PFA – ikke for pensionister

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • nielsensForfatter
    Indlæg
  • #91601
    nielsensForfatter

    Da jeg for nylig fyldte 67, opdagede jeg, at jeg ikke længere på PFAs hjemmeside kunne følge den månedlige rentetilskrivning og det månedlige administrationsfradrag på mine to kapitalpensioner hos PFA. Jeg ringede til dem, og jo! Den slags kan pensionister ikke se. Jeg indvendte, at der jo ikke var tale om pensioner under udbetaling, men det ændrede ikke på forklaringen. Som pensionist må man nøjes med det årlige kontoudtog.
    For et par år siden opdagede jeg tilmed, at administrationsbidraget på den ene kapitalension var sat for højt, og det blev så rettet. Nu kan jeg ikke engang konstatere den slags, før året er omme. Åbenbart regner de folk på 67 og derover for affældige.

    #163734
    testForfatter

    hej ku du evt. uddybe hvordan du kunne checke adm. bidraget og hvordan du opdagede det. var det noget de rettede? har selv pfa

    #163738
    HalliHalloForfatter

    Har du spurgt i andre selskaber om de anvender samme fremgangsmåde? Eller om det kun er PFA.

    Må jo være noget teknisk, men hvis man kan få oplysningerne ved at ringe er det måske til at leve med, for pengene forsvinder jo næppe selvom man ikke lige kan se sin kontoroversigt til stadighed på nettet.

    DANICA, der høre under DANSKE BANK sender ingen gang en årlig kontooversigt ud mere end ikke på E-Boks.

    #163744
    nielsensForfatter

    Til Test

    Fejlen i administrationsbidraget gjaldt den ene kapitalpension, som jeg kunne få udbetalt allerede som 65-årig. Da jeg var ca. 65 ½ år spurgte jeg, hvorfor der stadig blev trukket et månedligt beløb for livsforsikringsdækning, når det nu var blevet til ren opsparing. Første forklaring var teknisk uforståelig, men efterhånden gik det op for PFA, hvad jeg mente, og så blev bidraget fjernet med tilbagevirkende kraft fra min 65 års fødselsdag. Se, den slags er ikke betryggende, for da jeg nu er 67, er også den anden kapitalpension blevet en ren opsparingsordning, og jeg kan ikke se, om de har fjernet livsforsikringsbidraget på den.

    #163746
    HalliHalloForfatter

    Betryggende eller ej, jeg ville da blot sende dem en E-Mail eller ringe til dem for at få spørgsmålet afklaret.

    Jeg tror ikke at PFA bevidst er ude på at snyde nogen, det er ikke min erfaring, men fejl kan jo forekomme overalt.

    #163750
    nielsensForfatter

    Jeg har både ringet og mailet og får i første omgang nogle tekniske forklaringer. På et tidspunkt fortalte jeg, at jeg aldrig havde fået en police på den ene kapitalpension. Svaret var, at så skulle den efterlyses i Statstidende, før den kunne udbetales. Da jeg protesterede, blev forklaringen ændret til, at det var unødvendigt, da man nu havde opdaget, at der var tale om en firmapension og ikke en privatpension. Det skriftlige svar opbevarer jeg omhyggeligt, for siden har det været en teknisk standardforklaring, at den pågældende pension var privat oprettet. Nej, selvføgelig er det ikke bevidst snyd, men reglerne er så komplicerede, at åbenbart kan end ikke medarbejderne gennemskue dem.

    #163764
    AnonymForfatter

    Nu arbejder jeg selv i branchen, dog hos en konkurrent. Mit bedste bud på hvorfor du betaler en pris for din “livsforsikring" er fordi der er tilkoblet det man kalder en kontosikring eller reservesikring. Dette er et forsikringsprodukt der følger din kaitalpension. Den bevirker at skulle du dø før du får hævet din pension går den til dine efterladte.

    #163768
    nielsensForfatter

    Jo, men hvorfor skulle indeståendet på en kapitalpension ikke automatsk gå til mine efterladte, når jeg er pensionist og ikke længere har nogen indbygget livsforsikring. På min kapitalpension i banken, der netto giver 2,55 % mod PFAs 3 %, er der ikke den slags indbyggede garantier/udgifter.

    #163778
    testForfatter

    der virker mærkeligt at man skal betale penge for at ens penge kan udbetales til en eller ens efterladte. det viser kun at pensions selskaberne har for lidt konkurance. tak for info.

    så vidt jeg ved udbetales depoter altid men ikke livrenter

    #163780
    AnonymForfatter

    Test:

    Der er eksempler på policer – der er oprettet uden depotsikring – og på disse policer kommer der ikke udbealing ved død, der indtræffer før udløbsdato – med andre ord – forsikringstager skal være i live på udløbsdato – ellers nul udbetaling.

    Der er som regel tale om gamle policer.
    Det er en god idé – at undersøge dette spørgsmål på den omtalte police.

    #163790
    AnonymForfatter

    Der skal være et forsikrings element i opsparingen hos et pensionsselskab da man ikke driver bankvirksomhed og omvendt.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.