Hvorfor blev kunder ikke spurgt da kreditstatus blev indført?

I 2013 da Folketinget gav grønt lys til indførelsen af registreret kreditstatus.dk, så mener jeg der blev begået en væsentlig fejl.

For som jeg har fået forklaret loven om den af EU-loven om almindelige kreditbetingelser som danske banker og kreditbanker skal efterleve. Deri står der, at ved væsentlige ændringer af kreditbetingelser, så er kreditudøver forpligtet til at indformere kunden om dette. Samt give kunden mulighed for at opsige sit engagement, så frem kunden ikke kan acceptere de nye betingelser.

Jeg opdagede først kreditstatus.dk i 2012/2013 da det blev omtalt i pressen og blev hverken informeret om det af Ikano/SEB eller Entercard. Da jeg læste at kreditstatus.dk betyder at hvis jeg har et kreditkort hos Ikano, SEB og Entercard, så kan Entercard følge med hvad jeg bruger hos Ikano og omvendt.

Jeg tog derfor den beslutning i 2013, at jeg betalte mine 3 kreditkort hos de 3 ovennævnte kreditbanker ud og opsagde kortene. Jeg ved godt at der står på kreditstatus.dk, at en kortudsteder kun må anvende basen i forbindelse med ansøgninger om forhøjelse/ny-lån. Men vi som forbruger har jo ingen garanti for, at disse regler ikke vil blive bøjet inden for få år. Således at kreditbankerne og de almindelige banker, så holder øje med hele tiden hvad vi bruger af penge. Jeg kan ikke lide denne realtime snagning i vores liv og dagligdag og man kan jo se at på trods af ekstra værktøjer som kreditstatus og hentselv-skat, så er den gennemsnitlige kreditrente for usikre lån stadig mellem 12-15 % p.a.

Men synes stadig at kreditbankerne som de 3 ovennævnte burde have indformeret om kreditstatus og givet kunderne mulighed for at ophæve sin kredit, så frem de ikke ønskede at blive optaget i et ekstra register.

Jeg er helt på det rene med at hvis man ønsker kredit, så skal man indesende årsopgørelse og lønseddel for op til 3 måneder eller et år. Men der hvor filmen knækker for mig, at banker og kreditbanker kan holde øje med i realtime med hjælp fra skat om jeg eller en anden borger går op eller ned i løn. Eller om man bruger 500 kroner på et af sine kreditkort mens man bruger 1000 kroner på et andet, det er måske bare mig med det er for meget bigbrother. Især når dette ikke engang betyder en lavere rente på sigt. For jeg er godt klar at formålet med disse databaser er at forhindre at en ansøger om et lån hos Ekspresbank og siger jeg tjener x tusind kroner om året hvis han reelt kun tjener y-tusind kroner om året. Samt at siger i ansøgningen jeg skylder 5000 kroner væk, hvis han reelt skylder 50.000 kroner væk.

Men jeg forstår så stadigvæk ikke hvorfor denne firewall mod svindlere, så ikke har betydet at renten på lån hos kreditbankerne så ikke er faldet? For det må jo sidste ende betyder mindre tab for dem?

Men alt i alt jeg er 35 år gammel tjener selv 410.000 før skat og bor til leje og ingen gæld og håber ikke jeg nogensinde får behov for at skulle låne penge noget sted.

For jeg synes finanskrisen er blev brugt som undskyldning for at få indført for meget bigbrother i Danmark uden gavn for den almindelige forbruger.

//Christian