-
Indlæg
-
Hvis du er så ultilfreds med det danske realkreditsystem, som jo rent faktisk har VERDENS (og jeg gentager VERDENS) billigste boligfinansiering, intet mindre, jammen så synes jeg da du skal benytte dig af de mange andre alternativer, så som bankernes prioritetslåneprodukter.
Men det vil du ikke, vel?
Nej, for sandheden er jo netop, at det velfungernde danske realkreditsystem er yderst konkurrencedygtigt og at ingen andre kan producere produktet billigere.
Hvorfor skal realkreditten have højere bidrag nu?
1. Fordi de forventede tab på engagementerne er stigende og formentlig ikke kan dækkes ind via den ekstremt lave bidragssats på 0,5%.
2. Fordi danske realkreditinstitutter står til at blive nedgraderede af Moody’s, Standard og Poors. Økonomisk konsolidering er i alle borgeres langsigtede interesse.
3. Iøvrigt tror jeg flekslånene står til at få hele stigningen i bidragssatsen. Fastforrentede lån er ikke blevet meget mere risikable.
Fordi noget er billigt, betyder jo ikke at det er godt nok.
alt kan blive bedre.
og der stadig ingen der kan forklare hvorfor det gode danske realkreditsystem bliver dyrer og dyrer, fortsætter vi på den måde så mister vi det det realkreditsystem.
Og hvorfor er så mange bange for mere konkurrence???
Er I også bange for at der skal blive flere autoværksteder, så vi får noget mere konkurrence?
Bidragene er steget mere end inflationen gennem de sidste 20 år og i samme periode er mange omkostninger forsvundet for branchen.
Så konklussionen er at der mangler konkurrence.
Med al respekt, nu bryder din argumentation da fuldkommen sammen.
1. Vi har verdens billigste og mest konkurrencedygtige realkreditsystem, hvilekt er verificeret af både konkurrencestyrelsen og de EUs konkurrencemyndigheder, og så påstår du der mangler konkurrence?
2. Du siger bidragene er steget mere end inflationen gennem de seneste år. Påstanden giver overhovedet ingen mening. Bidragene er en procentsats af hovedstolen. Bidragssatsen skal derfor IKKE inflateres.
3. Finansieringen er summen af bidrag + rente. Finansiering har sjældent været så billig som nu. Hvorfor er finansiering så billig for private boligejere? Ja det hænger jo altså unægtelig sammen med at realkreditinstitutterne har konsolideret sig, og med deres “triple A rating" kan udstede obligationer med attraktive renter. Hvis ratingen falder, så stiger obligationsrenterne. Det er derfor endnu engang i din og andre boligejeres fundamentale langsigtede interesse, at realkreditinstitutterne konsoliderer sig, så ratingen kan opretholdes. Det gælder ikke mindst i lyset af de skærpede markedskrav.
4. Der er fri konkurrence, alle der ønsker det, og kan opfylde kapitaldækningskravene kan oprette et nyt realkreditinstitut. Du skal være så meget velko
mangler 1 mill
Totale indlæg: 17
Sidste indlæg: 03-10-2009
Bruger siden: 22-02-2007
Fordi noget er billigt, betyder jo ikke at det er godt nok.alt kan blive bedre.
og der stadig ingen der kan forklare hvorfor det gode danske realkreditsystem bliver dyrer og dyrer, fortsætter vi på den måde så mister vi det det realkreditsystem.
Og hvorfor er så mange bange for mere konkurrence???
Er I også bange for at der skal blive flere autoværksteder, så vi får noget mere konkurrence?
Bidragene er steget mere end inflationen gennem de sidste 20 år og i samme periode er mange omkostninger forsvundet for branchen.
Så konklussionen er at der mangler konkurrence.
Nu kører vi i ring:
Blev bidragene sat op under kartoffelkuren. Ja eller Nej?
(til din orientering var bidraget i 1987: 0,20 – 0,25%)Bidragene blev ikke nedsat da tabene næsten forsvandt i branchen, så det må betyde at det øgede bidrag skulle skabe den ekstra kapitalstyrke der skulle til.
Hvorfor skal bidraget så op nu?
Før værdipapircentralen var obligationer og rentekuponer fysiske, nu klare edb-systemet det, så der må være penge at sparer.
Næsten alle betalinger foregår i dag via PBS, igen besparelser.
Du skriver selv at bidraget ikke skal reguleres for inflation, idet lånebeløbene stiger, hvorfor er bidraget så steget?
Har realkrediten konsolideret sig! Jammen hvorfor stiger så bidraget nu igen?
Hvorfor modtaget realkredit støtte fra Staten?
Så konsolideringen er ikke tilstede. De stigning der skete under kartoffelkuren fra 1987 er ikke benyttet efter formålet og nu kommer man igen med de samme argumenter man brugte den gang.
