hvilken rente har vi?
-
AnonymForfatter15-01-2009 21:48
Indlæg
-
15. januar 2009 kl. 21:48 #89405AnonymForfatter15-01-2009 21:48
Hej
Jeg håber der er nogen der kan hjælpe! ( Jeg har stor tiltro til at det kan i, men husk forklaringen skal være temmelig udførlig, da jeg ellers ikke forstå det :o)(Jeg er matematisk student og er uddannet læge……så langsom er jeg ikke ….. ;o)
Vi har et andelsboliglån med variale rente og renteloft på 7 %. Renteloftet udløber i juni 2010 og løbetiden for lånet (dengang) var 20 år, vi afdrager 4800,- pr måned, restgælden var d. 1/12-08 566.252,24 kr og rentetilskrivningen d. 2/1-09 var 3.357,59 kr.
Men vi kan ikke finde ud af, om banken har overhold dette loft??? Jeg har set at nogen har nævnt at man kan lave et regneark med saldi og rentesatser (og vupti) og så kan man se hvor meget der skulle tilskrives i rente ved en given rentesats……men HVORDAN laver man lige det regneark?? Et excel ark gør det vel ikke!?!?
Banken har tilsendt os de historiske rentesatser, men de ligger over 7 %, så vi er ærligtalt noget forvirrede. Så altså kan man udfra saldi og tilskrevne renter finde ud af hvad ens rente er???
På forhånd tak Rebek15. januar 2009 kl. 22:44 #133524AnonymForfatter15-01-2009 22:44Alle færdige regneark kan downloades via nettet søg via Google og du skal finde !
Mange banker, realkreditinstitutter har lagt regneark frem i sitet der kan downloades
15. januar 2009 kl. 22:51 #133528AnonymForfatter15-01-2009 22:51Søgte på andelsbolig regneark og der er rigtig mange ….
http://www.kbh-andelskasse.dk/uploads/pg_content/571_content_1176.xls
16. januar 2009 kl. 8:31 #133536thsvForfatter16-01-2009 8:31Hej
Banken beregner renten således:
Rente=Gæld*Rentesats*AntalDage/DageiÅret
For dine tal:
Rente=566.252,24*7%*31/366 (skudår) = 3.357,288 kr.Formlen kan vendes, hvis du vil beregne tidligere rentesatser:
Rentesats=Rentebeløb*DageiÅret/(Gæld*AntalDage)*100 (omregning til pct.).Mon ikke den matematiske student forstår disse formler!
Prøv at kigge i dine papirer om dit andelslån ikke følger Nationalbankens IndskudsBeviser (NIB), hvor renten lige er nedsat med 0,75%, men 7 % er jo ikke nogen horribel rente i det nuværende marked.
16. januar 2009 kl. 10:23 #133544AnonymForfatter16-01-2009 10:23Takker og bukker :o)
Jo jo formlen kan jeg sagtens finde ud af at regne med….. :o) renten er lige nu på 8,4% (uden rente loft) så der er lidt tid før nedsættelsen kommer til at virke for os :o)
Jeg sad og var utrolig frustreret igår over ikke at kunne finde ud af formlen for rente beregning. (og følte mig meget meget dum…..)
Så endnu engang tusind tak.
mvh Rebek
16. januar 2009 kl. 11:10 #133546AnonymForfatter16-01-2009 11:10har du månedlig rentetilskrivning på dit lån??
16. januar 2009 kl. 11:20 #133552AnonymForfatter16-01-2009 11:20Ja :o)
Gør det nogen forskel, jeg ved godt at det gør det i udregningen, men har det nogen forskel i hvad jeg kommer til at betale?
16. januar 2009 kl. 11:59 #133562thsvForfatter16-01-2009 11:59Njah, ikke ret meget, når I bare betaler mere end renten i ydelse hver måned.
Men i princippet bliver renten jo lavere for de mellemliggende måneder:
500.000 kr, 2.000 kr i ydelse, 4 årlige rentetilskrivninger:
Rente pr. 31/3-2009
31 dage a 500K
28 dage a 498K
31 dage a 496K
Så du sparer renten af ca. en månedlig ydelse i dette tilfælde, mere endnu med ½ eller 1/1- årlige rentetilskrivninger.På vores lån er der 4 årlige tilskrivninger men kun ydelse hver 3. måned.
Det er så et boligprioritetslån, hvor vores indestående forrentes med samme sats, pt. 5,1 %, men falder jo nok til 4,35% om 10-14 dage.16. januar 2009 kl. 16:21 #133592AnonymForfatter16-01-2009 16:21Det er meget let at omregne renter efter rentetilskrivning.
Lad mig give et par eksempler:
A) AT OMREGNE FRA KVARTÅRLIG RENTETILSKRIVNING TIL ÅRLIG
Hvis man betaler 8,0% på et banklån med kvartårlig rentetilskrivning, så svarer dette til 8,2432% med årlig rentetilskrivning.
Beregningen er simpel:
Rente = (1+0,08/4)^4 – 1 = 0,082432 = 8,2432%
B) AT OMREGNE MÅNEDLIG RENTETILSKRIVNING TIL ÅRLIG
Hvis du betaler 8% med månedlig rentetilskrivning, så svarer det til en årlig rente på
Rente = (1+0,08/12)^12 -1 = 0,083 = 8,3%
C) AT OMREGNE ÅRLIG RENTETILSKRIVNING TIL MÅNEDLIG
Hvis du betaler 8,0% i rente pr år med årlig rentetilskrivning så svarer det til 7,7208% pr år med månedlig rentetilskrivning.
Rente = ((1+0,08)^(1/12) – 1) x 12 = 0,077208 = 7,7208%
D) AT OMREGNE KVARTALSRENTER TIL MÅNEDSRENTER
Hvis du betaler 8% p.a. med kvartalsvis rentetilskrivning, så svarer det til
Rente = (((1+0,08%/4)^4)^(1/12)-1)x12 = 7,94473%
Alt i alt er princippet er ganske simpelt.
16. januar 2009 kl. 16:29 #133594AnonymForfatter16-01-2009 16:29Så altså for at opsummere.
Find ud af hvornår der tilskrives rente: månedligt, kvartårligt eller årligt.
Brug dette i excels annuitetsformel som siger:
=YDELSE(renten;antal terminer;løbetidhovedstol)
Eksempevis:
Rente 8% med kvartårlig rentetilskrivning
Terminer: 30 år x 4 afdrag = 120 terminer
Hovedstol: 2.000.000Indsæt i formel:
=YDELSE(8%/4;30*4;-2000000)
Excel returnerer ydelsen på et lån til 2.000.000 kr pr termin: 44.096,19
Pr måned giver det: 44.096,19/3 = 14.698,70 kr før skat.
Du kan få nøjagtigt samme svar hvis du indsætter renten omregnet til månedsbasis og dividerer med 12 i stedet for 4 samt kører med 30×12 terminer og undlader at dividere til sidst.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.