topskat – hvordan undgår vi det

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #86878
    AnonymForfatter

    Vi er et par først i 30’erne som betaler en del i topskat, hvilket vi selfølgelig er ret ærgerlige over. Vi er på udkig efter en god investering, vi kan undvære et par tusind kr. mere om mdr, men er ikke interessert i at opspare mere i pension. Vi har evt. tænkt på køb af sommerhus eller lejlighed, men kender ikke reglerne om evt. udleje. Vi har ingen videre opsparing andet i vores nuv. hus
    Er der nogen der har nogle gode ideer. Vi ønsker at kunne få pengene hjem igen i løbet af nogle år, hvis vi skal købe en dyrere bolig.

    #104324
    AnonymForfatter

    Der er ikke så mange muligheder for at spare, uden at løbe en kæmpe risiko med forskellige ejendomsprojekter. Disse er alle kendetegnet ved at være “fantastiske". Spørgsmålet er bare, hvorfor udbyderne egentlig vil dele disse gode investeringer med andre???

    Hvis du udlejer huset og bruger virksomhedsordningen, kan et underskud fratrækkes topskatten. Problemet er bare, at det sjældent er en god ide at have et underskud, uanset at skattefar betaler op til 59%. Der er jo også skat ved salg af huset.

    #104328
    MichaelForfatter

    Jeg forstår ikke helt… I har ingen opsparing, men leder efter en god investering? De investeringer jeg kender, kræver jo en vis indgangskapital. Hvis I kun kan undvære et par tusinde om måneden, er det bedste nok bare at spare dem op på en ganske almindelig bankkonto.

    Alternativt: Hold en måneds ferie, som I selv betaler. Det er fuldstændig skattefrit.

    #104330
    AnonymForfatter

    Til skattefar.
    Bageren laver også meget godt brød, alligevel sælger han det istedet for at spise det selv. Var det svar nok ?
    Der er naturligvis mindre seriøse firmaer i branchen, hvilken branche har ikke det. Få evt. råd af revisor og advokat.
    MVH
    Nul-topskat

    #104548
    AnonymForfatter

    I vil investere men ikke investere i jeres alderdom. Hvornår skal pengens så frigives?

    Jeg kunne sagtens henvise til diverse anpartsprojekter – desværre får jeg ikke provision af nogen af dem.
    Men så kan I jo indbetale på en pension som I hæver i utide. Det er ikke så dumt som det lyder for topskatte-folk. Få banken til at regne på det med JERES tal.

    #104554
    MichaelForfatter

    Ved ophævelse af pension før tid, betales en afgift på 60%. Hvordan skulle det være en fidus for topskattebetalere?

    #104556
    AnonymForfatter

    Fradraget ved indbetaling har været i personlig indkomst (topskatte-grundlag)

    #104558
    MichaelForfatter

    Ja, det er korrekt, men fradraget kan max. andrage 59%, så hvordan skulle det være en fidus, når der lægges en afgift på 60% på udbetalingen??

    #104560
    AnonymForfatter

    Ved det ikke uden at regne på det.
    Kommer også an på hvilken forrentning du regner med at have på den ikke-betalte skat i perioden mellem fradraget og hævningen.

    Men egentlig kan jeg ikke se hvad der er galt i at spare op til pensionen (hvis det nuværende rådighedsbeløb er så stort som det må være ved topskat)

    #104564
    NultopskatForfatter

    Pga vores sindrige skattesystem, har man ikke nødvendigvis et stort rådighedsbeløb, blot fordi man betaler topskat eller måske netop fordi…
    Har du/I overvejet immigration, personligt er jeg ved at pakke både min og 50 andre arbejdspladser sammen. Jeg accepterede KUN pga. vores skatter og afgifter.

    #104658
    AnonymForfatter

    Så vidt jeg kan se det, skulle der ikke ske så meget ved at i indbetaler dem på en pensionsops. og evt. hæver dem før tid, hvis det er det I beslutter jer for.

    Eks.
    I angiver, at I kan undvære 24.000 om året. Dette giver pga. skattefradrag i topskatten en indbetaling på en ratepension på ((24.000/41)*100) kr. 58.500.
    Indestående skulle meget gerne kunne give et afkast på min. 5%, hvilket svarer til 2.925 det første år. Herfra skal så betales pensionsafkastskat på 15 %, hvilket giver et netto afkast første år på kr. 2.486.

    Efter et år står der altså kr. 60.986 på pensionen. Vælger I at hæve opsparingen mod 60 % afgift til staten kommer der 24.395 kr. til udbetaling. I har altså tjent 395 kr, hvilket er meget meget lidt, men til gengæld har I heller ikke tabt på det, hvis I fortryder og hæver kontoen hurtigt efter. Fortsætter i med at indbetale på pensionen i en årrække giver manøvren et betydeligt bedre resultat.

    Hele trikket går ud på, at I bruger “Statens penge" til at investere for og tjener afkastet for det.

    Til sammenligning vil 24.000 kr. i frie midler med et afkast på 5 % og topskat give et årligt afkast på kr. 492, hvilket er deprimerende lidt.

    Ovennævnte eksempel virker dig kun, hvis i kan indeholde indskudet på pensionen i jeres topskat.

    #104666
    AnonymForfatter

    De fleste pensionsselskaber beregner sig et gebyr hvis indestående hæves i utide gebyret aftrappes de første 7 år så vidt jeg husker.

    #104668
    AnonymForfatter

    Jeg er ikke så kendt med pensionsselskaberne, men en ratepension i en bank kan som regel hæves ‘gratis’ før tiden – gratis altså bortset fra en lille afgift til skattefar på 60%.

    Hvis man skal betale en ‘rentedekort’ i pensionsselskaberne ved hævning i utide, så må det være fordi pensionsselskaberne mister penge ved utidig hævning. Forrenter de formuen for lavt?

    #104676
    NultopskatForfatter

    Da jeg for 4-5 år siden flyttede min pension fra et Tryg til Sydbank kostede det 2-3 % af indestående fordi de 7 år ikke var gået endnu.
    Bruttoforrentningen er jo nok lidt for lav pga. deres overvægt af obligationer, derudover er der jo lidt administration huseje mm. så summasumarum jo slutforrentningen er for lav.

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.