Skal vi vælge fællesøkonomi eller budgetkonto? Eller noget helt tredje?

Det er væsentligt og finde en løsning I begge finder optimal. Derfor fint og få indspark/inspiration udefra.

Det fungerer, mig bekendt, ofte fint såfremt der oprettes fælles forbrugskonto med 2 x dankort, fælles budget konto med fælles PBS (husleje, licens, antenne, div. forsikring og evt. andet) samt fælles opsparingskonto til større investeringer.

Til budget og opsparing overføres det nødvendige, og til forbrugskontoen overføres det I mener der skal/må bruges. Man kan kalde det en moderne “cigarkasse ordning".

Udover fælleskontiene bibeholdes jeres nuværende lønkonti, med VISA, jeres nuværende opsparingskonti samt nuværende private budgetkonto (A-kasse, Danmark og lign.)

Indskuddet til fælles kontoen er ens for hver husstandsdeltager, og bidraget til fælleshusholdning er således ikke skævt, og parterne er ligeværdige.

Tjener den ene mere end den anden, hvilke ofte er tilfældet, da kan den “rige" bidrage frivilligt og ekstraordinært til ferie, jul m.m.

I bør dog overveje og finde anden løsning på boligsituationen. Eneste arving er d.d. barnet, dør andelsboligejer, er den tilbageværende forældre således reelt hjemløs, og barnet ejer en andelsbolig…

Kontakt en advokat og find den optimale løsning, et testamente koster ikke ret meget!

Få også kontrolleret jeres pensioner og forsikringer, disse kan ændres således begunstigede = samlever.

Min kæreste og jeg har været igennem nogle af de ting, du spørger ind til nu og jeg kan dele nogle af de erfaringer, vi har gjort os.

Det skal lige siges vi er midt i tyverne og min kæreste først lige har fået arbejde efter endt pæd. uddannelse, og jeg er færdig til januar 2010 med pæd. uddannelsen. Så vi har ikke levet med STOR økonomi endnu.
Men derfor kan der godt bruges nogle erfaringer…

Vi har allerede fra dag et næsten haft lyst til at have fællesøkonomi, fordi det bare er så meget lettere. Det føles underligt at måtte gå fra lejligheden eller ikke have råd til mad, fordi den ene ikke får SU/løn en måned, mens den anden har rigeligt til sig selv og omvendt. De situationer bør ikke opstå, det er rart man i et forhold kan kompensere for hinanden og på den måde give en mere glidende oplevelse.

Vi har en lønkonto hver, som pengene går ind på. Det bliver nok ændret snart, så begges løn går ind på den samme, da det er lidt lettere når man sidder og ordner budgettet.
Så har vi hver en budgetkonto, egentlig kun fordi vi ikke har valgt at samle os i samme bank endnu, og det er lidt tilfældigt, hvem der betaler hvilke budgetudgifter. Da det er irrelevant, så længe vi har fællesøkonomi.
Budgetkontoen dækker over forsikringer, husleje, A-kasse, internet, licens og el.

Så har vi en MINI Budget konto jeg har oprettet, til alle de små faste udgifter som ikke bør fylde den rigtige budgetkonto:
Frisør, telefon, transport, gaver, tandlæge, p-piller, sportskontingent osv.

Og så en Opsparing på min konto, som dækker over uforudsete udgifter, hver vores personlige opsparing (mere om dette senere), ferie og tøjopsparing.

Hver måned når lønnen kommer, bruger vi først og fremmest hendes fordi jeg så kan sende pengene på min konto rundt til de forskellige poster samme dag.
Vi har fællesmadbudget (3.000 kr samlet for en måned), hun får 500 kr fælles til rygning (evt. overforbrug må hun selv dække) og budgetterne trækker de penge, de nu har brug for.

Det der er tilbage går til at udbetale hver af os 30% af de penge, vi hver har tjent på bijobs. Dette er fordi, at en af ulemperne ved 100% fællesøkonomi er, at man mister lysten til at arbejde ekstra, hvis den anden part ikke yder lige så meget. Derfor ville vi have noget at kæmpe for, ligemeget hvor meget den anden så tjente ind.
De 30% er KUN på bijobs.

Grundet vores studiesituation, har vi dog sjældent haft råd til lommepenge, så vores erfaringer bygger mest på det at være fælles om budgetterne og de faster udgifter, men også at “lommepengene" er begrænsede og de frustrationer det kan give.
En god test for fællesøkonomien, da det nok er dens største ulemper: Hvad hvis den ene tjener mindre eller arbejder mindre?

Til gengæld slipper vi for at irritere os over, at den anden part bruger mere, eftersom vi er kommet frem til at det overskud der er tilbage, når alt er betalt, ikke skal være rene lommepenge og tilgængelig for begge.
I stedet tages der måske lidt fra til opsparing eller hvad nu, og resten deles mellem hver så vi hver har en hvis sum.

Så kan man frit bruge sin del på det man vil, uden den anden skal lade sig gå på af, hvad man investerer i. Det giver en super frihed og rart at slippe for de sure miner man hører, når en bruger penge på “dumme" ting ift. den anden og vi kommer ikke til det punkt, hvor den ene bruger meget og den anden skynder sig ud og også bruge meget, for han/hun når at få del i pengene.
Ond spiral!

