-
Indlæg -
Hej. Vi er min kæreste, mig selv og vores søn på 3 år. Vi er begge i midten af 20’erne og der er en baby på vej til sommer, så derfor vil vi meget gerne flytte senest indenfor de næste 2 år.
Lige nu bor vi til leje, og har en gæld til vores bank på 160.000 kr. Vi har stort set ingen værdi. Vi har en bil som nok ikke er mere værd end 10.000 kr. og selvfølgelig 12.000 i indskud i vores nuværende lejlighed.
Min indtægt er brutto 22.000 kr. pr.måned, og min kæreste er på SU, og får derudover SU lån. Hun har 3 år tilbage af hendes uddannelse til pædagog.
Vi er trætte af vores gæld, men den er der jo desværre. Vi afdrager 3500,- pr. måned på den.
Vi kan jo leje os ind et større sted, og “smide" flere penge ud af vinduet hver eneste måned, men vi vil rigtig gerne have vores eget, vi ved bare ikke om det overhovedet er muligt.Findes der nogle gyldne regler for at finde ud af om man kan låne, eller i så fald hvor meget man kan låne?
Det skal nok lige siges at det er i Randers by, så det er jo ikke Århus/København priser.
Jeg håber meget på hjælp 🙂
Jeres usikrede gæld er meget høj i forhold til jeres indkomst, og det vil derfor være helt umulig for jer at låne penge til et boligkøb – også selv om vi taler om en bolig til 750.000 kr.
Efter endt uddannelse har I en mulighed for at købe bolig, men det vil så afgjort være en god ide at få høvlet den usikrede gæld ned under 100.000 kr. inden i skal købe bolig.
Problemet med et boligkøb er, at der løber mange omkostninger på låneoptagelsen.
I skal regne med:
1. 40-60.000 i tinglysning af lånedokumenter, lånesagsgebyrer mv.
2. 20.000 til advokat + tinglysning af skøde
3. 75.000 – 100.000 til ejendomsmægler, den dag i skal sælge boligen.
4. Der mulighed for kurstab.
Dvs. banken må tænke sådan her.
Hvis vi nu låner dette par penge til køb af en bolig, så vil de være insolvente med 320.000 – 340.000 fra start.
Hvis I så skulle komme ud for et problem og må sælge akut, så skal vi lægge op til 100.000 oveni til ejendomsmægleren og boligpriserne kan i mellemtiden være faldet 200.000.
Dvs. så står i pludselig med en gæld på over 600.000 kr uden nogen sikkerhed for banken.
Det bedste for jer er derfor at leje en lidt større lejebolig ind til I har fået færdiggjort uddannelsen og fået afdraget jeres forbrugslån.
Som hovedregel skal I regne med 3 gange årsindkomsten brutto minus den gæld i har. Bemærk at SU lån ikke tæller som indkomst. Nogle banker vil derudover ikke regne SU som indkomst og så kan I kun købe på din indkomst. Derudover skal I som to voksne og to børn regne med at I skal kunne matche et rådighedsbeløb på 12.000-14.000 kr per måned. Det er hvad der skal være tilbage til mad og diverse når alle faste udgifter er betalt.
Selvom vi snakker Randers så kommer det godt nok til at knibe. Ud fra indtægten kan I måske blive godkendt til en bolig til 600-700.000, hvis I har ufattelig lave faste udgifter, men hvor meget kan I få i Randers til den pris?
Jeg er ked af at punktere jeres drømme om ejer bolig, men jeg kan ikke se, at det kan lade sig gøre pt.I må nok vente indtil din kæreste er færdiguddannet og jeres gæld ude af verden. Til den tid står I til gengæld med to indtægter og så bliver det straks mere realistisk.
Tak for svarene 🙂 I skriver det jeg havde regnet med. Vil det sige hvis man har en samlet årsindtægt på 500.000 kr skal man regne med at kunne låne 1,5 mio.??
Men hva så med andelsbevis, dem kan man jo få til 300.000?
Jeg skal så sige at jeg er glad for den måde min gæld ligger på. Sidst jeg lavede et i indlæg herinde var for at høre hvordan jeg kom af med min Mastercard gæld på 35.000 kr. til en rente på 20%. Min bank ville ikke hjælpe, og jeg kom med i bladdt TÆNK PENGE.
Det er der heldigvis kommet styr på ved at skifte til den bank mine forældre har, som overtog alt vores gæld, og vi er nu gældsfri om 5 år.Derfor var det en lærestreg, og i dag er økonomien fin, og går aldrig i minus 🙂
Jeg ved ikke hvad du mener med at smide penge ud af vinduet….
