Skattefrit arveforskud, via/i fast ejendom

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • JarlForfatter
    Indlæg
  • #90665
    JarlForfatter

    Kære eksperter !
    Vores spørgsmål er hvorledes min søster og jeg kan modtage arveforskud i form af vores moders hus (der er betalt og gældfrit)) uden at hun kommer til at de bliver berørt af det væsentligt i det daglige ?
    Vi er klar over at der pr barn afgiftsfrit kan gives et arveforskud på op til 58.700 kr. hvert år (der indeksreguleres).
    – men da vores mor ikke har rede kontanter i den størrelse, men ønsker at overdrage husets værdi i levende live – løbende – til os begge to, med fx maksimum beløb hvert år og uden arveafgift, således at vi til sidst står som ejere af huset efter en årrække, vil vi med glæde høre om hvordan dette kan udarbejdes på den nemmeste facon.
    På forhånd 1000 tak for hjælpen…

    #149638
    AnonymForfatter

    Jeg er ikke ekspert – men jeg kender lidt til denne situation.
    1) Mor optager nedsparingslån i huset – og giver jer det afgiftsfrie beløb hver år.
    Denne model betyder måske utryghed for jeres mor – idet gælden vokser hele tiden med renter – og er der nu penge nok, så mor kan bo i huset, så længe hun ønsker det ??

    2) I kan købe huset af mor på rente og afdragsfri familielån – og mor kan bo livsvarigt i huset uden husleje. Efterfølgende afdrager i familielånet med det max. afgiftsfrie beløb hvert år(mor giver jer pengene som gave).
    Det er en fordel, at købe huset til en forholdsvis høj salgspris, idet I skal betale skat af en senere fortjeneste på huset.

    #149642
    AnonymForfatter

    Hensigten med arrangementet er tydeligvis at slippe for at betale arveafgiften (15% med et bundfradrag på 264.100 kr.). At slippe for at betale skat og afgifter er en populær aktivitet, og Skat har stor ekspertise i at lave regler, der imødegår kreativiteten. Så der findes ikke nogen nem måde, og man skal være sikker på at man følger alle regler for at undgå at få Skat på nakken efterfølgende. Hvis I alvorligt overveje at gennemføre arrangementet, bør I inddrage en advokat som rådgiver i sagen.
    Selv om jeres mor ikke mærker nogen økonomisk forskel, kan der ikke opstilles nogen løsning, som ikke medfører en eller anden form for utryghed for jeres mor. Så afhængigt af ejendommens værdi og jeres mors alder og helbredstilstand synes jeg, I skal overveje, om den sparede afgift står mål med den usikkerhed, som jeres mor vil opleve.
    De to muligheder, som Svend beskriver, er teknisk set de to eneste, der findes, hvis der ikke skal kontanter på bordet. Forslag 1) vil formodentlig koste noget nær det samme som arveafgiften, fordi der skal betales renter og renters rente til banken.
    Forslag 2) lyder enkel, men jeres mor kan ikke bare bo gratis i huset – hun skal betale husleje, og selv om huslejen sættes til 0 kr, vil ejerne blive pålignet en indtægt svarende til markedslejen for huset. Endvidere er der de løbende udgifter i form af ejendomsskat, renovation, vedligeholdelse etc. Dem skal ejerne betale – og er der blot en minimal risiko for, at du og din søster kan blive uenige, når I skal betale udgifterne, så lad være med at eje noget sammen. Endelig har ejernes kreditorer mulighed for at gøre udlæg i ejendommen og i værste fald sende den på tvangsauktion, og så ender mor sandsynligvis på gaden, på trods af en uopsigelig lejekontrakt.
    Den simpleste og mest fremtidssikrede løsning er at overtale jeres mor til at sælge huset til 3.mand og flytte i en lejelejlighed, hvor hun kan leve, når hun ikke længere er i stand til at passe hus og have. I denne model får hun penge ind på kontoen og kan uden problemer give gaver til sine børn. Men denne fremgangsmåde er hun nok ikke indstillet på 🙂

    #149644
    AnonymForfatter

    Jeg er enig med Tove – dog mener jeg ikke, at moderen nødvendigvis skal betale husleje.
    Huslejen kan kapitaliseres så vidt jeg ved.
    Kan moderen opnå boligsikring ???

