Mon 30 dags lån en dag forbydes?
-
Indlæg -
På sigt taler mange politikere jo at ÅOP ved såkaldte 30-dags lån (på engelsk pay-day-loans), at denne er alt er for høj. Hvilken den selvfølgelig også er.
Derfor tænker, hvis nu det sker at man forbyder lån med 30-dags løbetid. Hvad vil dette betyde for kviklåns-markedet her i landet? Kunne man forestille, at f.eks. 4finans ville lukke Vivus som brand i Danmark?
Spørgsmålet om en maksimalrente på lån, som man i øvrigt har i flere andre lande, har været oppe at vende flere gange, senest for ikke ret lang tid siden. Der har ikke været politisk flertal for sådan en løsning, selv om dette vil være en meget bedre løsning end den tænkepause som blev indført for nogle år siden og som udbyderne af kviklån for øvrigt hurtigt fandt ud af at omgå.
Ved indførelse af en maksimalrente vil man tvinge låneudbyderne til at foretage en seriøs og kvalificeret kreditvurdering, da der ikke længere vil være en stor renteindtægt til at kompensere for en manglende eller mangelfulde kreditvurdering. Man har allerede procesrenten på p.t. 8.05% som gælder for bl.a. domme og pengekrav hvor der ikke i forvejen er aftalt en rente. Hvor høj en maksimalrente skal være er en politisk beslutning, men selv en 4-5 dobling vil være en kraftig beskæring af de højeste renter som kræves i dag,
Det er fuldstændig ligegyldigt hvilke lovændringer man indfører for kreditorerne for de vil altid finde en omgåelse. Eksempelvis kan en maksimal rente omgås ved at stiftelsesomkostningerne hæves kraftigt. Derved kunne man beholde renten under lovkravet og stadig tjene det man gør i dag.
Løsningen i stedet er – som jeg også har skrevet herinde før – at fastsætte en lovbestemt grænse for hvor stor en gæld uden tinglyst sikkerhed private mennesker må have. Det kunne fx. være 1/3 af årsindkomsten før skat så tjener man 300.000 årligt må man max. have forbrugsgæld for 100.000 kr. Det er enkelt at administrere og vil uden tvivl forhindre mange i at forgælde sig. Der må i sagens natur være nogle undtagelser for reglen fx. i tilfælde af tvangsauktion eller konkurser, men i hovedreglen skal det være som her beskrevet.
Nu skal jeg starte på at læse samfundsfag til efteråret, og har læst om at regeringen i 1986 lagde loft over renten. Dette dræbte store dele af lånemarkedet, samt gjorde meget svært at låne til alt lige fra tv til bil til hus, for de som tjente under 500.000 kroner. Hvor det først var da Poul Nyrup kom til 1993 at låne restriktionerne fra Schlüter-tiden blev løftet, at “alm-mennnesker" kunne låne igen.
Så jeg tror ikke at samfundet har råd til dette igen.
Desuden har flere af Kviklånsfirmaerne som Lendon og Vivus, Kassekreditten mfl. taget SKAT-hent-selv og Kreditstatus i brug. Samme værktøjer som mere seriøse firmaer som Ekspress Bank, Santander også bruger. Men alligevel tager de førstnævnte firmaer samme høje rente, selvom de nu fysisk “kan se" hvad kunden tjener og skylder.
Et loft over renten ville nok være det mest perfekt, men frygter det vil sætte resten af lånemarkedet i stå.
I loutse lærte i så også om hvordan anker kørte dk i sænk?
Der blev IKKE lagt loft over renten i 1986, men “kartoffelkuren" indførte bl.a. en afgift på 20% på rente af forbrugslån. https://da.wikipedia.org/wiki/Kartoffelkuren.
Andre lande har indført en maksimalrente/loft over renten, men det har det hidtil ikke været politisk vilje til i DK. Det kan undre, da man i rentelovens § 5 allerede har en rente på p.t. 8,05%, som skal anvendes hvis debitor og kreditor der ikke i forvejen har aftalt en rente. Bestemmelsen kan IKKE fraviges i forbrugerforhold. og lovens § 7 udelukker, at man kan “komme udenom" renten ved i stedet at tage en højere provision
Tak, der et var heller ikke sådan jeg huskede den ekstremt nødvendige redning af dansk økonomi. Alle elsker anker men glemmer hvordan ham kørte dk i sænk.
Det var vel mest reguleringer af rente fradraget der havde en stor effekt.?
Har aldig hørt den udlægning af folk med mindre ind 500.000kr sku være forhindre i at låne den gang . Det var mere at vi over natten gik fra, “ du er dum hvis du ikke låner for skatten betaler 100 pct “ til ups jeg kan ikke trække 100 pct af renterne fra i skat
Da jeg læste hd lavede vi en historisk rente korrigeret for fradrag og inflation. Det er først i de sener år renterne har nået det samme lave niveau igen
Vores lærer i gymnasiet i samfundsfag sagde ellers at Schlüters renteloft betød at kontokort og kreditlån forsvandt over én nat for “almindelige" mennesker. Dvs. buschaufføren, kassedamen og skolelæreren.
Der var ikke noget i Kartoffelkuren der gjorde det mindre attraktivt for banker og kreditforeninger at udlåne penge. Til gengæld blev det dyrere at låne, hvilket reducerede størrelsen på de lån som en given husholdnings økonomi kunne bære. Merudgiften var dog ens for alle for forbrugslån, og for personer med meget høj indkomst vil indførslen af mixlån umiddelbart have reduceret realkreditlånemulighederne procentuelt mere end for personer med gennemsnitlige indkomster (grundlæggende leveomkostninger stiger generelt kke lineært med indkomsten, så personer med høj indkomst har råd til at bruge en større andel af deres disponible indkomst på lån).
Altså må tilstå at jeg aldig har haft et konto kort så mit var forsvundet også før kuren. Ja den Gjorde der klar dyre at ha lån. Før kunne man jo købe på kredit og trække hele gælden fra i skat. Det var usundt og danmark vitterligt på vej ud over kanten. Anker og socialkdmokraterne havde ingen løsninger. Løsning var at ændre os fra en nation af lånerer til en nation af sparer. Læs den økonomiske teori om den gylden kapital og til din ræve røde lære ar han er gal på den .
Anker huskes som en helt idag men han var en økonomiske katastrofe for dk som Schlüter rettede op
Læste denne fra DR for nylig. Det lader til, at de er ude med riven efter kviklån igen.
Meget dårlig artikel på Wikipedia om forholdene ved kartoffelkuren, der ikke rigtigt har hold i virkeligheden.
Allerede i 1984 optog jeg et kontantlån til lidt over 14% i rente, det var i starten af 80’erne vi så de høje renter over 20% på RK-lån.
Jeg husker også de 5% i stempel på belåningen over 80%, der lagde en voldsom dæmper på boligmarkedet.
Mixlånene kan jeg også huske, de gjorde det pænt dyrt for boligkøberne med det høje afdrag.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.