Kassekredit med tårnhøje renter.

Det er groft og landsskadeligt, når alle banker samtidig løber skrigende væk fra bestemte brancher og kundegrupper, og det er desværre hvad vi ser i øjeblikket med shipping, lanbruget og teknisk insolvente boligejere.

Det er udtryk for, at bankerne over en bred kam – både storbanker, som Nordea og især Danske Bank, lige som de lokale pengeinstitutter, ikke har udvist rettidig omhu i de gode år fra 2002-2007.

Jeg er ikke i tvivl om, at der på lang sigt er brug for regler, som introducerer kontracyklikalitet i de finansielle institutioners kapitaldækningskrav. Men det er uhensigtsmæssigt, at man fra statens side strammer kapitaldækningen op i en tid, hvor den finansielle sektor er i krise.

Spørgsmålet er dog, om vi har noget valg? Finanstilsynet, Nationalbanken og Erhvervs- og Vækstministeriet er enige om, at det skal gøres her og nu for at sikre udlandets tillid til vores bank og realkreditsektor.

Qua vi i dag har en af verdens strengeste Fianstilsyn, kan regnskabslæserne i ind- og udland i dag stole på, at det der står på papirbalacen med stor sandsynlighed stemmer overens med de faktiske forhold.

Prisen for at opnå den troværdighed er, at vi, ud over de ca. 20 banklukninger/overtagelser vi allerede har gennemført, får yderligere lukninger og stram kreditgivning i en rum tid fremover.

Snakken om at vi ikke har nogen kreditklemme er forvrøvlet.

De gode kunder (som bankerne godt vil låne ud til) har slet ikke brug for lån. De ønsker simpelthen ikke at lånefinansiere forbrug/investeringer under den nuværende usikkerhed og til de nuværende renter. Kunder med knap så god sikkerhed, som bankerne før finanskrisen var ivrige efter at låne ud til, har svært ved at få lån.

Landmænd, shippingvirksomheder, teknisk insolvente boligejere og folk med forbrugslån på +100.000 kr. er basalt set stavnsbundne. De kan ikke få lån andre steder til fornuftige renter, og deres egen bank har hævet priserne ganske markant.

Billdet gælder ikke bare Danske Bank, de er generelt i alle banker.

Førstegangskøbere bliver nu mødt med konsekvente krav om udbetaling på 5-10% af købsprisen, hvilket har hæmmet aktiviteten på boligmarkedet de sidste 6 år. Det en sund udvikling, men det gør ondt.

Pensionister med stor friværdi har nu (i modsætning til tidligere) fået svært ved at belåne friværdien, fordi bankerne i højere grad kreditvurderer ud fra aktuel indkomst og ser bort fra friværdisaldoen.

Studerende kan glemme alt om at købe andelsbolig med mindre forældrene kautionerer og har fuld friværdidækning.

Så jo vi har en voldsom kreditklemme i Danmark! Bankerne og Finanstilsynet nægter at kalde det en kreditklemme, men så kalder vi det da bare kreditstraning eller kreditkontraktion. Faktum er, at kreditter er blevet givet på lagt strammere vilkår i perioden 2008-2013 end det har været tilfældet i perioden 2002-2007.