Visa/Dankort guldæg for banker

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #86781
    AnonymForfatter

    Ifølge http://www.dankort.dk er der 2,05 millioner Visa/Dankort i omløb. Af en eller anden besynderlig og ukendt grund har bankerne aftalt at opkræve 150 kr. pr. kort om året.
    Der findes ingen begrundelse for at gøre det, da der ikke er noget administrativt arbejde eller anden form for tidskrævende arbejde med at kunderne har et Visa/Dankort.
    Bankerne har set lyset:
    Hver år kommer der 307,5 millioner kroner i kassen – uden at de rører en finger (2,05 millioner kort gange 150 kr.).
    Har nogen spurgt Konkurrencestyrelsen, om det er naturligt, at et Visa/Dankort koster det samme i samtlige banker?

    #103478
    MichaelForfatter

    Det er heller ikke korrekt at det koster 150 kr. i samtlige banker. Som nævnt i en anden tråd, er det gratis i f.eks. BasisBank og Nykredit bank. De tager til gengæld gebyrer andre steder, men altså ikke et decideret Visa gebyr.

    Prøv at checke følgende link:

    http://www.fbr.dk/penge/lonkontox/

    Her kan du også se varierende Visa-gebyrer.

    #103480
    AnonymForfatter

    Jamen det er jo noget sludder! Som skrevet tidligere i dette forum er det VISA der tilsyneladende tjener gebyret, og så må man ikke glemme, at der rent faktisk er noget adminstration af kortene, som bankerne skal klare. Men hvis man er så skide utilfreds med at betale for kortet, så nøjes med det gratis dankort og veksel kontanter den ene gang om året hvor det er aktuelt.

    Desuden skal det nævnes, at mange banker tilbyder gratis VISA-kort til unge kunder helt gratis.

    #103482
    AnonymForfatter

    Måske skulle bankkunderne også snart acceptere, at alt har sin pris.
    Også et internationalt betalingskort!!! Er der ikke bare konsekvent brok hele tiden?
    Et aktuelt brokkeemne er at butikkerne er forargede over, at det nu skal koste hele 50 øre at betale med dankort. Det er da aaaalt for meget. Men hvad er det nu lige de samme butikker tager for en plastikpose??? Eller en liter cola???

    Hvis nogen synes at det er for dyrt med 150 kroner om året for et Visa kort, så køb dog et andet betalingskort. F.eks. et Eurocard til 480 kroner om året. Eller et Mastercard i Basisbank til 60 eller 300 kroner om året.
    Det er for naivt at tro, at man kan få noget gratis.

    Det seneste brokkeemne er FOTO PÅ DANKORT. Hvad skal vi bruge det til? Ekstrabladet har jo lige bevist, at ekspeditienterne i butikkerne alligevel ikke kigger på kortet, men det er på en eller anden måde alligevel bankernes problem??? Fyr de ekspedienter som er ligeglade med kundernes sikkerhed og meld Ekstrabladet til politiet for at opfordre til svindel!!

    #103484
    MichaelForfatter

    Jeg er helt enig i, at bankkunder skal acceptere at de er kunde i en ganske almindelig forretning, præcis ligesom man handler i Føtex eller i byggemarkedet. Der er en desværre en almindelig opfattelse af, at en bank skal fungere som servicevirksomhed, som absolut ingen penge må tjene?!

    Er man utilfreds med sin bank, og det kan der være mange gode grunde til, ja så finder man en anden bank.

    #103486
    AnonymForfatter

    Det var da på tide, at nogen tog bladet fra munden og turde sige det. Dette forum bliver jo i høj grad brugt til at skælde bankerne ud, fordi de tjener penge!

    Det er simpelthen sååå uretfærdigt, at bankerne dækker deres omkostninger ved at lade de kunder, der benytter sig af de forskellige services/produkter betale. Det er rigtigt, at bankerne (og det er faktisk dem alle sammen) tjener penge, men det er jo ikke udelukkende på VISA-gebyrer… Banker er forretninger ligesom Merlin, Coop og den lille kiosk på hjørnet. Og det er klart, at nogle man på kort sigt sagtens kunne fjerne en del af gebyrerne og hæve/sænke renten, men faktum er, at der skal penge til at udvikle forretningen, betale ejerne og sikre sig mod fjentlige overtagelser – det er ikke hjælpeorganisationer. Man ser jo heller ikke Føtex udlevere gratis mælk, selvom de laver rekord overskud hvert år.

