Lån selv med RKI

hej bodil 1 jeg har fund en anden bank som vil infri min gælde og laver det en ny lån og jeg skal kun betale en 1/3 af det jeg har betale ind til nu men det en ting jeg ikke må gør før den gl.gælde er betal at tage en ny lån og jeg skal laver en forbruge pr mrd.og søger for at jeg overholder det har jeg saget ja til (:(:(:

hej jeg hedder martin jeg er langt ude at skide jeg er så meget gæld så jeg kan slet ikke se fremtid i mit liv kan i hlælpe mig eller hved i hvad jeg skal gøre hilsen martin

Martin,

Hvis gælden er fuldstændig uoverskuelig og du ikke har faste indtægter der med rimelig udsigt kan dække den, bør du overveje at “standse betalingerne helt" og hæve den løn du får udbetalt hver måned.

Opret en nemkonto i en ny bank, og meddel din eksisterende bank og kreditorer, at du ikke længere kan afdrage på din gæld.

Dine kreditorer hiver dig hefter i fogedretten, hvor du igen meddeler at du ikke har nogen mulighed for at betale. Fogedretten laver herefter en insolvenserklæring på dig (som gør at kreditorerne ikke kommer rendende i tide og udtide) og herefter berammes en fogedforretning på din adresse, hvor man tager pant i de af dine ejendele, som kan gøres til genstand for udpantning. Bare rolig. Du får selvfølgelig lov at beholde almindeligt indbo som skal til for at føre en simpel tilværelse. Standard møblement, komfur, køleskab, seng, standard tv, standard computer. Man tager kun ting der kan undværes!

Hvis du ikke allerede bor i lejebolig, så flyt i lejebolig og sørg for at hæve din løn hver måned, så du ikke opbygger en større formue i banken, som dine kreditorer senere kan gøre udlæg i. Spar op under hovedpuden eller i en bankboks (under et andet familiemedlems navn).

Der er i hvert fald ingen grund til at miste livsmodet, bare fordi går ned med en kæmpe røvfuld gæld.

Du kan naturligvis aldrig låne igen så længe gælden eksisterer, men hvis du sætter tæring efter næring og sparer lidt op under hovedpuden til uforudsete udgifter, kan du godt få et rigtigt godt liv alligevel.

Hvis du så på et senere tidspunkt får et vellønnet job, eller har sparet en masse op under hovedpuden, kan du med stor sandsynlighed indgå en aftale med dine kreditorer, hvor du fx indvilliger i at betale 35% af din gæld på det tidspunkt, mod at de eftergiver resten.

Men vejen til en sådan aftale er næsten altid, at du standser betalingerne til gælden et par år, så kreditorerne mister modet og afskriver tilgodehavendet i deres regnskab. Når du så vender tilbage og giver den muligheden for at få noget af tilgodehavendet igen, er man typisk klar til at indgå forlig – særligt hvis du kan ligge en 30-50% kontant.

“du kunne jo have ladet være med at stifte gæld"

Sikke dog et ualmindeligt irrelevant indlæg!!

Fesser…jeg citerede jo et andet indlæg….jeg er helt enig med dig :0)

Når man køber et hus, så tager man indtil flere risici. Risikoen for huspriserne falder, risikoen for at man mister sit arbejde eller arbejdsevne etc… Det er et oplyst valg man træffer, og derfor er det også delvist selvforskyldt, når man kommer i problemer.

Banken vælger også at løbe en oplyst risiko hver gang de låner ud til kunder. De ved der er risiko for personen kommer ud for en social begivenhed og at der er risiko for konjunkturomslag.

Alle parter har et ansvar for de valg og satsninger man nu engang tager her i livet, og går det galt, har det naturligvis også konsekvenser.

Den der med husejerne er 100% uskyldige i at det går galt og man kommer ud med en kæmpe gæld, køber jeg simpelthen ikke. Alle ved der er risiko ved enhver form for investering – også investeringer i boliger.

Mette, du har naturligvis ret i, at der ikke er andet at gøre end at se at komme i gang med at betale ….men du har ikke ret i at det tager 5-10 år. Jo, hvis du har små klatgælde her og der, men hvis du er gået fallit med et firma, har måtte lade huset gå på tvangsauktion og samtidig har en studiegæld på en halv million, så tager det et helt liv. Og det kan jo være svært at overskue. Gældssanering er her den eneste løsning, selvom det er dig og andre skatteydere med orden i økonomien, der kommer til at betale “festen".