FDB Mastercard dyrest. Advarsel mod brug i udlandet.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88724
    AnonymForfatter

    På vores ferie i udlandet i juli undersøgte jeg om de forskellige kort brugte samme kurser på de samme datoer. (3 Mastercard og 1 Visa). FDB Master var dyrest, medens de 3 andre var ligeværdige. Jeg skrev derfor følgende til FDB:
    “Hej

    Så har vi været i udlandet og har anvendt forskellige kreditkort – (også andre mastercard). Vi må konstatere, at der enten er anvendt forkert vekselkurs på vort FDB Masterkort, eller at FDB er blevet grundig snydt ved oprettelse af aftalen. På transaktionerne dateret 22. juli 2008 har FDB anvendt en EURO kurs på 7,60. Jeg vedhæfter en oversigt over transaktioner på en anden Mastercard med samme dato, men med kurs 753,6014. Altså er det næsten 1 % dyrere at anvendte det højt opreklamerede FDB Mastercard.. Kursen ved anvendelse af VISA kort var samme dato 753,37.

    Jeg går ikke videre med oplysninger, før FDB har haft lejlighed til at forklare sig."

    Jeg fik følgende svar:
    “Tak for din henvendelse.
    I henhold til prislisten er der et kurstillæg på 1,5% på MasterCard internationals valutakurs ved brug af kortet i udlandet. Dette tillæg er formentlig forskellig hos kortudstedere.
    Hvis der er yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os igen."
    Jeg anvender herefter ikke FDB Mastercard oftere i udlandet, og jeg vil gerne dele min oplevelse med andre.

    #125558
    AnonymForfatter

    Jeg fik samme kryptiske svar 1,5% i forhold til Mastercard Internationals kurs.

    Herefter rettede jeg så henvendelse til Mastercard International for at finde ud af hvordan de fastsætter kursen, og efter at være blevet sendt rundt i systemet, med ubehøvlede svar, måtte jeg konstatere, at det ville man ikke give noget klart svar på.

    Et står i hvert fald klar.

    Mastercard International anvender ikke nationalbankens kurs, lige som Visa gør, og Mastercard er dyrere end Visa!

    Det fører frem til een konklusion:
    1. Brug kun FDB Mastercard her i landet.
    2. Betal saldoen 100% ud hver måned, således man aldrig kommer til at betale rente.

    #125614
    AnonymForfatter

    tja 1% dyrere det er mange penge hvis du har købt for 1 million…

    skulle du ikke bare aflevere dit FDB kort så.. når nu du er så oprørt over prisen…

    #125616
    AnonymForfatter

    Hvad er dog det for en dybt latterlig, arrogant kommentar.

    Mange bække små, du ved?

    Hvis man bare er totalt ligeglad med om der ryger 2% her, 1% der, et gebyr på 750 hist og et andet gebyr på 1500 pist, jammen så ender du med at spilde dine penge på ingenting. Danskerne bliver generelt flået af den finansielle sektor, og de få kunder, der rent faktisk forhandler gebyrer i banken, og er villige til at flytte fordi prisen er for høj, skal betragtes som “frihedskæmpere". Det er dem, der sikrer, at der bare en en smule priselasticitet og dermed priskonkurrence i sektoren.

    Hvis alle var privatøkonomi-idioter som dig, og bare betalte blindt hvad den finansielle sektor kræver, så får vi rene monopolpriser.

    Nej brug FDB-kortet de steder hvor det er velegnet, nemlig butikker hvor der ikke vælter Mastercard gebyret overpå kunderne, og i FDB’s egne butikker. Lad FDB betale de 52 dages gratis kredit, betal altid din regning 100% ud hver måned, lad være med at forære dem gebyrer andre steder!

    #125618
    AnonymForfatter

    Mastercard gebyret spares jo ikke – FDB skal jo have pengene ind – så de sætter bare prisen op på de varer man køber.

    Det betyder så at alle vi andre skal finansiere jeres brug af Mastercard via dyrer varer!

    #125660
    AnonymForfatter

    fri mig for at bliver kaldt idiot..af en som ikke kender mig..

    #125662
    JydenForfatter

    Helt enig. Der er bare for få “frihedskæmpere".

    Uanset om det er at få udlånsrenten 1 % ned og indlånsrenten 1 % op eller et eller andet dædssygt gebyr et pengeinstitut har fundet på, så er der penge og spare – masser af penge, som kan bruges til noget sjovere.

    Utroligt så mange der ikke får set på deres udgifter til bank/sparekasse og får forhandlet elller flyttet.

    #125668
    AnonymForfatter

    Du har vist ikke forstået mit indlæg/advarsel. Jeg beholder gerne mit FDB Mastercard, men jeg vil aldrig mere bruge det i udlandet. Kortet er perfekt til anvendelse i Danmark. Jeg har det også fint med, at du synes lidt overpris er småpenge. Det er jo op til dig, om du er ligeglad med at betale ekstra.

    #125670
    AnonymForfatter

    Hej Hekla.
    Svaret var til dig, men citatet af dit indlæg kom åbenbart ikke med.

    #125672
    AnonymForfatter

    Hekla har sikkert ret, hr. Mølgaard

    Det er sikkert småpenge du har købt for på dit mastercard, da man jo normalt bruger sit VisaCard i udlandet, da det altid har været det billigste.

    Hvis jeg skulle bruge mine kort i udlandet, så ville jeg da lige undersøge prisen før jeg rejste hjemmefra.

    Er der nogen herinde der ved hvormeget American Exspress lægger på middelkursen? De er måske endnu dyrere.

    Selvom jeg har alle 3 kort, så bruger jeg som hovedregel altid kontanter, når jeg er ude i den store verden.

    #125674
    onkelForfatter

    Hej

    Jeg var et smut inde på Danske Banks hjemmeside (som har American Express i Danmark).

    De tager 1 % på europæisk valuta og 1,5 % på andre valutaer. Dette gælder i øvrigt også for deres Visa/Dankort og MasterCard – altså samme pris.

    http://www.danskebank.dk/visadankort

    http://www.danskebank.dk/AmericanExpressCard

    http://www.danskebank.dk/DanskeMasterCardBasis

    Jeg kan ikke helt forstå at du vælger at bruge kontanter, prisen for at veksle valuta er da som udgangspunkt dyre end at bruge kort.

    #125676
    onkelForfatter

    Hej

    Ved et hurtigt tjek kan jeg se at det samme gælder for Nordea og Eik Bank.

    Hvor imod SEB (GlobeCard) tager 1,5 % og 2 %.

    Citibank (Tivoli MasterCard) tager 1,95 %.

    Så priserne er da værd at se på…

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.