huskøb på trods af gæld
-
Indlæg -
jeg har en gæld på ca. 400 tusind fra tidligere virksomhedsdrift.
Heraf ca. 50.000 til told og skat, hvilket der er en fin afviklingsaftale med.
Resten er bankgæld.Jeg er 30 år har en god leder stilling og tjener lige over 300.000 pr. år.
Nu hvor jeg kan se længere ud i fremtiden end da jeg var selvstændig, vil jeg naturligvis gerne købe en ejerlejlighed eller evt. en andel.
Har jeg muligheder for at optage lån, i såfald hvor meget, og hvordan skal jeg gribe situationen an.
Er træt af at smide 6000 kr. ud af vinduet hver måned hvis i forstå..
Håber I vil hjælpe mig.
De eneste der næsten kan svare på dit spørgsmål er dit pengeinstitut (som sikkert også samarbejder med et realkreditinstitut).
Så tag kontakt til dem, og hør hvad de kan tilbyde. Bagefter kan du evt. kontakte en af deres konkurrenter og få et tilbud fra dem.
Jeg vil nok anbefale en gældsanering inden du køber fast ejendom på et meget højt prisniveau, men de kreditorer du ikke afdrager på d.d., vil sandsynligvis hurtigt finde ud af du har erhvervet fast ejendom, og vil så måske også tage pant i ejendommen.
Hej Christian
Nu nævner du ikke hvor i landet du bor. Normalt vil kreditforeninger låne dig 3 x din hustandsindkomst. Med en indkomst på 300.000 vil du typisk kunne låne ca. 900.000 kr. Er det niveauet du påregner, kan du nok overbevise banken om at de bør hjælpe dig, så du afdrager huslån istedet for at smide penge til husleje ud af vinduet…
Nu ved jeg ikke om man smider penge ud af vinduet, hvis du bor til leje. Det mener jeg ikke man gør.
Og hvis han bor i Hovedstadsområdet, så kan man jo slet ikke købe noget for 1 mill. kr., hvorimod du hos os over i Vest- Nord og Sønderjylland kan få et meget flot hus for disse penge.
Det jeg ville sige er, at hvis du køber en ejerlejlighed, så er alene udgifterne til fællesudgifter, ejendomsskatter og lejeværdi højere end hvis du lejer dig ind i en boligforening med en husleje på ca. 3-4.000 kr. for en pæn 3.vær lejlighed.
Jeg står lidt i samme situation, har en samlet gæld på 290.000 kr.
80.000 til told skat
57.000 til Nordea (gammelt lån, jeg ikke afdrager på) + renter = kan evt. indfries for 80.000 kr.Og så et billån jeg afdrager på.
Min ærlige indtægt er 408.000kr
min kæreste har indtægt 312.000kr og samlet gæld på små 100.000 som altsammen er under afvikling (herunder billån)
Vi har dermed en samlet indkomst stor 720.000 årligt – og to bilån, og så er der lige SKAT og Nordea som er en torn i øjet på penge instituterne.
Hvor og hvordan klarer man at finansiere et hus, uden absolut at skulle indfri de to poster?
Læg et budget for jeres husstand, husk alle udgifter.
Og gå så ned i banken og få en snak med dem, om I kan blive godkendt til huskøb. Jeg tvivler dog på, at I kan god´kendes i det nuværende marked, hvor huspriserne må foventes at falde yderligere.
Og renterne er jo høje for tiden.
Men hvis der er tale om et hus på landet, kan en bankrådgiver måske se det fornuftige i jeres plan, men al den gæld er en torn i øjet på de fleste rådgivere, der hellere vil se en opsparing svarende til udbetalingen og handelsomk.
Tak for svaret, ja det er ikke optimalt, ved det…
Men der ER tale om hus på landet, og lånebeløbet er 1.000.000 – 1.500.000, og nok også nærmere millionen end 1½ – har kig på et hus der er sat 29% ned, og på vej på tvang (efter mæglerens udsagn) så det burde vel reelt set kunne lade sig gøre?
Som sagt, læg det budget, og få talt med din bank-rådgiver, så I evt. kan blive godkendt. Måske er det hus, du har kig på allerede er belånt? I så fald kunne det jo være, at kreditforeningen var villige til at godkende jer.
Men det bedste råd må være, at få samlet smågælden i et stort lån, og få aftalt en fornuftig afdragsplan, så burde der være lidt økonomisk råderum.
Hvorvidt I kan låne eller ej, vil bero på en konkret vurdering, men der er ikke meget tvivl om at 400.000 i negativ opsparing fra starten er en møllesten om benet i forhold til at kunne købe fri bolig.
Bankerne er i praksis flinke til at give boliglån op til 110% af boligens købspris. Kommer man derudover, vokser skepsis.