De tips jeg vil give dig er følgende:
– Kør en art fællesøkonomi.
– Hver fælles om intægterne og udgifterne.
– Tjener den ene mere end den anden, gør det egentlig ikke så meget, så længe I bare arbejder ca. samme timetal begge to. Bruger den ene mere tid på arbejdet, kan den anden bruge mere tid i hjemmet så det udligner sig.
– Lad ikke “lommepengene" være 100% frie, giv et vist beløb medmindre I virkelig har lyst til 100% fælles. Det kan bare blive ubehageligt.
– Giv evt. en belønning for når en af jer gør noget ekstra for at tjene ekstra. Hvis det ofte er den samme, der gør det.

Det tror jeg umiddelbart var vores erfaringer 🙂

exceel jeg er langt hen af vejen meget enig i dine betragtninger, men der sker nogle grundlægende skift når man pludselig har fælles ejedom og børn. Har man først det tror jeg ikke der er anden løsning ind at køre en fuld fælles økonomi. Eller sku konen ha mindre lomme penge mens hun er på barsel? nej vel. Men mens man er studerende eller inden fælles ejdom og børn kan jeg godt se en hel del fornuft i f.eks. at man beholder nogle af de ekstra vagt penge man tjener f.eks. eller måske ikke? Vi har aldrig kørt med det for så sku man måske også til at tælle hvor mange gange jeg støvsuger eller vasker op?

et lille ps til det der med fælles løn konto. Jeg har altid synes det har været rart at ha hver vores konto og kort. Ikke at det i praksis betyder så meget da vi so vi so køre det hele via sammen log on på netbank så jeg og min kone har adgang til alle vores konti den vej rundt

jo med forsinkelse i overførslen har du helt ret i og der har du en god pointe. Det er et rigtigt godt spørgsmål om det med at ha en fælles konto ikke er bedre.

vedr. det med at tælle støvsugninger er det jo også noget der bliver lidt mere komplekst når man bliver ældre. Hvordan skal hårdt fysisk arbejde med at efter isolere et loft f.eks. tælle i forhold til støvsugning? Jeg ved det ikke kun at jeg tror vi er enige om at for meget princip rytteri eller petitesser kan ødelægge alt i et parforhold.

Hej Efa,

Jeg stod i samme overvejlser da kæresten (nu forlovede) og jeg flyttede sammen i min lejlighed. Jeg arbejder fuldtid i et godt job mens hun stadig er studerende. Min indkomst er mange gange større end hendes.

Jeg var dog aldrig i tvivl. Det føltes rigtigt at få fællesøkonomi med det samme. Det handlede for mig om fremtiden og tillid. Min forlovede var fra dag 1 kvinden i mit liv og jeg var aldrig tvivl om at jeg ville hende. Dertil kom at jeg havde og har 100% tillid til hendes dispositioner med vores penge. Som en anden debattør også gjorde opmærksom på: Indkomstforholdet kan skifte i løbet af forholdet. En dag er det måske min forlovede der tjener mere end mig – men vi yder begge en indsats for det fælles projekt vi nu har sammen. Dertil ville jeg have det rigtig dårligt med ALTID at skulle være den gavmilde velgører: Ferier, nyt tøj, smykker, tasker, restaurant, teater mv….

For os betyder forhold ligestilling og tillid. Hver vores cigarkasse ville ikke fremme hverken ligestillingen eller tilliden imellem os.
De bedste hilsner 🙂

Hej Efa

Vi sidder i nøjagtig samme situation som jer og har for ½ år siden brugt en del tid på at finde den optimale løsning. Underligt nok er der ikke så mange der bruger samme setup.

– Vi har én fælleskonto hvor vores løn går ind.
– En budget konto der betaler alle regninger.
– Derudover har vi hver vores “lommepenge" konto vi selv bestemmer over.

Hver måned overføres automatisk et fast beløb til budgetkontoen og til vores to “lommepenge" kontoer.

Gennem et langt liv ændrer ens løn sig meget og med dette setup undgår man at skulle diskutere hvor meget den ene skal betale til fælleskassen i forhold til den anden, og ingen går og surmuler over at hun nu har købt endnu et par sko…

Venlig hilsen Jakob

Jeg må ærligt indrømme, at kører man et parforhold med dit og mit, hvor er vi så henne? Så mener jeg, at man skulle have overvejet om det overhovedet var et parforhold man skulle have i første omgang. Selvfølgelig skal man ikke kaste sig ud i det med det samme man får en kæreste, men køber man hus sammen, så forstår jeg det ikke, hvis man ikke får fælles økonomi.

Vi sætter alt ind på en fælles lønkonto/opsparing,
derfra går der penge til hver vores Visa/dankort 2500×2
Der overføres til en hus/madkonti med 2 dankort til 4000 kr.
Der overføres til et benzin og færge dankort som ligger i bilen
Så går der et stort beløb til budget, som dækker alle faste udgifter.
Derved har man hver 2500 kr. om måneden at råde over, og man kan selv spare op eller andet hvis man vil købe en lidt større ting. Nu går jeg meget op i fiskeri og computer udstyr/mobil, og Natalie går op i sko og tøj. Så behøver jeg ikke gå og have ondt i røven over hvad hun køber, for det er fuldt ud hendes penge på hendes dankort.

Ved siden af har vi så en fælles opsparing, til f.eks. hus, ny bil eller nye møbler osv.

Jeg synes det virker rigtig fint, og jeg har ikke noget problem med at hun får mere ud af det end jeg gør, for vi er sammen på godt og på ondt – og det er hende jeg skal være sammen med fremad rettet. Når jeg ved det, så er det kun “os to" og ikke kun “mig" i forholdet.