke under 9000 kr i rådighedsbeløb om mrd.
Jeres lån i huset vil se nogenlunde sådan ud (bruttobeløb):
1.200.000 i realkreditlån (fastforrentet 30 år) – 7300 kr. om måneden
300.000 i boliglån i banken over (f.eks.) 20 år – ca. 2200-2400 kr. om månedenHvis jeres høje gæld skal ud af verden, bør I lægge ihvertfald 5000 om måneden. Tilbage er:
32000-5000-7300-2400-9000=8300 kr. til alle øvrige udgifter til huset: Skatter, forsikringer, renovation, el, vand, varme, vedligeholdelse osv osv.
Det ser vel ikke helt umuligt ud selvom det måske kan blive lidt snert, men prøv at kontakte et realkreditinstitut eller en bank.
Ja tænk at man i dagens Danmark, skal sidde “stramt i det", med et almindelig lille hus til 1,5 millioner (I storbyerne findes de slet ikke til den pris).
Jeres indtægt ligger endda i den gode ende. Et råd fra en lægmand som mig, ville dog være at vente lidt, langt de fleste regner med at huspriserne falder væsentlig længere ned, men det er selvfølgelig ikke det banken og ejendomsmæglerne fortæller jer.Det er selvfølgelig op til jer selv.
Hold da fast hvor det går godt i Danmark!!, ihvertfald med at overføre penge til etablerede boligejere.
Brian
Hvem er “langt de fleste"? Realkreditrådets prisstatistik viser tydeligt, at der ikke er tale om massive prisfald på huse – heller ikke i og omkring de store byer. Visse steder er priserne faldet en anelse (0-5%), men der er ingen tegn på kæmpe prisfald foreløbigt. Dertil kræves yderligere (betragtelige) rentestigninger og massiv arbejdsløshed. Ingen af delene ligger i luften i øjeblikket, så dit råd med at vente er ikke brugbart efter min mening.
Helt enig med Michael, ligenu stiger priserne på huse med 1-2 % årligt, og lad os da håbe at det fortsætter sådan. Det er lejligheder i Kbh og Århus, (sandsynligvis overvejende forældrekøb og projektlejligheder) der falder i pris.
Hvad jeg dog ikke forstår er, hvordan man i lejebolig, med så god indtægt har brug for at optage så stort forbrugslån.
Mit bedste råd er brug de næste par mdr. til at afdrage og se hvad i kan leve for, mens i leder efter drømmehuset.
God jagt
Nultopskat
Alle førstegangs købere er praktisk talt ude af markedet, fordi de ikke har råd til de priser der er lige nu, med mindre de er parat til at optage afdrags-frie lån, eller måske hopper på 50-60 års SDO lån med begrænset opsparing i boligen.
Jeg er sikker på at folk på et eller andet tidspunkt gennemskuer hvor dårligt de er blevet stillet med disse lån.Det er jo heller ikke uden grund at der er over 60000 boliger til salg lige nu, mod 30000 for bare et par år siden. det hedder udbud og efterspørgsel, og da udbuddet jo er steget kraftigt, ja så er der god grund til at tro at priserne begynder at falde. Eller mener i ikke, de almindelige markedskræfter gælder her?
Prøv at se på de demogarfiske fremskrivninger, f.eks gennemsnits alderen på nuværende boligejere, der er rigtig mange der skal af med deres bolig indenfor overskuelig tid. Det medfører blot endnu højere udbud.
Mem som jeg skrev i mit tidligere indlæg er det jo almindelig kendt at ejendomsmæglere og banker er stærkt interesseret i at tale markedet igang igen.
Men fremtiden er det jo selvsagt meget vanskeligt at spå om, men historien derimod viser ret tydeligt hvad der sker med markeder, der stiger eksplosivet inden for få år, kan i huske IT boblen for få år siden. Det kan nemt gå ligesådan med bolig markedet.
Hvis ikke der kommer nye købere til, hvordan pokker skal markedet så kunne fortsætte, og det er jo ikke mig der finder på hvad almindelige mennesker tjener i løn, og hvad et hus koster idag. De to ting hænger ganske enkelt ikke sammen.
Så jeg vil altså til enhver tid råde alle førstegangskøbere, til at se tiden an.
Et lille tillæg
Markeds kræfterne virker måske lidt langsommere når vi taler boligmarkedet, fordi sælger som regel har tid til at vente, og mange holder krampagtigt fast i forventningen om en astronomisk fortjeneste ved salg. Men det er da bare endnu en god grund til at købere skal have is i maven.
Brian, der er flere faktorer på spil her, og du har ret i at priserne sandsynligvis vil falde nogle steder i landet, men næppe i storbyerne.
Ejendomspriserne er drevet op af lav arbejdsløshed og lav rente kombineret med afdragsfrie lån og gode indtægter. Den eneste faktor, der er ændret her er at renten er steget.
Du bør dog i din pessimisme huske på at bor du til leje er din husleje spildt for altid, ejer du boligen vil du afdrage på din gæld. Derudover vil boligprisen som grundregel følge inflationen, hvor i mod din gæld er fast.Den med demografien er rigtig, men det ser ud til at folk flytter til byerne, og der er pladsen begrænset.
