lån i mit navn, men forældre betaler

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #95211
    AnonymForfatter

    Hej 🙂

    jeg er 19 år og er studerende.
    mine forældres bil er lige gået i stykker, og de mangler penge…
    mine forældre er begge rki registeret.. så det kan godt tage noget tid, ør de kommer ud af det…

    så jeg tænkte… jeg er ikke rki registeret, kan jeg så godt tage en lån på f.eks. 100.000 kr. også sige at mine forældre betaler det ?
    da jeg er studerende, får jeg kun su… så det er ikke så meget 🙂
    men mine forældre har penge nok til at betale hver måned ?

    #219768
    testForfatter

    en venlig tanke, men lad være.

    Hvis dine forældre har penge nok hvorfor er de så i RKI?

    Hvem betaler hvis bilen bliver totalt skadet?

    Hvem betaler hvis dine forældre pludselig ikke har råd?

    #219770
    AnonymForfatter

    jeg har penge nok til at betale, hvis der sker noget 🙂

    #219774
    morsdrengForfatter

    Glem det.

    Dine forældre kan ikke låne penge pga. RKI-registreringen, men af samme årsag kan de heller ikke stå som ejere af bilen, da deres kreditorer i så fald kan foretage udlæg i denne. Du skal derfor både låne pengene på dine forældres vegne og stå som ejer af bilen. Du lægger navn til at konstruktionen udadtil ser anderledes ud end den i virkeligheden er, for de virkelige ejere af bilen er dine forældre. Det kalder man at være stråmand, og der er hverken særligt fint eller anbefalelsesværdigt – tværtimod.

    I forhold til banken er det dig der låner pengene og udlånet vil derfor blive baseret på bankens kreditvurdering af dig – og ingen andre. Da din indkomst er SU, vil svaret på din låneansøgning med sikkerhed blive nej. Går det op for banken, at din rolle i virkeligheden er at være stråmand for dine forældre, har du også sat din troværdighed i banken overstyr.

    Dine forældre kan love lige som meget de vil, at de vil betale ydelserne på lånet, men det er kun dig der hæfter for lånet. Pga. registreringen i RKI har dine forældre ingen værdi som evt. kautionister for dit lån.

    Tager banken ikke pant i bilen, kan du i værste fald risikere, at dine forældres kreditorer foretager udlæg i bilen fordi fogedretten finder, at dine forældre er de reelle ejere af bilen og at din rolle blot er stråmandens. I så fald er bilen “væk”, du hæfter fortsat for dit billån og har det samme beløb til gode hos dine forældre, som i forvejen ikke kan betale deres gæld – hvor attraktivt er det?

    Dine forældre må finde en anden løsning at blive kørende på. Det beløb som du oplyser, at dine forældre kan betale på “dit" billån, kan med fordel anvendes til at få bragt RKI registreringen ud af verden. At låne penge ved hjælp af en ståmand, når man samtidig har misligholdt gæld, er ingen god ide.

    Hvis du har penge nok til at betale, hvis der sker noget, vil det være en enklere løsning, at du udlånte pengene direkte til dine forældre.

    #219776
    MichaelForfatter

    Derudover bliver det yderst vanskeligt at få forsikret bilen og forsikringen kan ikke stå i trådstarters navn mens det reelt er forældrene der bruger den. I tilfælde af skade kan forsikringen kræve helt eller delvist regres og det kan blive enddog meget dyrt hvis der er tale om personskade med invaliditet til følge.

    Hele setuppet er håbløst. Dine forældre skal selv løse deres økonomiske problemer og at låne penge for at betale anden gæld ud har aldrig givet mening for nogen.

    #219784
    morsdrengForfatter

    Samme person skriver på tråden JEG FÅR SU OG EKSTRA 3000 KR. AF MINE FORÆLDRE

    “jeg får omkring 2500 i su.. og yderliere 3000 kr. af mine forældre…
    er der nogen muligheder for at låne 75.000 kr. ?"

    Hvis man i det hele taget kan stole på spørgers oplysninger, betaler forældrene ham 3.000 kr. om måneden, mens de står i RKI og han skal lægge navn til et billån som forældrene ikke slev kan optage.