Tror nu nok det er billigere at bo til leje i den lidt ældre boligmasse fremfor at eje et hus eller en ejerlejlighed.
Du tror åbenbart at der er store kapitalgevinster i udsigt ved at købe, ligesom du glemmer de store omkostninger der er forbundet med at eje sit ejet i form af lejeværdi, ejendomsskatter, vedligeholdelsesudgifter og ikke mindst et stort rentetab.
Det er ikke en kæmpe villa jeg ønsker at købe, men en god lejlighed, eller et rækkehus.
Og jeg synes stadig at leje er penge ud af vinduet, for man får absolut ikke noget for det, rent økonomisk.
Hvis man køber betaler man dog stadig penge ind på en slags opsparing, selvom der også er mange udgifter. For vords vedkommende koster det 65.000 om året i leje, og de penge går ikke til noget der senere bmiver vores, de er bare væk.
Nu vil jeg heller ikke forklejne det at eje sit hus m.v., men man skal bare ikke – efter min opfattelse – gøre det af økonomiske grunde.
Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved at eje fast ejendom.
Nej okay. Synes egentlig heller ikke mest det er økonomisk. Vi ved vi skal flytte, da den lejlighed vi har nu er for lille. Og det er nok afklaret i dette indlæg at der ikke skal købes 🙂
Men når det er ens eget har man lyst til at gøre det pænt, renovere noget og lave lidt om.
Den lejlighed vi har nu, og stort set alle lejligheder her indflyttes som beset, og dvs. i elendig stand, samt. møgbeskidt, og ikke malet i 10 år.
Der er noget du fundamentalt har misforstået søde ven!
1. Det er ikke nogen naturlov at boligpriserne stiger 2-3 gange hurtigere end lønudviklingen, sådan som det har været tilfældet i perioden 1995-2007. Efter en periode, hvor boligpriserne er steget “for hurtigt" får vi sandsynligvis en periode, hvor boligpriserne stiger langsommere end lønudviklingen eller ligefrem vil være faldende. Det kan sagtens stå på 10 år.
2. Du siger, at huslejen er at smide penge ud af vinduet, okay?
Men så er det vel ligeledes at smide penge ud af vinduet når du:
a) Betaler renter til dit pengeinstitut og realkreditinstitut – penge som ikke går til afdrag på gælden, men alene til at forrente gælden.
b) Betaler grundskyld til din kommune.
c) Betaler ejendomsværdiskat til staten.
d) Betaler bidrag til grundejerforeningen.
e) Betaler renovationsafgift til kommunen.
f) Betaler for vedligeholdelse af dit hus, som ikke er en forbedring, men kun er vedligehold.
g) Betaler købs- og salgsomkostninger til banken, advokaten og staten for samlet 150.000, hvis ikke mere.3. Hvad tror du lige der sker med boligpriserne, når F1 renten stiger fra det historisk lave renteniveau vi har lige nu på 1,3% til 4-5% over de kommende 5 år? Tror du boligpriserne vil stige, når folk skal bruge en større del af indkomsten til at betale renter, eller tror du boligpriserne vil falde?
Og hvordan tror du lige folks lånemuligheder bliver, når bankerne (grundet stigende renter) skal til at kreditvurdere kunderne ud fra at de skal kunne sidde med et fastforrentet 6 eller 7% lån i stedet for et fastforrentet 4% lån?
Jeg svarer selv – boligpriserne vil i bedste fald ligge på det nuværende niveau om 5 år. De er ingen udsigt til prisstigninger!
Når renten stiger, falder boligkøbernes rådighedsbeløb, og derfor bliver nye boligkøberes købsmuligheder dårligere. Når folk kan købe for et mindre beløb, så falder priserne!
Som Halli Hallo så rigtigt siger, så er kapitalgevinster på boligen er på ingen måneder en naturlov. Faktisk så faldt de reale boligpriser ganske betydeligt fra 1986-1994.
Derimod er det tæt på at være en naturlov, at efter en “manisk-periode" hvor alle troede træerne vokse ind i himlen, der vil der komme en mere depresiv periode, hvor boligpriserne er stagnerende eller direkte faldende.
Hvor fedt er det lige at købe en ejerbolig og sidde vanvittigt stramt i det, for så 3 år senere at konstatere, at boligpriserne er faldet 25%, at man er teknisk insolvent og derfor stavnsbundet til sin bolig! Det er ikke fedt!
