(tvungen) Pension
-
Indlæg
-
Hej Alle på denne tråd.
Jeg kan ikke dy mig for at blande mig, da jeg synes at indlæggene er præget af en fejlagtig opfattelse af kollektive pensionsordninger.
Først:
Nærmest alle pensionsselskaber står kun for de forvaltningsmæssige opgaver. Investeringer er udliciteret til større spillere (Danske Bank, Nordea, Citi, etc.), som har en hær af aktie- og obligationsanalytikere til at sikre optimale investeringer. Det inponerer mig derfor, hvordan visse personer herinde mener at de kan gøre det bedre end afdelinger på 100-500 mand, som alle har en længere uddannelse på området. Men OK – nogle mennesker er måske bare unikaer.Dernæst:
Kollektive ordninger (altså de tvungne, som vi taler om) – fungerer ud fra garanterede ydelser. Dvs. at når man indbetaler x kr. hver måned er man sikker på at få xx kr. udbetalt hver måned, når man bliver pensionist. Denne garanti, svarer til en forretning på r%, den såkaldte grundlagsrente. Det er klart at i nogle år bliver pensionsudbyderens afkast bedre og i andre år dårligere. Men grundlagsrenten (tidliger ca. 4% – nu ofte kun ca. 2%) skal altså holdes for at kunne klare fremtidige forpligtelser.Når forretningen er bedre end grundlagsrenten bliver pengene sat ind på det såkaldte bonuspotentiale. Alle pensionsselskaber arbejder efter “trafiklys"-modellen, som udstikker en række krav til deres solvens (altså mulighed for at kunne klare de fremtidige forpligtelser). Det betyder, at bonuspotentialet skal være over 20% før det kan udbetales. Dette sker ved at alle depoter opskrives (procentuelt) og den fremtidige forventede pensionsudbetaling dermed forhøjes. Den faktiske forretning bliver dermed højere end den nævnte grundlagsrente, afhængigt af pensionsordningens investeringsafkaste. Dette tilfalder hos arbejdsmarkedspensionerne (som ejes af medlemmerne) altid pensionsopsparerne – modsat de private pensionsvirksomheder, som “nupper" en andel til aktionærerne.
Det “smarte" ved kollektive pensionsordninger er det kollektive element. Det betyder nemlig, at alle de andre i ordningen får glæde af de penge, som personer der dør – ikke får udbetalt. Det betyder, at hvis andre dør før de bliver pensioneret, bliver deres opsparing fordelt bl.a. til dig, hvis du altså overlever til du skal pensioneres. Det betyder igen, at du får en større pension end, hvad du faktisk indbetaler penge til, fordi andre ikke skal “bruge" deres. Og det er pisse-smart. Man har jo som sagt ikke brug for pengene, når man er død.
Tilsidst:
Vil jeg nævnes, som flere bemærker – arbejder flere og flere pensionsselskaber med markedsforrentning – frem for en garanteret forrentning. Dette sker fordi de i øget grad gør fra en princip med garanterede ydelser til en med garanterede indskud. Det betyder, at hver person hvert år får den forretning, som er blevet opnået det pågældende år. Her er det muligt at spekulere i Unit Link muligheder for selv at styre “herlighederne" Herved undgås de aktuarmæssige udfordringer fordi pensionsselskabet herved flytter risikoen fra selskabet over på den enkelte kunde. Det har så uheldigvis den bi-effekt, at de bliver samfundet opgave via tillæg i folkepensionen, at samle de personer op, som “uheldigvis" ikke har ramt den rigtige finansbobble og har tabt deres pensionsopsparing ved selv at investere deres depoter.Jeg læste i Børsen i dag, at hvis man for perioden 1988 til d.d., altså 20 år, havde valgt gennemsnitsrente, så ville man have haft et større afkast fremfor et markesrenteprodukt.
Endvidere blev nævnt, at PFA nu råder sine kunder til at gå i markedsrenteprodukter, hvor man hidtil mente gennemsnitsrenteproduktet var bedst. Danica anbefalede allerede sine kunder at vælge et markedsrenteprodukt i 2005, hvilket nok ikke har været så heldigt at følge dette råd.
