Omlægning af dyrt lån…

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87014
    AnonymForfatter

    Hej.

    Jeg er ret “grøn" hvad angår økonomi, så spørger her med et håb om et hjælpende svar…

    Jeg har en andelsbolig til en værdi af 260.000 idag. Jeg mangler at betale 205.000 tilbage til lånet som jeg har optaget i BG bank for 2 år siden. Lånet løber over 15 år, hvad jeg gerne vil bibeholde. Jeg betaler nu 6.75% i rente til BG (halvdelen af lånet er med fast rente og halvdelen med variabel rente, men begge med samme rente)

    Jeg ville derfor meget gerne omlægge mit lån til en anden bank, men hvilken ville i anbefale ?

    Mange hilsener fra
    Nikolai

    #105352
    AnonymForfatter

    Skandiabanken, rente 4 % fås vist ikke billigere.

    #105358
    AnonymForfatter

    Der er fordele og ulemper ved alle banker, så prøv dog selv at ringe rundt og forhør dig om priser og betingelser. Et så generelt spørgsmål er jo ikke nemt at svare på.

    Jeg kan se at du skriver godt, så du kan sikkert også selv finde ud hvilken bank der er bedst for dig

    #105366
    AnonymForfatter

    Mange tak for jeres svar!

    Ja umiddelbart ser det ud til, at det er Skandiabanken der er den billigste mht. til rente…

    Men er der andre ting man bør være opmærksom på?

    Er der nogle “skjulte" ulemper siden de er så billige…?

    Mange hilsener fra
    Nikolai

    #105368
    AnonymForfatter

    Du skal være opmærksom på, at det formentlig koster “en bondegård" at indfri det fastforrentede lån før tid.

    #105370
    MichaelForfatter

    Det er ikke korrekt. Et ganske almindeligt kontantlån (fast- eller variabelt-forrentet) kan altid indfries til restgælden på et hvilket som helst tidspunkt. Nogle låneudbydere kan finde på at tage et mindre gebyr for indfrielsen, men det er faktisk ikke tilladt iflg. kreditaftaleloven.

    Se evt. følgende link:

    http://www.forbrug.dk/markedsforing/mf/hvadergodskik/love-og-regler/markedsfoeringsloven/1-god-skik/aftaler/kontraktvilkaar/gebyrer/gebyr-ved-foertidig-indfrielse-af-laan-og-kreditter/

    Sagen stiller sig anderledes ved indfrielse af realkredit-flekslån, men det er der jo ikke tale om her.

    #105372
    AnonymForfatter

    Nu er bondegården i dette tilfælde ikke et gebyr, men en overkurs.
    Den faste rente beregnes ofte med udgangspunkt i renten på en referenceobligation med samme løbetid, som fastrenteperioden.
    Hvis referencerenten på indfrielsestidspunktet er lavere, er indfrielseskursen højere. Det er meget simpelt og vil fremgå af gældsbrevet. Måske ikke tydeligt, men kunden har skrevet under på det.

    Så det er ikke korrekt, at det ikke er korrekt.

    #105374
    MichaelForfatter

    Nu overser du bare én enkelt ting: Lånet er optaget for 2 år siden og det er en andelsbolig. Der ligger derfor ingen obligationer bag. Det er et ganske almindeligt banklån (kontantlån som jeg skrev tidligere) og kan faktisk sammenlignes med et forbrugslån. Der kan derfor ikke blive tale om overkurs eller lignende.

    #105376
    AnonymForfatter

    Det er dog utroligt så meget du ved Michael!!!

    Som tidligere ansat i BG Bank har jeg personligt lavet adskillige af disse fastforrentede boliglån til andelsboligkøb. Og tro mig. Jeg sad ikke selv og opfandt begrebet referencerente ved førtidsindfrielse.

    #105380
    AnonymForfatter

    Endnu engang tak for de mange svar!

    Jeg har bla. på den baggrund besluttet at skifte til Skandiabanken, da det for mig at se er den billigste løsning…

    Mange hilsener og tak!
    Nikolai

    #105382
    AnonymForfatter

    hejsa..

    Jeg har også arbejdet i BG Bankus – og ja det koster at indfrie et fastforrentet andelsboliglån før tid – og igen ja renten følger en obligation, hvorfor det er på baggrund af denne kurs at indfrielsesbeløbet beregnes…

    Samtidig er jeg nu ansat i en anden bank, og du har set rigtigt SkandiaBanken er den billigste bank til boliglån – hvis du vel at mærke “kun" skal benytte 80 % belåning for højere går de ikke….

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.