Man skal kun købe bolig, hvis man har råd til det, kan absorbere eventuelle prisfald og har en horisont på mindst 7 år i den pågældende bolig. Opfylder man ikke disse kriterier, skal man vælge lejeboligen.
" skifte til den bank mine forældre har" nu er det vel forhåbentlig ikke sådan at dine forældre har kautioneret for jer? Hvis det er skal de i allerhøjest grad med på råd hvis i vælger at stifte yderlige gæld
Test> Nej overhovedet ikke. Der er ingen kautionister på vores gæld.
General> Jeg forstår ikke dit indlæg helt. Det indeholder for mange ting jeg ikke har forstand på 🙂
Vil det sige at tiden lige nu er dum at købe på, eller er det smart hvis man har råd??
tillad mig at forsøge at forklare.
Det er de her GP svare på: "
Og jeg synes stadig at leje er penge ud af vinduet, for man får absolut ikke noget for det, rent økonomisk.
Hvis man køber betaler man dog stadig penge ind på en slags opsparing, selvom der også er mange udgifter. For vords vedkommende koster det 65.000 om året i leje, og de penge går ikke til noget der senere bmiver vores, de er bare væk. "Det som GP påpeger, og jeg er helt enig er at der er rigtigt mange omkostninger ved at bo i hus. Du siger i smider 65.000 kroner ud af vinduet og det er slet og ret ikke korrekt. Hvad sku jeg så kalde de 4.ooo kroner og et eller andet jeg f.eks. lige har betalt for at få tømt min skraldespand bl.a. Omkostninger der er regnet med til dine 65000 kroner?
GP prøver slet og ret at opliste alle de omkostninger der IKKE bidraget til en “opsparing" hvis de køber en ejendom men som slet og ret er penge lige ud i luften for nu at bruge din termonologi.
Enevidere hvilken opsparing har du ud af et hus køb hvis du køber et hus til 750.000 kroner nu. Bruger 15.000 om året på at vedlige holde det og sælger det om 5 år for 700.000? Nå jeg og så træk lige købs omkostninger på 20.000 kroner fra og salgs omkostninger på 50.000 kroner fra. Det er som GP skriver ingen natur lov at hus priser stiger. Vi kommer også frem over til at se at de store årgangen flytter ud af parcelhuskvarterne og huse på landet bliver usælgelige.
I gamle dag var hovedreglen og det var en hovedregel baseret på et ejendomsmarked der IKKE var et gulgraver marked at man KUN sku købe hus ud fra det behov man havde for en bolig ok IKKE som en investerings projekt.
Hvad jeg siger er:
1. Dit synspunkt om at betaling af husleje i en lejebolig er det samme som at smide penge ud i den blå luft, er ikke korrekt! I en ejerbolig har du omkostninger der svarer fuldkommen til huslejen.
2. Det er næsten altid dyrere at sidde i en ejerbolig, end en lejebolig. Det er kun fordi ejerboliger normalt stiger med løn- og prisudviklingen, at det over langt tid kan være en fordel at bo i ejerbolig frem for lejebolig. Men men men, der kan være store udsving over tid – og ja, jeg tror på det vil vise sig at være en rigtig dårlig investering at købe et parcelhus i perioden 2010-2015. Jeg tror parcelhuse vil falde i pris de næste 5 år, mens jeg omvendt ser et vist potentiale for at ejerlejligheder i København og Århus kan stige i pris.
At købe parcelhus over de næste 5 år, skal man absolut ikke gøre ud fra et ønske om en hurtig gevinst. Jeg tror på det bliver til et hurtigt tab i stedet!
I har hjulpet mig meget 🙂
Jeg har da fundet ud af at det ikke er nu vi skal købe, men vente til vores gæld er væk, samt min kæreste er uddannet.
Det har dog aldrig været i mine tanker at købe for at score nemme og hurtige penge ved at sælge igen, slet ikke. Jeg vil købe for at få et godt hjem, hvor jeg kan lave om som jeg vil osv.
Ja, det er korrekt, jeres indkomst er for beskeden lige nu.
Søg en større lejelejlighed, søg boligsikring og afdrag maksimalt på gælden.
Hold jeres bolig ren og nydelig og mal væggene i de farver, der gør jer glade, før end I flytter ind, så bestemmer I da i det mindste selv lidt.
Et børneværelse bør være med lidt farve på væggene, f.eks. er 2 af vores lyseblå på væggene, og køkkenet er med svag blågrå nuance.
Kun i entreen benytter vi hvidt på væggene, stuer og soveværelse er i varme off-white nuancer, derimod er lofter enten hvide eller lystonede profilbrædder.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.