Omvendt må det forventes at priserne falder i tyndt befolkede egne.Det jeg nævnte med projektejendomme er, at amatører tror, at man kan tjene penge på kort sigt på ejendomsmarkedet, det er ren hasard på 1 års sigt.
Er din horisont 10-20 år vil du set over de seneste 100 år altid have tjent uanset hvornår du købte og solgte blot du ejede ejendommen i mindst 10 år.Så alt i alt er mit råd, slå til når du finder drømmehuset, men glem alt om hurtige penge på ejendomsmarkedet.
MVH
Nultopskat
Ja der er rigtig mange faktorer der spiller ind, men jeg er ret sikker på at de fleste peger i retning af faldende priser.
Du nævner Afdrags frie lån og høje lønninger som medvirkende årsager til de høje priser.
De afdragsfrie lån var jo det helt afgørende spring, det var her priserne for alvor eksploderede, og der sidder rigtig mange med den type lån, men folk med den type lån afdrager jo netop ikke på sin gæld. Så man kan jo sige de bare bor til leje hos banken.
Iøvrigt har vi jo stadig til gode, at se hvad der sker når de 10 års afdragfrie lån, begynder at lakke mod enden, og der skal afdrages.Og det med de gode lønninger, hmmm, prøv at forklare det til en sygeplejerske eller politibetjent, der skal købe hus i storbyen til 3-4 millioner, de er ikke enige.
Men jo hvis man finder drømmebolige og iøvrigt har råd, ja så spiller det jo ikke nogen rolle, eller gør det? 10 år er lang tid.
Brian jeg kan kun se en faktor, der peger på at prisen skal ned.
Renten er steget, ja men den er stadig lav. Da jeg købte mit første hus var 9 % fast rente normalt og det var mixlån (føj!) I dag er 5 % lån almindelige.
Arbejdsløsheden har aldrig været lavere.
Jeg ser det ikke som et problem at nogle befolkningsgrupper ikke kan købe hus til 3-4 mill, det tror jeg egentlig at temmelig få førstegangskøbere kan.
Eksemplet var et hus til 1½ mill. Her kan de fleste være med.10 år er lang tid, jeg havde en veninde, der i 1997 mente at nu var huse blevet for dyre, hun og manden ville vente på at prisen faldt. De venter stadig !
Hvad tror du selv der sker, når afdragsperioden er slut, 10 års inflations påvirkning af din gæld betyder meget og endelig er der SDO og omlægning af lån, med fornyet afdragsfrihed ?
Mit huslån var i 1997 på 360.000 kr og det var mange penge for mig i 1997, det er det sgu ikke mere.
Alt efter din branche vil din løn i inflationsramte dkr være ca. 30-50 % højere efter 10 år.JA du kan godt kalde afdragsfrihed at bo til leje af banken, men banken ændrer ikke huslejen hvert år på baggrund af inflationen, her er det udelukkende renten der tæller.
Ja 10 år er lang tid, men du køber vel heller ikke drømmehuset for at flytte året efter ?
Tråden handler om nogle, der bor til leje og overveje at købe hus til eget brug. Ikke om kortsigtet håb om hurtig gevindst.
Vedr. afdragsfrie lån, som ofte får hårde ord med på vejen: Låner man 1,5 mill i et fastforrentet lån med afdrag idag, skylder man 1,25 mill om 10 år. Altså har man afdraget 250.000 kr. Det gør da ikke førstegangskøberen særlig meget mere robust ifht. prisfald hvis man sammenligner med nogen der køber uden afdrag. Iøvrigt benytter en stor del (ved ikke præcis hvor mange) sandsynligvis afdragsfriheden til at afdrage hurtigere på det dyre boliglån eller anden dyr gæld og det er jo hustandens samlede gæld der er afgørende – ikke kun realkreditlånet.
Og så skal man lige bemærke, at Marlene kunne have købt et hus til 2,5 mill og have samme rådighedsbeløb hvis de ikke havde haft al den øvrige gæld.
En lille spændende artikel vedr. boligmarkedet:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/05/14/124401.htm
Bemærk at undersøgelsen ikke er lavet af banker eller ejendomsmæglere.
Bemærk at blanke skal fjernes fra links her på mybanker.dk. I dette tilfælde skal den blanke før ’05’ fjernes fra Michaels link ovenfor
Ja. Du har helt ret, hvorfor have så stort forbrugslån, når man bor billigt til leje. Det har været større!!! men en sjov og dyr ungdom, sent uddannet, sent børn, bil og lejlighed og pludselig blev min mand syg og var uden for arbjedsmarkedet i et år, og vi fik en ekstra udgift på 1500 om måneden på medicin. Vi betaler så meget af, som vi finder muligt, og vores plan var også at få lånet ud af verden, før huskøbt. Men som sagt er vores vurdering også at det stiger jævnt, så vi vil springe på “vognen" nu. Vi prøver at skaffe 100.000 af familien, til at hjælpe os i gang.
Hej Marlene
Jeg tror ikke, at du behøver at være bange for de store stigninger, og jeg vil fraråde at springe med på vognen. Tag det roligt, find drømmehuset og slå til.
Tag et afdragsfritån, få bankgælden ud af verden og begynd derefter at afdrage til kreditforeningen.Prøv alligevel, mens I søger, at lave et budget og se om I kan overholde budgettet. Excel er som skabt til sådanne øvelser.
God Jagt
Nultopskat
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.