Til mangler 1 mio:
Som tidligere skrevet, så blander du tingene godt og grundigt sammen!!! Så tør øjnene og vær glad for et realkreditsystem som virker trods en voldsom økonomisk krise pt.
Der er masser af konkurrence – men ingen banker (konkurrenter) kan hamle op med de gode produkter og priser realkreditten tilbyder.
Og imellem realkreditinstitutterne er der konkurrence – særligt på biddragssatsen, hvilket også fremgår af mybanker under fanen realkredit.
Mangler stadig svar på om bidraget blev hævet i forbindelse med kartoffelkuren og om det blev nedsat efterfølgende?
Det kan da ikke være så svært at svare på.
Finansieringsomksotningerne er faldet, hvilket skyldes, at realkreditinstitutterne gennem konsolidering har kunnet opnå bedre renter.
Hvis man ikke havde konsolideret sig, havde man i dag måtte betale højere renter på obligationerne, og dermed ville man have været dårligere stillet.
Situationen er i dag, at markedets de facto kapitaldækningskrav ex post finanskrisen er blevet endnu mere skærpede.
Bare et eksempel:
Situationen hvor realkreditinstituttet har konsolideret sig ved at hæve bidraget efter boligkrisen fra 1987-1993:
Bidrag + rente på et F1 lån med en AAA vurdering: 0,57% + 1,80% = 2,37%Tænkt situation, hvor realkerditinstitutterne ikke har konsolideret sig:
Rente + bidrag på et F1 lån med en BBB vurdering: 0,20% + 4,25% = 4,45%Med andre ord, det er grov reduktionisme, når du vedblivende fokuserer alene på bidraget uden at se på bidragets betydning for konsolidering og rating!
Efter min bedste vurdering, skal bidragene i samtlige institutter op over 1% i en periode!
Var vurderingen af danske realkreditobligationer før 1987 dårligere end i dag?
Det øgede bidrag fra 1993 og til 2006 (13 år) med højere bidrag end nogenside i historien samtidig med tabene stort set forsvandt i samme periode, skulle det ikke skabe en bedre konsolidering end før 1987?
Jeg er ikke i tvivl om, at du har ret i at bidraget måske skal op på 1%, men det beviser kun at realkreditten er drevet forkert, for når den danske realkreditsektor i alle årene forud har kunnet leve af et bidrag i niveauet 0,2 – 0,3, så må der være noget der ikke fungere som det skal i dag.
Hvis alt det du skriver er rigtig, hvordan kunne så realkreditten eksistere før 1987, hvordan kunne de leve af et bidrag på 0,2 – 0,3%?
Der er een grund, og kun een grund, til at kreditkvaliteten er blevet dårligere af realkreditobligationer.
Grunden er POLITISK, og ligger i skiftende regeringers politiske valg om:
– først at tillade flekslån
– dernæst at tillade afdragsfrie lån
– og tilsidst at indføre SDRO-obligationer, som realkreditten da heldigvis ikke nåede at udstede ret mange af, før finansmarkederne brændte sammen i 2008.Der er tale om politiske beslutninger om at forringe kreditkvaliteten af realkreditobligationerne gennem nye låneformer, og som indrekte konsekvens af de tre beslutninger, er der nu i den grad behov for realkreditten polstrer kapitalbasen, således man kan fastholde den (komparativt set) ultra lave rente på lånene til gavn og gælde for danskerne og for realkreditkunderne. Hvis realkreditten ryger ned på “junk bond niveau" vil det være en katastrofe. Så hedder renten på et flekslån pludselig ikke 1,5% men derimod 8-9%.
Det yderligere forhold, at finansmarkederne nu kræver en endnu større kapitalbase, gør kun polstringsbehovet større, og hele problemstillingen kan altså ikke (som mange uforstandige private realkreditkunder ellers gerne vil) koges ned til et spørgsmål om bidragssatser anno 1987 versus 2009. Vi taler om 2 væsensforskellige systemer, som ikke er direkte sammenlignelige.
Det er fair nok, at du ønsker dig tilbage til det ineffektive realkreditsystem vi havde i 1970. Systemet havde (som jeg husker realkredit historiebøgerne) over 50 forskellige realkreditinstitutter og tillod max 40% belåning af ejendomsværdien. Fair nok, hvis du personligt ønsker dig tilbage til den tid. Min holdning er, at det hverken er realistisk, ej heller ønskeligt.
Du skal da ikke tilbage til 1950.
Det var i 1987 at bidragene var små.
Små serie, det har vi da stadig med alle mulige forskellige varianter af realkreditlån, Jeg mener at det er blevet tilladt at realkreditinstitutterne kan indfri obligationer ved opkøb af andre obligationer ind lige den serie de ønsker at indfri.
Det er netop p.g.a. små serier.Husk at hovedparten af realkreditbelåningen er ikke på 80% af ejendomsværdien, men omkring 40-50%, så at tale om junkbonds er at tage munden lidt for fuld.