    #219934
    AnonymForfatter

    “mine forældres bil er lige gået i stykker, og de mangler penge… "

    “men mine forældre har penge nok til at betale hver måned ?"

    Hvorfor en bil til 100.000? De må efter min mening finde et “lig" og køre det i smadder. Står man 2 personer i RKI skal man ikke begynde at lede efter biler til den pris om end, at den månedlige ydelse er lav.
    Kan de ikke få noget for den gamle? Toyota Corolla 1993 på bilbasen – kører fantastisk. Nok lige netop det de burde køre i, indtil de “om lang tid" kommer ud af RKI på trods af de “har penge nok"

    Det er så modstridende, at jeg tænker det ikke er den 19 årige, men forældrene der har skrevet herinde.

    #228526
    LinasjoForfatter

    Spørgsmål ang lån fra forældre.

    Der er et fast beløb ens forældre må give i “gave” hvert år.
    Hvad nu hvis hvis man har et lån hos en bank som de gerne vil betale – gælder det så også som en “gave”?

    #228528
    morsdrengForfatter

    Har du har fået en skattefri gave fra en af dine forældre, som i 2018 maksimalt må være på 64.300 kr. bestemmer du selv, hvad du vil bruge pengene til, herunder om du vil bruge pengene til alm. forbrug eller til hel eller delvis betaling af et banklån som du har optaget.

    #228530
    LinasjoForfatter

    Ok tak – så hvis min mor selv går ind via banken og betaler lånet så hører det også under denne gave?

    #228532
    testForfatter

    Fradraget eller den skattefri bundgrænse for gaveafgift er 64300 for børn, stedbarn eller barnebarn

    Afsender har jo nok betalt skat af gave og den korrekte betegnelse er også gaveafgift som modtageren skal betale af det beløb der er over fradraget.

    At betale lån af helt eller delvist er som det at købe noget til en anden natuligvis på samme måde en gave.

    #230228
    peter holm larsenForfatter

    Ja det kan du sagtens sige, det er der ingen problemer med. Men banken vil givet lave deres kreditvurdering ud fra din egen formue og indtægt – så vil næppe forbedre dine lånemuligheder væsentligt.

    Det er heller ikke nødvendigvis helt problemfrit /risikofrit at dine forældre overfører penge til dig, hvis dine forældre er insolvente eller har negativ formue.

    Man kan sagtens eje og forsikre en bil, hvor brugeren ikke er ejer. Hvordan skulle leasingselskaber eller klare sig?

    #230230
    peter holm larsenForfatter

    Hvor finder du retspraksis eller domspraksis eller lovgivning det støtter at der kan foretages udlæg i en bil man ikke er ejer af. Da bilen jo netop er registreret på ejeren tænker jeg det er helt utænkeligt at en fogde vil foretage udlæg heri og vil kunne få medhold heri ved domstolene.

    #230776
    morsdrengForfatter

    Nu findes der noget som hedder forstikkelse af aktiver, stråmand og proforma retshandler. Da skyldner i fogedretten udtaler sig under strafansvar, skal der andet og mere til end blot kreditors påstand om, at skyldner er ejer af det pågældende aktiv som fremstår som eller oplyses at tilhøre 3. mand.

    Jeg har selv haft en sag i fogedretten, hvor den bil som skyldner kørte rundt i blev oplyst som tilhørende skyldners søster. Bilen var købt med ejendomsforbehold og ved henvendelse til sælger lykkedes det at få fremsendt kopi af købekontrakten, hvori skyldner fremstod som køber samt kopier af giroindbetalingerne vedrørende de månedlige ydelser, som viste at skyldneren også betalte disse. Søsteren bekræftede yderligere ved kreditors telefoniske henvendelse til hende, at hun ikke var ejer af bilen og, at hun var vidende om, at broderen havde ladet denne indregistrere i hendes navn. Det bør være unødvendigt at oplyse, at der BLEV foretaget udlæg i bilen til sikkerhed for kreditors tilgodehavende hos skyldneren.

    Det er langt fra det eneste eksempel. Der kan uden problemer findes massevis af eksempler på, at fogedretten har tilsidesat et ejerskab som værende proforma og foretaget udlæg i et aktiv som blev påstået eller fremstod som tilhørende 3 mand.

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.