Grunden til at PFA ændrer holdning er sikkert, at de må forvente at aktierne i løbet af nogle år kommer op igen, hvilket de jo naturligvis også gør før eller siden, men hvornår er jo ingen der ved, der kan gå 3 år, men også 10 år før de har rettet sig.
Nultopskat og Ahk har selvfølgelig ikke sådanne kollektive ordninger, men alene deres ratepensioner og kapitalpensioner nede i banken, og kan hvert år opnå fantastiske afkast, sikkert selv i et nedadgående marked, hvor andre har negative afkast.
Haha! 🙂 Tak for den store tillid du har til mig! Jeg er nu kun lige begyndt på dette efter at være kommet fri af Danica. Jeg er ingen ekspert. Jeg har her på sitet tidligere berettet om hvordan sagerne har udviklet sig for mig. Min ordning er nu den, at jeg har fået overført mit depot til en ratepension i en bank til fast rente (4%). Samtidig skal jeg til at lave løbende indbetalinger til en ratepension hos Nordnet, når de åbner for dette. Jeg kalder det en distribueret ordning, idet jeg har to selskaber i sving. Jeg skal først til at lære kunsten at handle aktier og obligationer – og jeg starter i det små, dvs. med baggrund i de løbende indbetalinger som jeg nu starter fra nul-niveau. Min tanke er, at der vil være penge at tjene her når markedet igen bevæger sig opad. Når jeg føler mig tilstrækkelig sikker i forhold til selv at investere, vil jeg overføre depotet fra banken til Nordnet. Efter en tid hos Danica, hvor jeg ikke vidste hvad der skete med mine penge, glæder jeg mig nu over at have fuld kontrol over dem.
Mvh
AHKDet kan godt være at jeg spørger dumt, men hvordan får man en fast rente på 4% i en bank på en ratepension? Vil det sige at du har bundet dig for 3-5 år for at få denne rente efter noglenlunde samme regler som gælder ved indskud på opsigelse?
Der er tale om denne her: http://www.sundopsparing.dk/ Ordningen løber i 3 år, men kan hæves når som helst mod en dekort på 1%.
Mvh
AHKDu har da næsten ret Hallihallo, jeg er ikke længere bundet af en kollektiv ordning, men det gør mig ikke til ekspert i aktier, det gør en Harward uddannelse eller lign altså heller ikke, Leeman Brothers havde mange økonomer fra Harward…;o)
Jeg gik kontant november 2007, og er ikke gået ind endnu. Måske er det rigtigt måske ikke det vil tiden vise, men jeg har ikke set nøgletal, der overbeviser mig om at NU skal vi fremad.
Min mand havde en kapitalpension i Danica Pension med et depot på ca. 1 mio. Ved hans pludselige død for snart 2 år siden, jeg fik som begunstiget udbetalt en dødsdækning på ca. 250.000, mens Danica scorede resten. Begrundelsen var, at der ikke var tegnet depotsikring, men det har aldrig været tilbudt af Danica. Er det virkelig lovligt at drive forsikringsvirksomhed på den måde? Fra to andre forsikringsselskaber, hvor min mand havde opsparet mindre beløb, var der ingen problemer.
Din mand har jo tegnet en helt almindelig kapitalpension. Ideen bag en sådan er at man sparer op til sin egen pension (og ikke sin families). De fleste har dog en “dødsfaldsydelse" tilknyttet (som er den du og evt. børn under 24 har fået udbetalt), så man ikke står med ingenting, hvis man skulle dø før pension.
En del af ideen bag kapitalpensionen er, at man ved en del vil dø før, at de når pensionsalderen. Det betyder, at man kan give de resterende en større pension end den, de rent faktisk sparer op til. De døde skal jo logisk nok ikke bruge deres opsparing som dermed kan bruges til at indfri løfterne om en højere kapitalpension til de andre i selskabet end det, de faktisk sparer op til. Havde din mand derfor levet til pensionsalderen havde han også fået en større pension end den, som hans løbende opsparing rent faktisk berettigede ham til.