    Men heldigvis er der jo frit bankvalg i Danmark, og har man ikke brug for at kunne gå i en filial eller dybdegående rådgivning, så er en internet-bank en fin løsning. Men har man behov for en bedre personlig rådgivning, og sætter man pris på, at man kan komme ind i en filial, ligemeget hvor i landet man befinder sig, så må man acceptere, at man er med til at betale for højt uddannede rådgivere og et filialnet, som koster mere end en hjemmeside.

    Og for lige at tage debatten med det billedløse dankort med også, er der så en grund til, at forbrugerne bliver skræmt? Hvis ens kort bliver stjålet og brugt i en underskriftsbaseret terminal, så er det forretningen der mister pengene og ikke kunden – har nogen tænkt på det?

    #103488
    AnonymForfatter

    Løsningen på det fotoløse dankort er ANSVARLIGHED. Både fra kortindehaver og indløserne.
    Det er slet ikke så svært, men hele sagen bliver pustet op af blandt andre forbrugerombudsmanden. Han glemmer bare, at bankerne kun venter på en undskyldning for helt at droppe dankortet og i stedet udstede eksempelvis Electronkort, som giver er meget bedre indtjening.

    #103490
    AnonymForfatter

    Brok og atter brok… Skift dog til en billig internetbank, hvis I ikke vil betale for serviceydelserne i en murstensbank.

    Det er jo ikke gatis at administrere f.eks. et Visa-dankort eller have et stort filialnet.

    #103512
    AnonymForfatter

    Tjaa.. er dybt uenig med at man ikke må have lov til at brokke sig. Banker i dag tjener styrtende (som de jo også har lov til), men af og til forglemmer man, at eks. dankortet i sin tid blev lovet gebyr frit, men næh nej – idag vil bankerne også tjene penge på det.

    Det er jo ikke fordi bankerne sulter – de tjener masser af penge til aktionærerne på bekostning af alle de almindelige kunder, som bare må finde sig i alt hvad bankerne disker op med. Jeg kunne starte med alle due skjulte gebyrer – som det er ufattelig mange af!

    Og for lige at få det med – de 50 øre pr. transaktion var faktisk den maksimum sats som var aftalt, men minsandten om ikke alle banker fandt ud af at de alle skulle have maks. satsen – hvem sagde konkurrence???

    Og jo – vi kan jo bare skifte til en billigere bank – lad os da alle bare blive net bank kunder – det har jeg da også gjort. Men gamle fru jensen har nok ikke nemt ved det, og alle de små selvstændige har nok heller ikke nemt ved det – så de må pænt finde sig i alle gebyrerne.

    Så jo – Gud vil jeg brokke mig! og hatten af for både forbrugerombudsmanden (som godt kunne gøre det meget bedre) og for ekstra bladet. Billedet på kortet har altid været der, og bruges af mange som identifikation – hva med at bankerne tilbød et billede mod de 5 kr som det koster pr. kort.!!!

    Jeg har meget mere brok på hjerte – og fandme om jeg ikke til enhver tid af med det.

    #103514
    AnonymForfatter

    Det er da klart at dankortgebyret endte på 50 øre. Ønsket var jo højere, men blev forhandlet ned.

    Og så var de første dankort i øvrigt uden foto!!!

    #103516
    AnonymForfatter

    Dankortet er stadig gratis for forbrugeren. Store butikker bliver fremover afkrævet op til 50 pr. transaktion, men det er en sats, som aftales banken og butikken i mellem. Der er heller ikke nogen, som har forlangt butikkerne at sende gebyret videre – men det var jo det letteste, for så bliver alle sure på bankerne.
    Er dankort-systemet ikke til både bankernes, butikkernes og forbrugernes fordel? Hvorfor skal bankerne så betale gildet?

    Og hvad er det for noget med alle de skjulte gebyrer? Er ret sikker på, at man kan gå ind i hvilken som helst bank og få udleveret en komplet prisliste over serviceydelserne. En stor del af det kunderne betaler for i gebyr er nemlig serviceydelser, som man betaler for at banken yder en ydelse efter eget behov. Bruger man ikke de forskellige services betaler man intet. Det er ens eget valg!

    Mht. Ekstra Bladets “afsløring" viser det jo bare, at ingen kigger på kortet alligevel. Resten af Verden klarer sig uden billeder på kort, så hvorfor skulle vi så ikke kunne det?

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.