Forudsætningen for I kan låne er naturligvis at der kan lægges et boligkøbsbudget som viser at I som par har ca. 8.300 kr til disposition efter alle faste udgifter er betalt + ca. 2.000 pr barn.
Som thsv ganske rigtigt siger,
Det er ganske givet blevet sværere at blive godkendt til køb, fordi bankrådgiveren må indregne et forventet boligprisfald på ca. 10% over de næste 2 år.
Skulle der ske en uforudset social begivenhed, som gør at i skal sælge huset, må banken kalkulere med en risiko for at I så vil være insolvente med 400.000 + købsomkostninger + 10% af købsprisen for huset minus afdraget på gælden i ejerperioden.
I det lys vil bankerne gerne se et stort rådighedsbeløb + afdrag på gælden.
Især tror jeg godt i kan forvente, at banken vil have det forbrugslån, der eventuelt skal optages ud over 110% af ejendommens værdi, skal afvikles hurtigt over højest 5 år.
Ikke for at være pessimist men sådan som bankerne har det i dagens Danmark – og sådan som de kreditvurderer så skal de penge der lånes ud være 100% sikre, eller så godt som. Det betyder også at der i LANGT de fleste tilfælde stilles krav til udbetaling.
Man kan vel egentlig skitsere det således.
Fra 1994 – 2006:
Her var der rigelighed af billig funding for bankerne. Indlånsrenterne var stort set nul, mens der samtidig også var let kapitaladgang på de internationale kapitalmarkeder.
Flaskehalsen i denne periode var altså ikke kapitaludbuddet, men derimod antallet af kunder som efterspurgte lån.
I en sådan situation var det ikke mærkeligt, at bankerne var fristede af at kreditvurdere lempeligt, særligt ikke når man ved at risikoen på boligudlån er minimale, fordi friværdierne var støt stigende.
Fra 2007 – 2012:
De internationale kapitalmarkeder og interbankmarkedet præges af knaphed på penge. Adgangen til funding er begrænset, besværlig og dyr. Samtidig er der stigende konkurrence på indlånsrenten, så også denne fundingkanal, er blevet markant dyrere.
I denne situation er flaskehalsen “pengeudbud". Der er rigeligt med kunder som efterspørge lån, og bankernes opgave er i denne situationen af prioritere udlånene skarpt, hvilket indebærer at man i visse situaitoner må vælge fravælge at udlåne ud til den kunde som har “ret gode udsigter til at betale pengene tilbage" til fordel for den kunde stort set 100% sikkert kan betale pengene tilbage, og kan stille garanti for lånet.
Sagt med andre ord: Mulighederne for at købe bolig, når man kommer med en negativ opsparing på flere hundredetusinde kroner er blevet markant forringet. Bankerne giver høfligt afslag med reference til at rådighedsbeløbet er for lavt i forhold til kundens forbrugsmønster.
I virkeligheden skruer bankerne bare op og ned for kravene til rådighedsbeløbet og hvor stramt man kreditvurderer, ud fra hvor let eller svært det er for banken at skaffe kapital.
Min forventning er at det bliver endnu værre i hen mod slutningen af året og i 2009. Fundingkrisen har bidt sig fast!
Ja der er desværre ingen tvivl om at lånefesten er overstået…!, og det er noget nær umuligt at komme ind på ejerboligmarkedet.
Ingen tvivl om at ejermarkedet i fremtiden bliver lukket land for folk der ikke allerede er inviteret, eller ekstremt kapitalstærke.
Vores egen situation ser i egne øjne positiv ud, men i forhold til banken er det bestemt et “no go", samlet har vi en indtægt på 750k, en opsparring på 200k og har min kæreste lidt studiegæld 150k., og barn nummer 2 er på vej.
Vi kunne med møge og besvær blive godkendt til 1.9 – hvilket faktisk gør det umuligt at købe bolig på forholdsvise centrale steder på sjælland, hvilket uden tvivl besværliggør processen en del, da vi begge arbejder i københavn, og uden tvivl ville kræve at vi skulle have bil nummer 2
Det sjove i ovenstående er at vores bank krævede et rådighedbeløb på 18k til 2 voksne og 2 børn.
Men det fortæller lidt om bankernes forsigtighed på boligmarkedet, nu og fremover.
Hvilket også leder til min konklussion som er at der går mange år inden at ejerbolig er en god invistering i fremtiden….både for os dødelige og bankerne.
I har da råd til et Rækkehus i f.eks. Elmehusene, som netop er en slags begynderbolig på ejer-markedet. Ligeledes er en del 4-vær. ejerlejligheder på Vestegnen absolut indenfor jeres budget. 18.000 i rådighedsbeløb, det var godt nok osse meget. Men der skal selvfølgelig købes en del udstyr til små børn.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.