Jeg forstår ikke den frygt for at forbedre tingene, jeg ved da jeg kan blive bedre og dygtiger end jeg er i dag.
Verden går i stå når vi når selvtilstrækkelighed.
At det danske realkreditsystem er godt, fritager det ikke fra at blive bedre.
For konkurrencen kommer en dag, så de kan ligeså godt vågne op nu og blive effektive
Jeg har pt. en klage kørende hos Nykredit vedr. forhøjelsen af bidragssats. Juridisk er det rigtigt, at klagen ikke holder da det fremgår af låneaftalen at Nykredit kan forhøje bidragssatsen. Men jeg forhandlede bidragssatsen ned i sin tid for 3 år siden og valgte derfor Nykredit. Min klage går på, at Nykredit accepterede en lav bidragssats for at få mig som kunde, men at Nykredit forhandlede på skrømt for senere blot at hæve satsen med omkring 30 % der var deres oprindelige tilbud.
Jeg har som flere andre valgt fastforrentet lån for at få en fast, kendt ydelse. Jeg finder det derfor også helt urimeligt at jeg som stabil, særdeles velkonsolideret kunde, hvor lånet ligger indenfor 30 % af vurderingen og dermed er nærmest 100 % sikkert for Nykredit, ønsker at øge bidragssatsen, fordi Nykredit har været ringe på forvaltningen hos andre kunder. De begrunder det med finanskrisen; men jeg har INGEN finanskrise hos mig.
Jeg finder også formuleringen i låneaftalen stærkt favoriserende for udlåner. Der er ingen øvre grænse for stigninger. Så principielt kan den jo slå bunden ud af min økonomi – og stadig være juridisk lovlig.
Og jo så kan jeg jo bare vælge en anden långiver. Men det koster og når bidragssatsen bliver brugt af alle realbanditter som variabel indtjeningsskrue er det ikke garanti for en rimelig, fremtidig bidragssats. Så jeg føler mig bestemt heller ikke fair behandlet. De behandler ikke folk anstændigt.Bidragssatsen er styret af tabene på udlånet.
Der har været relativt store tab på udlejningsejendomme og højere tab på erhvervsejendomme end udlån til private. Derfor er bidraget blevet hævet på erhvervsudlån.
Det er bare et spørgsmål om tid før også bidragene på udlån til private bliver hævet til 1%, og det vil ske i alle realkreditinstitutter. Tabene på privatkundesegmentet er stærkt stigende.
HMM,var der ikke noget med at EU-kommissionen i nær fremtid skulle drøfte om satsen skulle hæves til 2 procent?
er der slet ikke noget loft for hvor meget de må hæve satsen?Til General Prier
Jeg har interesseret fulgt dine og “mangler 1 mill"s indlæg.
Du er meget vidende på det økonomiske område, og sandsynligvis nuværende eller tidligere ansat i den financielle sektor. Men netop derfor har du efter min mening nogle “blinde pletter" hvor du “ikke kan se skoven for bare træer".
Du skriver at grunden til at kvaliteten af realkreditobligationer er blevet dårligere er politisk. Det har du kun til dels ret i, for så vidt jeg ved er det Bent Benzen der som ansvarlig erhvervsminister har haft ansvaret for indførelsen af afdragsfrie lån og SDRO obligationer. Nu er det jo sådan at Bent Benzen`s uddannelsesmæsige baggrund ikke er inden for økonomi, men inden for: kontrol af kørekort-anholdelse af kriminelle-hurtig kørsel i politibil m.m. Han har sandsynligvis ikke haft fantasi til at udtænke konseptet for afdragsfrie lån og SDRO obligationer, endsige overskue konsekvenserne af slige tiltag, og her kommer min pointe. Han er efter ald sansynlighed blevet kraftigt tilskyndet til indførelsen af disse tiltag af netop realkreditinstitutionerne/bankerne, fordi de derved så en stor mulighed for at øge deres indtjening-volumen og magt. Men samfundsøkonomisk har det været et skidt tiltag som aldrig skulle have været taget, da det bygger på den forudsætning at samfundsøkonomien altid går op og aldrig ned. Sammenfattende er det altså ikke politikernes skyld det hele, ligesom det heller ikke er politikerne der varetager den praktiske daglige udstedelse af lån, i for stort og urealistisk omfang, med deraf følgende store tab. Som efterfølgende bl.a. kræves dækket via store bidrag fra låntagere med orden i deres økonomi.Snydkrdit undskyld Nykredit er lige udnævnt til verdensmester i biddragsats de har hævet min fra 1,5% til 1.85% ja i læste rigtig fra næste termin Er der da slet ikke nogen steder man kan klage eller lægge sag an mod sådanne urimelige gebyr der er helt ude af propotioner
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.