    #149654
    JarlForfatter

    Tak for de fine svar….

    Men har i ikke nogle helt præcise opskrifter som man sikkert kan følge,
    – uden risiko for at Told&Skat kommer efter os…. vi vil gerne følge reglerne.

    Jeg har hørt om en konstruktion om et lån, hvor vi så afdrager til vores mor med netop det maksimale arveforskudsbeløb om året der er skattefrit, kender i noget derhen af ?

    God bagJUL til jer alle

    #149658
    AnonymForfatter

    Hej.

    Du har jo fået dine svar af tove og svend.

    Der skal penge på bordet. Ikke noget med fiktive betalinger.

    Boafgiftsloven §13 stk 3 siger “Stk. 3. Gældsforpligtelser, som afdøde måtte have påtaget sig over for de i § 22 nævnte personer eller over for sin ægtefælle, kan ikke fratrækkes i boet, når de ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer.

    Du kan læse mere om boafgiftsloven på nedenstående link.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=18346

    Godt nytår.

    #149660
    AnonymForfatter

    Læs også BAL §28 stk 2 – altså igen ingen fiktive gældsforpligtelser!!!!!

    #149874
    AnonymForfatter

    Denne ordning har skattemæssige konsekvenser for både mor og børn, hvis det ikke gøres rigtigt.

    #176060
    AnonymForfatter

    Ja nu er det mig som er moren. Jeg ejer et lille billigt hus i Sverige og vil gerne sikre det for mig ved at give en del som arveforskud til min datter – så er der ikke meget tilbage i værdien… Kan det lade sig gøre på en sådan måde, at hun bliver medejer og jeg stadig ejer min del af huset? Hvad kan det indebære for hende og for mig? Hun skal vel beskattes en anelse i sin årsopgørelse af sin del men er der derudover udgifter forbundet med det for hende? For mig er det vigtigt at sikre hytten mod tvangsauktion på mit hus i Danmark, da jeg har tænkt mig at tilbringe min alderdom der. Er just gået på pension. Jeg er klar over, at det principielt kan ryge med på tvang, men håber det går, når der intet er at hente. Den risiko er jeg villig til at løbe, da jeg ikke kan se anden udvej.
    Jeg har overvejet flere muligheder, men ingen ser godt nok ud eller de er for komplicerede.
    Håber der er nogen som kan råde mig, har viden eller erfaring.
    Jeg krydser fingre.
    Gammelmor

    #176064
    testForfatter

    du kan ikke sikre en del af din ejendom mod kreditorene ved at give det væk til din datter.

    Du taler om et hus i danmark og et hus i sverige? og at du vil sikre huset i sverige mod den tvangsaktioner der kommer til at ske af dit hus i danmark? eller?

    #176070
    AnonymForfatter

    Kan man også tage den del hun ejer? Jeg har forstået at det kun er min del, man kan tage.
    Iøvrigt er det rigtigt forstået. jeg vil gerne bo i sverige, også fordi det vil være så billigt at bo der. Huset er betalt og med en meget lille værdi iflg skattvæsenet i SE.
    Jeg vil jo bedre kunne betale evt gæld, jo billigere jeg bor.

    #176072
    AnonymForfatter

    Kan man også tage den del hun ejer? Jeg har forstået at det kun er min del, man kan tage.
    Iøvrigt er det rigtigt forstået. jeg vil gerne bo i sverige, også fordi det vil være så billigt at bo der. Huset er betalt og med en meget lille værdi iflg skattvæsenet i SE.
    Jeg vil jo bedre kunne betale evt gæld, jo billigere jeg bor.

    #176074
    testForfatter

    ja det kan man. Man kan ikke beskytte det men ejer mod sine kreditore ved at give det væk. Ellers var det jo let nok ikke. Bare låne et par millioner gi dem væk til nogen og ups de penge har jeg da ikke mere.

    så nej det kan du ikke

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.