løbende ekstra indskud..
-
Indlæg -
Mojn!
jeg har et boliglån og et realkreditlån
boliglånet skyder jeg af og til nogle ekstra penge ind på, af og til 2000 ekstra på en måned og nogen gange ingenting.. – jeg søger nu en let måde at udregne hvad jeg egentlig spare mig selv for i renter og renters rente ved at lave de ekstra indskud, jeg tænker her om man kan regne ud at feks. 1000 kr i indskud nu faktisk er en besparelse på 1500 el. lign motiverende regnestykker.. håber “it makes sence" og der er nogen der ka’ hjælpe..
God Weekend
– Lasse
afdraget x renten i % x rest løbetiden
simpelt ikke. regner man ikke stadig med renter og renters regning i folkeskolen?
beregningen har et par fejl men der spørges efter en simpel formel
Den simple formel tager ikke renters rente med.
Under forudsætning af een årlig rentetilskrivning, bliver formlen:
afdraget x (1+rente/100)^(rest løbetid i år) – afdraget
da afdraget jo ikke “spares" men blot betales før tid.Hvis afdraget laves midt på året, kan restløbetiden sættes til eks 8,5 det er en acceptabel tilnærmelse.
Hvis der tilskrives renter flere gange pr år,
bliver formlen feks ved 4 tilskrivninger pr år:afdraget x (1+rente/400)^(rest løbetid i kvartaler) – afdraget
(^ betyder opløftet i potens)
Formlen tager ikke hensyn til inflationens virkning, som kan være betragtelig ved lave renter. Den tager heller ikke hensyn til skattens virkning, men du kan som hovedregel fraregne 33% af rentebesparelsen.…. men det blev det jo ikke mere simpelt af…
og i den formel hvor du tager højde for kvartals tilskrivning skal du jo lige huske at dividere rente med 4 da renten altid opgive p.a.
et andet problem du undgår kan gøre det hele enu mere kompliceret hvis det er det vi vil. Lån er jeg tusinde kroner som jeg afdraget med 10 pr. år. Når jeg så ardraget 100 kroner regner du jo med at alternativet til det ekstra afdrag var at de 100 kroner var rentebærende frem til lånets udløb.
Faktisk er den eneste korrekte løsning en armoritets tabel (det kan jeg ikke stavet til, men den typetabel der viser afdrag hovedstå osv. kan f.eks. let laves i xl) hvor man så beregner den totale rente byrde henført til nutidskroner og sammen ligner det med resultatet af de ekstra afdrag.
Men det blev det måske ikke mere simpelt af 🙂
det går allerede galt for mig i 1. regnestykke!
afdraget x renten i % x rest løbetiden
1000 kr. x 5 x 10 år i restløbetid? = 70000?
er der en der er pædagogisk nok til at ville poste igen?
Ja, du kan ikke regne!
1000 kr * 5% * 10 år = 50.000 kr%år eller 500 kr sparet ialt i renter.Den korrekte formel ved 5% og 4 årlige terminer er dog:
1.000 kr * (1,0125^40)-1.000 = 643 kr i sparede renter over 10 år.
Altså 143 kr yderligere, når renters rente medregnes.Det du ønsker dig er f.eks. Nordeas fleksible belåning, hvor boliglånet er en prioritet, så indestående på budget/opsparingskonto forrentes med samme rente som lånet, ligesom på en kassekredit.
Læg mærke til at der divideres med 400 i parantesen, svarende til først at dividere med 100 og derefter dividere med 4, ved 4 tilskrivninger pr år.
Hvis du låner 1000 kr og afbetaler 10 kr på år, løber lånet uendeligt hvis renten er >=1%.
Derfor er det ikke urimeligt at antage at de 100 ekstra kr er rentebærene i hele lånets løbetid, og altså sparer dig for uendeligt mange penge. Her vil inflation dog få en meget stor betydning med tiden.
Der er jo allerede divideret med 400 i kvartalvis tilskrivning.
Og nutidsværdi giver ingen mening, da TS spørger, hvor meget 1.000 kr afdraget på lånet betyder, i forhold til at afdrage de 1.000 kr om 10 år. Ergo er svaret i nominelle kroner og ikke nutidsværdi!
Din formel er forkert, korrekt formel er:
afdraget*rente i %/100*restløbetid.
Renten kan f.eks. være pr. kvartal, så skal løbetiden indsættes i kvartaler.Meget stor fejl, at du ikke kan læse, Test!
TPX’s formler er derimod korrekte, og medregner renters rente.
ok lad mig så da først indrømme at jeg glemte at sige at indsætter man renten i % dividere man med 100 ellers indsætter man den som decimal tal. OG at jeg overså det lille 4 tal før de to nuller. OK
Da der blev spurgt om en simpel formel at da jeg antager at vi kun regner på den ekstra indbetaling er afdraget irrelevant. Hver ydelse består jo af et afdrag og en rente
Jeg fast holder at hvis vi vil lave en rigtigt beregning er en amonitets tabel den eneste korrekte løsning og naturligvis skal de fremtidige besparelse regnes retur til nutiden. Det er også den eneste måde at tage højde for at lånets løbetid evt. ændre sig ved de ekstra indbetalinger, hvilket det sandsynligvis gør. Derfor er et ikke korrekt bare at gange de ekstra afdrag med lånets restløbetid.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.