Havde din mand bedt om en depot-sikring (dette er en tillægsydelse og er normalt ikke en del af den almindelige kapitalpension) – havde det kostet på kapitalpensionen. Ved på denne måde at træde ud af “fællesskabet" med at fordele dødes opsparing – ville han ikke kunne få andres (altså dem som dørs) opsparing lagt til sin kapitalpension – og dette ville betyde at hans forventede kapitalpension ville blive ‘noget’ mindre end med den almindelige type. Så det er altså en valg, som din mand sikkert engang for lang tid siden har taget. Under alle omstændigheder er der intet mærkeligt i det, som forsikringsselskabet har gjort – det er helt normal praksis. Ønsker man i stedet for en forsikringsbaseret kapitalopsparing derimod en almindelig opsparing – bør man nok gøre det i en bank.
Depotsikring:
Jamen – en opsparing uden depotsikring – det er helt vildt.
Præmien for depotsikring er så lille – at det ikke betyder noget for opsparingen.
Ellers svarer det jo til – at pensionsselskabet arver efter kunden,Til ATP eksperten: Kan du fortælle mig, hvorfor depotsikring så er obligatorisk for alle nyere kapitalpensioner?
Det er russisk roulette. Under alle omstændigheder er det langt sikrere at købe obligationer eller spare pengene op i banken; problemet er bare, at pensionstegning er obligatorisk i mange firmaer, også selvom de ikke bidrager til opsparingen.
Meget gerne. Kapitalpensioner findes som en række konsessionsformer. Udbetalingsmetoden før og efter død afhænger af hvilken form pensionen følger. Dette kan læses af forsikringsbetingelser, som pensionsselskabet årligt tilsender.
Depotsikring er et tilbud, der som konsessionsform er blevet mere og mere populært blandt private pensionsselskaber at tilbyde virksomheder. Måske er det sket for at udgå tilfælde som dit. Desværre er det også med til at fjerne et af de smarteste elementer ved pensionsforsikringen – nemlig forsikringselementet (altså det som du kalder russisk rolette).
Forsikringselementet fungerer også i form af eksempelvis din folkepension og din atp. Det er jo ikke sådan, at hvis du dør før 65 får din familien udbetalt den folkepension og atp, som du er gået glimp af og har sparet op gennem skatter og arbejdsgivers atp indbetalinger. Pensionsopsparingens forsikringselement skal altså ses som en forsikring mod at være i live efter pension. Hvis denne (heldige) tilstand skulle indtræffe træder forsikringen til – altså, at du får udbetalt forskellige former for pension. Skulle tilstanden ikke indtræde (altså, at du dør før pension) – bortfalder forsikringen, da der jo ikke er noget (liv) at forsikre.
Hej alle jer der ved så meget :O)
Når man nu ikek er underlagt en overenskomst, har man så ikke 100 % råderet over sin pension… hvor man vil have den??
Hvis man skifter mening hen af vejen har man vel ret til at flytte den ???
eller ??Det er næsten “forbrugeren" der burde svaret på dette spørgsmål.
Personlig ville jeg i dit sted ringe til det sted, hvor du har din pensionsopsparing og/eller arbejdsgiverens lønkontor. De kan nok give dig det bedste svar.
NB: Selvfølgelig skal du ikke ringe til arbejdsgiveren, hvis du indbetaler helt på egen hånd.
Er der noget du er tvivl om Henny, så spørg endelig igen. 2-3 andre herinde har i øvrigt spurgt om nøjagtigt det samme indenfor den sidste måned, så der kan du også søge hjælp.
hvis det er en ordning der bliver trukket af din løn er du nød til at følge den ordning som din arbejdsgiver har. Det kan godt i nogle være reguleret af en overenskomst selv om du ikke er medlem af den pågældende faglige sammenslutning. Så om du kan flytte ordning afhænger helt af de betingelser der gælder for den. PFA har fortalt mig at arbejdsgiver administerende ordninger kun kan flyttes til andre arbejdsgiver administerende ordninger grunden den måde ambien trækkes på. Der kan også være pulje ordninger eller forsikringer tilknyttede der gør at den ikke umiddelbart kan flyttes.
Så nej det er ikke umiddelbart en eller anden form for menneskeret at kunne flytte sin pension rundt
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.