Håndtering af kreditorbeskyttede midler.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • HeandsheForfatter
    Indlæg
  • #368695
    HeandsheForfatter

    Jeg har brugt en erhvervsevnetabs-erstatning til udbetaling på et hus for 8 år siden, resten af købet er finansieret ved optagelse af realkreditlån. Udbetalingen er tinglyst som kreditorbeskyttet. Huset er steget væsentligt i værdi siden købet og mit spørgsmål er, om jeg vil kunne udtage udbetalingen og sætte dem tilbage på en kreditorbeskyttet konto? Årsagen er, at jeg går på pension og i den forbindelse kan kommunen ikke modregne i offentlige ydelser for kreditorbeskyttet likvid formue. Jeg vil så bruge anden likvid formue, som ikke er kreditorbeskyttet som tilsvarende indskud i ejendommen. Håber mit spørgsmål er forståeligt og at nogen herinde kan svare på dette?

    Vh. Heandshe

    #368883
    morsdrengForfatter

    Din personskadeerstatning er indsat på en særskilt konto i banken. Du har anvendt en del af erstatningen til køb af hus, hvilket er tinglyst på ejendommen. Både indeståendet og huset er derfor kreditorbeskyttet. Selv hvis du søger kontanthjælp skal en beskyttet personskadeerstatning ikke modregnes i denne. Du bør derfor undersøge om du har ret i, at du som pensionist kan risikere at personskadeerstatningen modregnes i evt. offentlige ydelser.

    Det er derimod dine likvide midler som du kan risikere bliver modregnet i offentlige ydelser. At du kan ændre dine frie likvide midler til en personskadeerstatning og dermed gøre dem kreditorbeskyttet og undgå modregning i offentlige ydelser er en umulighed

    Pantsætter/belåner du huset er det ikke længere kreditorbeskyttet. Det samme gælder hvis du indsætter midler som ikke stammer fra personskadeerstatning på den særskilte konto i pengeinstituttet.

     

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.